Bankinfo
Bankrapport
StockRate
Konsulentydelser
Om Os
Af Advokatfuldmægtig Morten Risby Hansen01.03.2006
Partnerskaber (P/S)
Partnerselskabskonstruktionen er ikke nogen ny opfindelse. Konstruktionen var kendt allerede inden vedtagelsen af den første Aktieselskabslov i 1917 og fik sin egen bestemmelse i denne lov (dengang ”kommanditaktieselskaber”).
Alligevel er partnerselskaber (P/S) ikke særlig udbredte i Danmark, selvom en række erhvervsdrivende med fordel kunne benytte denne selskabsform. Årsagen hertil skal formentlig findes i to væsentlige problemer: Ukendskab og traditioner. Denne artikel tilstræber at medvirke til at eliminere det første problem.
Hvad er et P/S?
For at forstå hvad et P/S er, skal man først vide, hvad et kommanditselskab (K/S) er. Et K/S adskiller sig fra aktie- og anpartsselskaber ved, at en eller flere selskabsdeltagere hæfter personligt (komplementarerne) og en eller flere selskabsdeltagere kun hæfter med deres indskud (kommanditisterne). I aktie- og anpartsselskaber hæfter alle deltagerne kun med deres indskud.
Lidt firkantet kan man sige, at hvis et aktie- eller anpartsselskabs kasse er tom, må kreditorerne normalt afskrive deres tilgodehavende. Er et K/S’ kasse tom, kan kreditorerne gå efter komplementarernes private formue.
Til gengæld er reglerne for, hvad et aktie- eller anpartsselskab må og ikke må gennemgribende reguleret med henblik på at sikre kreditorerne og aktionærerne/anpartshaverne. Der gælder stort set ikke nogle regler for K/S’er. Det, som adskiller P/S’er fra K/S’er er, at kommanditisternes indskud i et P/S er fordelt på aktier og ikke, som i K/S’er, på ejerandele.
Altså; kommanditisterne i et K/S får rettigheder i selskabet ved at tegne sig for en bestemt hæftelse. Kommanditisterne i et P/S køber aktier i selskabet, som hvis de købte aktier i et aktieselskab.
Reguleringen af P/S’er
P/S’er er således en hybrid af et aktie- og et K/S, men hvilke regler regulerer så selskabets forhold?
Der findes ingen lov om K/S’er, og reguleringen af K/S’ers forhold beror således på aftalen mellem selskabsdeltagerne, almindelige retsgrundsætninger udviklet af retspraksis og meget sparsom sporadisk lovgivning.
Reguleringen af aktieselskaber er modsat meget omfangsrig og detaljeret både for så vidt angår reguleringen af aktionærernes interne forhold og forholdet til tredjemand.
Aktieselskabsloven angiver, at bortset fra de undtagelser loven selv angiver, finder alle Aktieselskabslovens bestemmelser anvendelse på P/S’er ”med de fornødne lempelser”.
Denne lidt vage formulering ”med de fornødne lempelser” antages at være et af P/S’ernes problemer, da investorer og kreditorer derved bliver usikre på, hvorledes de er beskyttet. Denne usikkerhed er imidlertid unødvendig.
At aktieselskabslovens regler finder anvendelse betyder, at reglerne, som skal sikre selskabskapitalens størrelse (kr. 500.000,00) og tilstedeværelse, finder anvendelse. Det betyder videre, i forholdet mellem kommanditisterne, at deres indbyrdes forhold er reguleret af de kendte, ufravigelige regler i aktieselskabsloven. Det betyder, at selskabet skal registreres, offentliggøre vedtægter og regnskaber, vælge en bestyrelse etc. Kort sagt kan selskabet af tredjemand stort set betragtes som et almindeligt A/S.
”De fornødne lempelser” vedrører først og fremmest forholdet mellem kommanditisterne og komplementaren. I det forhold er der stort set aftalefrihed. Komplementaren kan således tillægges vidtgående forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder som en slags ”power-aktionær” - retfærdiggjort af den vidtgående hæftelse for komplementaren.
Fordelene ved et P/S
Kort kan man sige, at fordelen ved at anvende et P/S er, at man får det bedste fra to verdener. Man får på den ene side et selskab, som, for selskabsdeltagerne, har samme fordele som et K/S. På den anden side får man et selskab, som tredjemand bør anse som lige så seriøst og sikkert som et A/S.
Fordelene for selskabsdeltagerne er navnlig af skattemæssig karakter. Da man ikke anser P/S’er for selvstændige skattesubjekter, er der skattemæssig transparens i forhold til selskabsdeltagerne. Der er således mulighed for fradrag for underskrud, skattemæssige afskrivninger og realiserede kautionsforpligtelser i forhold til selskabet i anden indkomst herunder ægtefællers, efter de regler der kendes fra K/S’er.
Fordelene rækker også ud over de skattemæssige. Bl.a. er der mulighed for at danne en struktur med kreditorbeskyttelse, som det kendes i forbindelse med holdingkonstruktioner, blot uden stiftelse af et holdingselskab.
Fordelen i forhold til omverdenen er, at selskabet registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som offentliggør vedtægter og regnskaber. Dermed kan leverandører, kunder og samarbejdspartnere trække oplysninger på selskabet, og få sikkerhed for, at risikoen ved at handle med selskabet ikke er anderledes, end hvis det var et A/S. Dette må antages navnlig at have betydning for selskaber, som ønsker at drive virksomhed internationalt. Ligeledes må det antages, at P/S’er – forudsat at kendskabet til disse selskaber udbredes – vil kunne slippe uden om det noget blakkede ry K/S’er i nogle kredse har.
Ulemperne ved P/S’er
Ud over omverdenens manglende kendskab til P/S’er er der nogle forhold, som er lidt anderledes, når man har et P/S.
Beskatningen ved salg af aktierne i et P/S følger reglerne for salg af anparter i et K/S. Dette indebærer, at der skal ske beskatning på grundlag af opgørelsen af avancen på de ideelle andele af aktiverne og passiverne i P/S’et. Opgørelsen heraf kan være omfattende og kompleks. Dernæst skal det aftales hvorledes resultatet af indeværende regnskabsår skal fordeles mellem køber og sælger. Salget er således noget mere besværligt end salget af aktier i et A/S.
Udbetalingen af udbytte følger reglerne i Aktieselskabsloven, hvilket også, trods muligheden for udlodning af ekstraordinært udbytte, er mere besværligt en i et almindeligt K/S, hvor man, uden at iagttage formelle regler, kan trække penge ud. Det bemærkes dog, at denne begrænsning kun gælder kommanditisterne. Komplementarens muligheder for at trække penge ud følger reglerne for K/S’er.
En yderligere ting, som man skal være opmærksom på, er, at kommanditisterne i et P/S gennem indkomståret skal betale skatten af det forventede overskud i P/S’et. For at undgå likviditetsproblemer for kommanditisterne bør der således, forlods, fastsættes et udbytte, som minimum svarer til skatten af overskuddet for det indeværende indkomstår.
I hvilke situationer er P/S’er særligt interessante?
De typer situationer, hvor oprettelsen af et P/S kan være en fordel, er primært følgende:
- Virksomhedsstart
- Kapitalkrævende virksomheder med passive investorer
Konstruktionen er oplagt for mange, der ønsker at starte virksomhed, da underskud og eventuelle kautionsforpligtelser kan danne grundlag for skattemæssigt fradrag, forholdsmæssigt i forhold til den økonomiske risiko, man har påtaget sig. I forbindelse med et ApS eller A/S er der ikke samme muligheder. Der vil indskuddet, som normalt vil være afholdt af beskattede midler, være tabt uden fradragsret, hvis det går galt. Ligeledes vil der normalt heller ikke være fradrag for en kautionsforpligtelse, som virksomhedsejeren eller en investor har måtte påtage sig for selskabet. I forbindelse med et P/S vil begge dele kunne fradrages i den personlige indkomst hos ejeren/investoren.
Vedrørende kapitalkrævende virksomheder med passive investorer, giver P/S konstruktionen også nogle interessante aspekter. Da der stort set er aftalefrihed mellem komplementaren og kommanditisterne vil man kunne indrette selskabet optimalt, hvis komplementaren er den, som er aktiv i den daglige drift herunder den, som har de nødvendige gode ideer til udvikling mv. og kommanditisterne ikke ønsker eller har mulighed for at deltage i driften, men til gengæld har den nødvendige finansiering. I det tilfælde kan komplementaren tillægges forvaltningsmæssige og økonomiske fordele, som modsvarer det daglige engagement. Investorerne beskyttes indbyrdes af reglerne i Aktieselskabsloven og nyder samtidig nogle vigtige skattemæssige fordele, som de ikke ville have, hvis de havde investeret i et traditionelt A/S.
Desuden vil anvendelse af P/S konstruktionen også kunne være interessant i forbindelse med overtagelse af virksomheder, herunder ved generationsskifte.
I hvilke situationer er P/S’er særligt interessante?
Der findes en række undtagelser for hvem, der må anvende P/S konstruktionen. Generelt kan man sige, at det er sådan, at dem, som er afskåret fra at anvende K/S konstruktionen også er afskåret fra at anvende P/S konstruktionen. Dog er der en enkelt undtagelse vedrørende revisionsvirksomheder, som med virkning fra 2003 har fået adgang til at anvende P/S konstruktionen, men fortsat ikke må anvende K/S konstruktionen.
Følgende erhvervsdrivende er herefter afskåret fra at anvende P/S konstruktionen:
- Advokater
- Bank- /realkreditvirksomhed
- Ejendomsformidlere
- Forsikringsvirksomhed
- Landmænd
- Fiskere
- Læger/tandlæger
- Taxivognmænd
Afslutning
Forklaringen på, at P/S’er ikke er mere udbredte end tilfældet er, skal som indledningsvis påpeget, formentlig søges i ukendskab til konstruktionen og traditioner.
Som anført af andre både advokater og revisorer, kræver udbredelsen af selskaberne først og fremmest, at rådgiverne bliver fuldstændig klar over, hvad konstruktionen indebærer og kræver. Det er formentlig ikke tilfældet i dag, og det er en skam, da fordelene og mulighederne med disse selskaber er åbenlyse i mange tilfælde.
Måske skal kravet om anvendelsen af P/S konstruktionen komme fra virksomhedsejerne og investorerne, før rådgiverne for alvor begynder at tage P/S konstruktionen med i overvejelserne, når der skal stiftes selskaber?
Juridisk orientering redigeres afadvokat Kim Utzon Jybæk, LL.M.
Advokatfirmaet KYED & JYBÆK
Frederiksberggade 2
1459 København K.
Tlf: 33 145 145
Fax: 33 112 741
Mail: mail@kyed-jybaek.dk
web-site: www.kyed-jybaek.dk
Disclaimer
Advokatfirmaet Kyed & Jybæk har ophavsret til de juridiske artikler, som offentliggøres under overskriften "Juridisk Orientering" på Bjarne Jensen Consults hjemmeside. Indholdet offentliggøres i oplysningsøjemed, og kan således ikke træde i stedet for juridisk rådgivning. Det tilstræbes, at indholdet er ajourført, men der garanteres ikke for artiklernes indhold.
Det er ikke tilladt at ændre på indholdet eller at sælge, gengive, udleje, fremvise, offentligt fremføre eller på anden måde helt eller delvist sprede indholdet i offentligt eller kommercielt sigte, eller i øvrigt benytte indholdet på en måde, der alene tilkommer Advokatfirmaet Kyed & Jybæk.