Bjarne Jensen Consult


Bankinfo



• Forside
• Bankinfo
• Bankrapport
• StockRate
• Konsulentydelser
• Om Os

   English version Deutsche version 

Nyhedsbrevet Bankinfo er blevet relanceret.

Udgivelsen af Bankinfo og redaktørjobbet er overtaget af Susanne Lindø, der har en lang karriere som kommunikationschef i private og børsnoterede selskaber bag sig. Susanne står nu i spidsen for udgivervirksomheden Bankinfo ApS og det tre år gamle forretningsorienterede kommunikationsbureau, Grønbech Business Communication A/S.

Bankinfo er fortsat Danmarks eneste 100 procent uafhængige medie for bank og realkredit. Det blev etableret af bankanalytiker Bjarne Jensen under den forrige finansielle krise, og udkom første gang i januar 1994. Fra begyndelsen har det været Bankinfos mission at skabe faglig, faktuel, nuanceret og eftertænksom nyhedsformidling og baggrund for ledere og nøglepersoner i den finansielle sektor i Danmark

På denne måde vil vi også fremadrettet fokusere på sektorens udvikling, udfordringer og perspektiver.

Bjarne Jensen vil fremover medvirke i redaktionen som analytiker og konsulent samt passe jobbet som administrerende direktør i Fondsmæglerselskabet Stockrate Asset Management A/S, hvor hovedfokus er uafhængig formuerådgivning. Både baseret på individuelle porteføljeforvaltningsaftaler samt rådgivning af den kommende Investeringsforening StockRate Invest, som p.t. er under etablering.

Fremover vil magasinet Bankinfo udkomme hver anden måned.

Webformat

Hjemmesiden www.bank-info.dk har som mission at være portal for travle nøglepersoner i den finansielle sektor.

Portalen vil give genvej til et hurtigt overblik over og god indsigt i, hvad der foregår i og omkring banker og realkredit netop nu. Abonnenter får desuden adgang til artikelarkiv, nøgletal og analyser mm.

Yderligere information og kontakt

Susanne Lindø