Bankinfo
Bankrapport
StockRate
Konsulentydelser
Om Os
Af Advokatfuldmægtig Peter Dianati01.12.2004
Danske hedgefonde
Danske hedgefonde under direkte tilsyn - et tilsynsunderlagt investeringsprodukt der kan gå konkurs.
Økonomi- og Erhvervsministeriet har den 15. december 2004 fremsat lovforslag (L 151) vedrørende kollektive investeringer i værdipapirer, med henblik på at indføre et juridisk og tilsynsmæssigt grundlag for at etablere danske "hedgefonde".
Det danske navn for "hedgefond" skal i henhold til lovforslaget være hedgeforening. Baggrunden for, at man ikke har valgt at anvende navnet hedgefond på dansk, er formentlig for at undgå forveksling med den danske forståelse af ordet "fond", hvorved der henvises til en selvejende jurdisk person.
Da en "hedgefond"/hedgeforening typisk vil være ejet af investorerne og således på ingen er måde selvejende, har man fundet det hensigtsmæssigt, at imødekomme eventuelle misforståelser, ved at vælge betegnelsen forening, som kendes fra de tilsynsunderlagte investerings- og specialforeninger.
I nærværende artikel vil først indledningsvis kort blive beskrevet, hvad en hedgeforening/hedgefond er. Herefter vil den juridiske og tilsynsmæssige ramme, som det med lovforslaget foreslås at etablere for de danske hedgeforeninger blive beskrevet. I den forbindelse vil de risici, sin den foreslåede struktur vil medføre for investorer blive berørt.
Hvad er en hedgefond/hedgeforening
En hedgefond er et relativt nyt fænomen i de danske investorers bevidsthed. De seneste år er der imidlertid på det danske marked blevet udbudt en række hedgefondsprodukter, som typisk har været udenlandske hedgefonde pakket ind i en obligationsstruktur.
Måske på grund af den prestigefyldte hedgefond Long Term Capital Managements, LTCM, sammen brud i september 1998, som udløste en større finanskrise i slutningen af 1990’erne, forbinder mange hedgefonde med noget risikabelt.
Begrebet dækker imidlertid over flere forskellige slags investeringsprodukter, som således kan være såvel høj risiko eller med meget lav risiko, afhængig den enkelte hedgefonds investeringsprofil. Risikoen er naturligvis proportionel med afkastsmulighederne.
Der findes ikke nogen entydig definition af en hedgefond, dog er det fælles mål at opnå positivt afkast til enhver tid - også i et faldende marked. Fondene er en slags investeringsforening, der søger at opnå sit mål gennem afdækningsforretninger, såvel som gearingsforretninger.
Hedgefondene er ikke omfattet af de lov-givningsmæssige investeringsrestriktioner som traditionelle investeringsforeninger. De har derfor mulighed for at "gå kort" i markedet eller gøre brug af derivater og andre finansielle instrumenter i deres investeringsstrategi.
At "gå kort" (short selling) betyder, at fondene kan tjene penge når markedet falder i modsætning til traditionelle investeringsforeninger, som taber penge, når markedet falder. Rent praktisk foregår det således, at der sælges aktier, som hedgefonden har lånt fra en investor. Når aktien så er faldet, køber hedgefonden dem tilbage og afleverer dem til investor, der har udlånt dem, og scorer dermed en gevinst der er lig med forskellen mellem salgs- og købskurs.
Endvidere kan hedgefonde geare deres investeringer, og således låne penge med henblik på at få et større afkast på den enkelte investering.
Lovforslag nr. 151 - En dansk ramme for hedgeforeninger
Efter lovforslaget skal hedgeforeninger, som modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden godkendes af Finanstilsynet. Siden 1. januar 2004 har det været muligt at stifte hedgeforeninger som "andre kollektive investeringsforeninger" under indirekte tilsyn.
Men forslaget åbnes op for at stifte hedgeforeninger under direkte tilsyn, hvilket reelt medfører, at hedgeforeninger med de ovenfor beskrevne aktiviteter, juridisk vil komme i en ramme, som er meget lig den der i dag kendes for investerings- og specialforeninger.
Dette påtrods af, at en hedgeforening afhængig af den valgte investeringsstrategi, kan være et væsentligt mere risikofyldt produkt, end investerings- og specialforeninger. Sidstnævnte er underlagt lovfastsatte investerings- og spredningsregler, og kan udelukkende "gå langt" i aktier, ligesom mulighederne for at investere i gearede produkter er meget begrænset.
Investerings- og specialforeninger kan derfor som udgangspunkt ikke gå konkurs
Hedgeforeninger kan i modsætning til de andre typer af tilsynsunderlagte og lovgivningsdefinerede kollektive investeringsordninger optage lån og gå kort i aktie. Da der endvidere ikke er nogen grænse for, hvor store risici en hedgeforening kan tage, kan hedgeforeninger således gå konkurs.
Der er ikke ved det fremsatte lovforslag fastsat nogen investeringsregler for hedgeforeninger i loven.
I stedet skal hver forenings bestyrelse fastsætte risikorammer for foreningen.
Offentligheden skal kunne orientere sig om foreningens investeringspolitik og risikoprofil i foreningens vedtægter - dels i dens prospekter. Hvis bestyrelsen beslutter at ændre en hedgeforeningens risikorammer, fastsætter forslaget, at foreningen inden for 8 hverdage, efter at beslutningen er truffet, skal give navnenoterede medlemmer underretning om ændringerne.
Af hensyn til investorbeskyttelse, skal overskridelser af risikorammerne indberettes til Finanstilsynet, og de skal nedbringes straks eller inden for en frist fastsat af Finanstilsynet. Finanstilsynet har i den forbindelse mulighed for at tilbagekalde en forenings godkendelse, hvis den har flere overskridelser af risikorammerne.
Der er ikke i den foreslåede lovgivning fastsat nogen minimumsgrænse for privates investering i hedgeforening. Sådan minimumsgrænser kendes ellers fra flere andre af de lande vi normalt sammenligner os med - bl.a. Sverige, men man har ikke villet lade sådanne begrænsninger være omfattet af det danske lovforslag.
Forbrugerrådet har ellers i sit høringssvar gjort gældende, at en hedgeforening er et så komplekst produkt, at en privat investor, uden særlige forudsætninger, vil have vanskeligt ved at overskue den risiko, som er forbundet med investering i en hedgeforening. Forbrugerrådet har på den baggrund foreslået, at der skal fastsættes en minimumsinvestering i en hedgeforening på 1 mio. kr.
Det fremgår imidleritid af høringsnotat, at det er Økomomi- og Erhvervsministeriet opfattelse, at de ovenfor beskrevne regler vedrørende investorbeskyttelse fastsætter "et godt og afbalanceret beskyttelsesniveau for investorer i hedgeforeninger".
Samtidig med ændringen af den finansielle lovgivning, har det været nødvendigt at ændre skattelovgivningen, da det med de hidtil gældende skatteregler ikke ville kunne lade sig gøre at drive en hedgeforening med et konkurrencedygtigt nettoafkast. Med den foreslåede ændring, vil hedgeforeninger være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2a.
Ved investering i en juridisk person omfattet af § 2a sker beskatning efter det såkaldte lagerprincip, hvorefter kursgevinst og tab, som følge af ændringer i markedskursen medregnes i afkastet, uanset om værdipapiret er blevet solgt eller ej. Denne indkomst behandles som kapitalindkomst for personer og almindelig indkomst for selskaber.
Sammenfattende
Med forslaget om hedgeforeninger kommet et nyt produkt på det finansielle marked, som forhåbentlig vil kunne skabe øget omsætning på det danske værdipapirmarked.
Samtidig stiller dette produkt yderligere krav til rådgivere og udbydere i forbindelse med vejledning af kunderne.
Afhængig af den konkrete hedgeforenings risikoprofil, vil hedgeforeninger kunne være så risikobetonede, at de må anses for uegnede for forbrugere, som ønsker en sikker investering. Med den foreslåede regulering, er imidlertid ikke anden beskyttelse af forbrugerne, end den information foreningen er forpligtet til at give, hvorfor man kan frygte, at den almindelig forbrugere vil kunne komme i klemme, såfremt investeringsproduktet ikke følges af ordentlig rådgivning.
Juridisk orientering redigeres afadvokat Kim Utzon Jybæk, LL.M.
Advokatfirmaet KYED & JYBÆK
Frederiksberggade 2
1459 København K.
Tlf: 33 145 145
Fax: 33 112 741
Mail: mail@kyed-jybaek.dk
web-site: www.kyed-jybaek.dk
Disclaimer
Advokatfirmaet Kyed & Jybæk har ophavsret til de juridiske artikler, som offentliggøres under overskriften "Juridisk Orientering" på Bjarne Jensen Consults hjemmeside. Indholdet offentliggøres i oplysningsøjemed, og kan således ikke træde i stedet for juridisk rådgivning. Det tilstræbes, at indholdet er ajourført, men der garanteres ikke for artiklernes indhold.
Det er ikke tilladt at ændre på indholdet eller at sælge, gengive, udleje, fremvise, offentligt fremføre eller på anden måde helt eller delvist sprede indholdet i offentligt eller kommercielt sigte, eller i øvrigt benytte indholdet på en måde, der alene tilkommer Advokatfirmaet Kyed & Jybæk.