Bankinfo
Bankrapport
StockRate
Konsulentydelser
Om Os
Af Advokatfuldmægtig Maria-Louise Pedersen01.03.2005
Åbne standarder
- en gennemgang af åbne standarders betydning for udviklingen af informationssamfundet.
I januar 1995 anførte regeringen, at målet for det danske telemarked var at blive ”bedst og billigst” på verdensplan. ”Bedst” refererer til innovationsgraden på teleprodukterne, og ”billigst” drejer sig - ikke overraskende - om laveste priser på teleprodukterne. Anders Fogh Rasmussen sagde i Folketingets åbningstale den 5. oktober 2004, at Danmark skal være et ”højteknologisk samfund”. Skal dette ske på en for samfundet mest hensigtsmæssig måde, er det relevant at fokusere på en langsigtet model, der gavner hele samfundet. Artiklen ser nærmere på åbne standarders betydning herfor.
Netværkskonvergens
I fremtiden vil det ikke være ualmindeligt at modtage samtlige tjenester, som tv, radio, telefoni og data via Internettet (i det følgende benævnt ”SOIP” (Services over Internet Protocol)) frem for over sektorspecifikke netværk, som tjenesterne traditionelt udelukkende har været udbudt via. Denne sammensmeltning på netværksniveau af forskellige tjenester benævnes også netværkskonvergens.
Det er væsentligt i denne proces, at lovgiverne er parate til at tackle de udfordringer, som denne konvergensproces medfører ved anvendelse af hurtige, ikke-diskriminerende procedurer for udbydere på såvel netværks- som serviceniveau, således at konkurrencen fremmes, og målsætningerne opfyldes.
Åben adgang
Adgangs- og anlægsrettigheder til operatører er nødvendige for at skabe mulighed for en retfærdig og effektiv konkurrence, således at forskellige udbydere fra forskellige sektorområder kan konkurrere på lige vilkår med de veletablerede udbydere.
En virksomhed, som er dominerende på et område (fx engrostjenester i adgangnettet til slutbrugere) og samtidig er vertikalt integreret, således at virksomheden også har konkurrenceudsatte aktiviteter (fx på salg af detailtjenester i adgangsnettet), vil have incitament til at lægge hindringer i vejen for konkurrenter på det konkurrenceudsatte område ved fx at begrænse disses adgang eller ved at foretage krydssubsidiering mellem monopol- og konkurrenceområder.
I visse tilfælde er det nødvendigt at fastsætte en række forpligtelser i lovgivningen på forhånd for at sikre den konkurrence, der skal til, på de forskellige markeder for at skabe den fornødne innovation. Det kan ske ved at pålægge forpligtelser på operatører, hvis infrastruktur er finansieret på grundlag af særlige eller eksklusive rettigheder, hvilket er sket på telekommunikationsområdet, hvor bl.a. netværksejere med dominerende stilling er pålagt forpligtelser til at give konkurrenter adgang til deres netværk på rimelige, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår. Uden dette forudgående lovindgreb ville der eksistere såvel retlige som tekniske og økonomiske hindringer for adgangen for konkurrenter til markedet.
Det samme er tilfældet for vertikalt integrerede foretagender, der udbyder forskellige Internet serviceapplikationer over lukkede standarder eller lukkede filformater. Har disse virksomheder i kraft af deres størrelse på et segment en særlig dominerende stilling, kan de forhindre konkurrence på markedet ved at anvende lukkede standarder eller filformater. Dette kræver en nærmere forklaring. Et eksempel herpå kunne være IP-telefoni. Skype har valgt at udbyde IP-telefoni ved brug af en lukket standard, hvilket resulterer i, at alle abonnenter hos Skype ikke kan fjernkommunikere med andre, som ikke er abonnent hos Skype. IP-telefoni vil i dag kunne udbydes over SIP protokollen, som er en åben standard, men det er ikke alle, der understøtter denne protokol, som det fremgår af omtalte eksempel.
I en verden med lukkede standarder, som i ovennævnte tilfælde, vil abonnenter i mere eller mindre omfang tvinges til eller være mest interesseret i at være kunde hos et IP-telefonselskab, som har flest abonnenter, og dermed kan der hurtigt skabes et de facto monopol. Der bør arbejdes mere målrettet på at fremme en fælles åben standard for at undgå sådanne situationer. En anden lignende velkendt situation er sagen vedrørende Microsofts media-player, som understøtter lukkede filformater for at begrænse adgangen fra andre konkurrerende produkter.
Åbne standarder sikrer vækst
Formålet med åbne standarder er at sikre "interoperabilitet" mellem uafhængige produkter. Begrebet betyder, at systemer kan samarbejde problemfrit. Åbne standarder er således en fordel for såvel slutbrugere som udbydere af internetservice, idet de garanterer leverandøruafhængighed, mulighed for interoperabilitet mellem systemer samt tilgængelighed af data med henblik på billige tjenester over Internettet.
Dette sikrer hermed også fri konkurrence på et frit marked og gør det samtidig betydeligt nemmere for brugerne af produkterne at anvende dem i nye sammenhænge på nye måder til gavn for samfundet, som derved får fuld udnyttelse af de aktuelle teknologier.
Den bedste måde at sikre innovation på er at lægge mere vægt på åbne standarder, ved at fremme anvendelsen af åbne standarder vedrørende computersystemer i såvel den offentlige som den private sektor og ved at kræve anvendelse af åbne standarder overalt, hvor data udveksles.
Krav til standardiseringsprocessen
Standardisering bør primært være markedsstyret. Der er dog tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt at kræve, at bestemte standarder overholdes. Standardiseringsprocessen bør som minimum ske på EU-plan for at sikre interoperabilitet på et større enhedsmarked.
Inspiration hertil kunne eksempelvis hentes via Den Europæiske Gruppe vedrørende Digital Tv-transmission, som har medvirket til, at europæiske virksomheder har udviklet en gruppe af tv-transmissionssystemer, der er blevet standardiseret af det Europæiske Institut for Telestandarder (ETSI) og har fået status som rekommandationer fra Den Internationale Telekommunikations Union (ITU).
Når man på internationalt plan har truffet beslutning om, hvilke standarder der skal være gældende, og bliver de ikke anvendt i tilstrækkeligt omfang, således at interoperabiliteten mellem tjenester ikke sikres, kan anvendelsen af sådanne standarder gøres obligatorisk via lovgivningen, i det omfang det er strengt nødvendigt for at sikre interoperabiliteten og øge brugernes valgmuligheder.
Der er behov for interoperabilitet på alle niveauer. Det gælder både mellem anordninger og netværk og mellem de enkelte anordninger, samt fra netværk til netværk og ikke mindst i relationerne mellem indhold og applikationer.
Selvom der allerede er mange bestræbelser for at sikre interoperabilitet, betyder den stigende integration og konvergens mellem brancherne og de anvendte teknologier og tjenester, at der er behov for at forbedre koordinationen mellem de mange aktører. EU-Kommissionen betoner, at sagen er presserende og anbefaler, at industrien hurtigt igangsætter de nødvendige tiltag for at sikre interoperabilitet.
Flere vurderer, at interoperabiliten vil være afgørende for udbredelsen af især ”pervasive computing”. Begrebet dækker over, at informationsteknologien efterhånden bliver en naturlig bestanddel i alt, uafhængig af fikspunkt og konstant opkobling. Det betyder for eksempel, at tøj, møbler, huse, biler, energiforbrugende apparater og andet vil kunne kobles til Internettet og være i stand til at kommunikere med brugeren og med andre objekter – uanset hvor brugeren eller objekterne befinder sig.
Der blev i 1999 produceret ca. 150 millioner mikroprocessorer til brug for computere. Samme år blev der imidlertid produceret 5 milliarder processorer, som blev indbygget i alt muligt andet end computere – lige fra biler til mikrobølgeovne. Når disse 5 milliarder processorer er gjort mere intelligente, således at de er interoperabile, er der tale om pervasive computing.
Der må ikke følge nogen form for bindinger i forbindelse med anvendelse og implementering af åbne standarder. Det må fx ikke være forbundet med afgifter at anvende standarden eller distribuere et program, der implementerer denne. Kravet tilgodeser, at ingen producent udelukkes fra at lade sine produkter være anvendelig i infrastrukturen.
Brugeren må ikke skulle forpligte sig ved at indgå specifikke juridiske aftaler for at kunne anvende eller implementere standarden. Ingen brugere skal søges udelukket fra samfundets infrastruktur.
Sammenfatning
Den bedste måde at sikre innovation på er at lægge mere vægt på åbne standarder, der sikrer interoperabilitet mellem anordninger og netværk og mellem de enkelte anordninger, samt fra netværk til netværk og ikke mindst i relationerne mellem indhold og applikationer til fremme af udviklingen af et højteknologisk samfund. En standardiseringsproces forudsætter, at der foreligger klare, gennemskuelige regler for standardiseringsproceduren.
Det er vigtigt for en åben standard, at den er uafhængig af individuelle interesser, og at alle har mulighed for at bidrage til dens vedligeholdelse. Dette sikrer både standardens integritet, dens anvendelighed og internationale anerkendelse.
Hvis Danmark vil være en del af den standardiseringsproces, kræves der handling nu og ikke om nogle år, for da er det for sent.
Juridisk orientering redigeres afadvokat Kim Utzon Jybæk, LL.M.
Advokatfirmaet KYED & JYBÆK
Frederiksberggade 2
1459 København K.
Tlf: 33 145 145
Fax: 33 112 741
Mail: mail@kyed-jybaek.dk
web-site: www.kyed-jybaek.dk
Disclaimer
Advokatfirmaet Kyed & Jybæk har ophavsret til de juridiske artikler, som offentliggøres under overskriften "Juridisk Orientering" på Bjarne Jensen Consults hjemmeside. Indholdet offentliggøres i oplysningsøjemed, og kan således ikke træde i stedet for juridisk rådgivning. Det tilstræbes, at indholdet er ajourført, men der garanteres ikke for artiklernes indhold.
Det er ikke tilladt at ændre på indholdet eller at sælge, gengive, udleje, fremvise, offentligt fremføre eller på anden måde helt eller delvist sprede indholdet i offentligt eller kommercielt sigte, eller i øvrigt benytte indholdet på en måde, der alene tilkommer Advokatfirmaet Kyed & Jybæk.