Bankinfo
Bankrapport
StockRate
Konsulentydelser
Om Os
Af Advokatfuldmægtig Morten Risby Hansen01.02.2005
Generationsskifte
De fleste erhvervsdrivende er stødt på begrebet "generationsskifte", men hvad er rækkevidden og betydningen af begrebet? Jeg vil gerne i denne artikel udfordre læseren til, at tage stilling til begrebet. Formålet med artiklen er ikke en gennemgang af de økonomiske og juridiske detaljer ved generationsskiftet.
Generationsskifte betegner sprogligt, at en ny generation kommer bag roret i den virksomhed, der generationsskiftes. Skønt et generationsskifte principielt lige så godt kan ske fra den yngre til den ældre generation, tænker langt de fleste nok den modsatte vej. Det er også denne vinkel, der vil blive anlagt i nærværende artikel.
Generationsskifte skal planlægges, og det er aldrig for tidligt at begynde på overvejelserne vedrørende en generationsskifteplan. Tidspunktet for hvornår man bør begynde på en mere detaljeret planlægning er individuelt, men det ligger tidligere end de fleste forestiller sig.
Overvejelserne
Man kan spørge, hvilke elementer en generations-skifteplan bør indeholde. En udtømmende gennemgang vil være for omfattende på nærværende sted, men der vil blive gjort et forsøg på, at fremdrage nogle af de vigtigste elementer.
Efterlader en virksomhedsejer sig arvinger, enten legale eller testamentariske, sætter arveloven og/eller testamentet vilkårene for generationsskiftet i samspil med den gældende lovgivning. Man kan derfor med rette sige, at generationsskiftet i disse situationer kommer automatisk i forbindelse med virksomhedsejerens bortgang. Denne situation bør enhver virksomhedsejer have for øje således, at der træffes de fornødne forholdsregler – dels testamentariske, dels organisatorisk og administrativt i virksomheden. Disse forholdsregler bør inddrages i generationsskifteplanlægningen. Er forholdsreglerne ikke truffet, bør de ubetinget træffes i forbindelse med udarbejdelsen af generationsskifteplanen, uanset at hovedformålet er et andet.
Generationsskifteplanen vil som hovedregel koncentrere sig om et fremskudt generationsskifte, altså et generationsskifte mens virksomhedsejeren stadigvæk er i live.
Det mest centrale spørgsmål, uanset hvorledes generationsskiftet sker, kan siges at være formålene med generationsskiftet, da formålene vil således normalt vil være styrende for de valg, der skal træffes.
Formålene kan være meget forskellige. Hovedformålet ved et generationsskifte ved arv, vil normalt være at sikre arvingerne bedst muligt og minimere afgiftsbyrden. Hovedformålet ved et fremskudt generationsskifte vil oftest være, at sikre den ældre generations tredje alder bedst muligt. Dette vil normalt være kombineret med det formål, at virksomheden kan drives videre på profitabel vis af den yngre generation eller en eventuel tredjemand, der køber virksomheden.
Når formålene er bestemt, bør man afgøre, hvorvidt disse tillader, at virksomheden videreføres i sin nuværende form, om virksomhedsformen bør ændres, eller om virksomheden bør lukkes og aktiverne sælges. Denne beslutning vil være styret af en række individuelle faktorer, og egner sig således bedst til en konkret drøftelse.
Et andet vigtigt spørgsmål er, hvem der skal videreføre virksomheden? Er der en yngre generation, som er villig og kompetent til at overtage virksomheden, kan generationsskiftet indrettes herefter. Er det ikke tilfældet, må muligheden for et salg til tredjemand overvejes.
Skal overdragelsen ske til den yngre generation, og ønsker man at gøre overdragelsen skatte- og afgiftsmæssig mest fordelagtig, bør man starte så tidligt som muligt, navnlig hvis overdragelsen skal ske helt eller delvist som gave. Man bør desuden overveje, hvorledes ansvaret i virksomheden bedst muligt overdrages til den yngre generation. Det vil oftest være et valg mellem løbende at overgive mere ansvar til den yngre generation, eller lave et "clean cut", hvor ansvaret overlades til den yngre generation fra den ene dag til den anden.
Salg til en tredjemand kræver særlige forberedelser for at maksimere provenuet ved salget. Som udgangspunkt bør man naturligvis sælge til højst bydende, hvis det er foreneligt med formålet. Men inden forhandlingerne med tredjemand starter, bør man på få prissat sin virksomhed, så man selv har en ide om, hvad den skal koste.
Inden prissætningen er det nødvendigt at modne virksomheden til salg. Man må i den forbindelse forberede virksomheden til "due diligence" (omhyggelig gennemgang af virksomhedens forhold ved købers rådgivere), således at køberens rådgivere ikke i den forbindelse kan fremsætte (berettiget) kritik. Der er mange forhold, der bør undersøges i forbindelse med forberedelse til due diligence, og det vil være alt for omfattende at beskrive disse i nærværende artikel.
Overordnet kan man dog sige, at jo bedre virksomheden kører resultatmæssigt og administrativt, jo mindre kritik kan der fremsættes, hvilket vil føre til en højere pris. Virksomhedens forretningsgang og indtjening bør naturligvis løbende optimeres, men det er særligt vigtigt som forberedelse til et eventuelt salg. Det er også vigtigt, at virksomhedens udvikling tilpasses det tidspunkt, hvor man forventer at gennemføre salget. Det vil normalt være ønskeligt, at virksomheden ikke er fastlåst af alt for mange, store udfordringer på salgstidspunktet, da køberen derved selv kan præge udviklingen i stedet for at være bundet af planer og investeringer mange år frem i tiden. På den anden side vil det som alt overvejende hovedregel være en fordel, hvis virksomheden fremstår som innovativ og målrettet. Dette er en balancegang, som man bør drøfte med sine rådgivere i det konkrete tilfælde.
Et andet spørgsmål i forbindelse med salg til tredjemand er: hvem skal man sælge virksomheden til? Der findes en række virksomhedsmæglere, som står parat til at hjælpe med salget af virksomheden, men det er ikke sikkert, at det er den bedste løsning. Det kan være, at der står ledende medarbejdere i virksomheden klar, med ønske om at købe virksomheden. Det kan også være, at konkurrenter, kunder eller leverandører er interesserede i at købe virksomheden. I den forbindelse er det ikke sikkert, at valget udelukkende vil være styret af ønsket om størst muligt provenu. Under alle omstændigheder er det noget, man bør drøfte med sine rådgivere, inden man begynder at lufte tanken for eventuelt interesserede købere.
Dokumenterne
Først og fremmest skal der udfærdiges en genera-tionsskifteplan. Indholdet af denne afhænger af, hvad der ønskes i forbindelse med generationsskiftet. Ligeledes skal der muligvis ske forandringer, som kræver udfærdigelse af dokumenter, ligesom der med fordel kan laves udkast til dokumenter, som vil blive aktuelle i fremtiden.
I forhold til generationsskifte ved virksomhedsejerens bortgang bør der udfærdiges et testamente, som angiver, hvad der skal ske med virksomheden. Det bør i den forbindelse overvejes, om det er hensigtsmæssigt at tegne en livsforsikring til imødegåelse af de pludselige afgiftskrav, et generationsskifte ved arv vil medføre. Desuden bør der lægges en plan for, hvorledes ansvar, beslutningskompetence, etc. fordeles i virksomheden i sådanne tilfælde.
Skal virksomheden overdrages til den yngre generation i familien, skal der laves en plan for, hvordan dette skal ske. Det kan være, at en omdannelse af virksomhedsformen er nødvendig. Skal overdragelsen ske helt eller delvist som gave, og skal dette ske afgiftsmæssigt mest fordelagtigt, vil det kræve planlægning og handling fra et tidligt tidspunkt.
I forhold til salg eller overdragelse af virksomheden til tredjemand, skal der udfærdiges en række dokumenter. Ud over selve generationsskifteplanen, er det vigtigste dokument overdragelsesaftalen, da man må normalt lægge til grund, at den, som kommer med en færdig overdragelsesaftale klar til underskrivelse, vil stå bedst muligt i forhandlingerne.
Man bør derfor udfærdige et udkast til en overdragelsesaftale i forbindelse med udarbejdelse af generationsskifteplanen. Dette bør følges af udkast til de nødvendige bi-aftaler f.eks. lejekontrakter, ansættelsesaftaler, samarbejdsaftaler, etc. Hvor omfattende dette arbejde vil være, afhænger naturligvis af den enkelte virksomhed og af tidspunktet for, hvornår man iværksætter planlægningen.
Opfølgning
Når generationsskifteplanen er lavet, bør den ikke gemmes væk i en skuffe, indtil den dag, hvor generationsskiftet, på den ene eller anden måde, bliver aktuelt. Det vil være hensigtsmæssigt og normalt også nødvendigt at følge op på planerne løbende.
Under normale omstændigheder bør man følge op på planen ved et årligt møde med sine rådgivere. Hertil kommer, at der kan indtræde omstændigheder af personlig eller forretningsmæssig karakter, som kræver ændringer i planen. I disse tilfælde er det vigtigt, at virksomhedslederen også er aktiv, således at rådgiverne kontaktes herom.
Sammenfatning
Virksomhedsejere bør have en plan for, hvad der skal ske med deres virksomhed for det tilfælde de går bort. De bør ligeledes overveje, hvad der skal ske med virksomheden den dag, hvor de ønsker at træde tilbage. Begge situationer kræver planlægning og rådgivning, og uanset hvor man som virksomhedsejer er i sin karriere, er det ikke for tidligt at starte overvejelserne og som minimum lave en foreløbig generationsskifteplan, som løbende kan opdateres. Uanset hvilken af de to former, der er relevant, kræver de længere forberedelse, end mange forestiller sig. Tror man på begrebet "rettidig omhu", er det formentlig aldrig for tidligt at gå i gang med planlægningen.
Juridisk orientering redigeres afadvokat Kim Utzon Jybæk, LL.M.
Advokatfirmaet KYED & JYBÆK
Frederiksberggade 2
1459 København K.
Tlf: 33 145 145
Fax: 33 112 741
Mail: mail@kyed-jybaek.dk
web-site: www.kyed-jybaek.dk
Disclaimer
Advokatfirmaet Kyed & Jybæk har ophavsret til de juridiske artikler, som offentliggøres under overskriften "Juridisk Orientering" på Bjarne Jensen Consults hjemmeside. Indholdet offentliggøres i oplysningsøjemed, og kan således ikke træde i stedet for juridisk rådgivning. Det tilstræbes, at indholdet er ajourført, men der garanteres ikke for artiklernes indhold.
Det er ikke tilladt at ændre på indholdet eller at sælge, gengive, udleje, fremvise, offentligt fremføre eller på anden måde helt eller delvist sprede indholdet i offentligt eller kommercielt sigte, eller i øvrigt benytte indholdet på en måde, der alene tilkommer Advokatfirmaet Kyed & Jybæk.