Bankinfo
Bankrapport
StockRate
Konsulentydelser
Om Os
Af Advokat Camilla Bonde, LL.M.01.11.2004
Web-kameraer
Hvornår er optagelser med web-kameraer ulovlige og efter hvilke regelsæt?
Den 11. november 2004 afsagde Retten i Frederikshavn dom i en principiel sag vedrørende tv-overvågning ved hjælp af web-kameraer. En el-installatør havde opsat et web-kamera i Vesterø Havn på Læsø. Kameraet optog løbende billeder fra havnen, som blev transmitteret via Internettet på en hjemmeside. Hensigten var bl.a., at sejlere, turister og lokale beboere dagligt skulle kunne aflæse aktuelle temperaturer, vindhastighed, barometerstand samt se billeder fra havnen og meget andet på hjemmesiden. En beboer følte, at der forelå en krænkelse af privatlivets fred og indgav politianmeldelse. El-installatøren blev herefter dømt til at demontere web-kameraet og betale en bøde på 3.000 kr. Alt sammen i henhold til Lov om Forbud mod Tv-overvågning (herefter "tv-overvågningsloven").
Det var den første dom herhjemme om en privat persons tv-overvågning via et web-kamera. Dommen er udtryk for en retstilstand, som i praksis forbyder opsætning af web-kameraer, som filmer offentligt tilgængelige områder, medmindre web-kameraet er orienteret i en retning, hvor der hverken i teori eller praksis kan komme personer forbi i det øjeblik, hvor kameraet tager et billede. Det blev i afgørelsen ikke tillagt betydning, om man kan identificere personer, der filmes, ligesom det var uden betydning, at opdateringen af billederne svingede mellem 1 og 30 minutter, og at web-kameraet var fastindstillet og ikke kunne zoome.
Er dommen forkert?
Burde dommen have været afgjort efter Lov om Behandling af Personoplysninger (herefter "persondataloven"), når man i en anden lignende sag ved Datatilsynet anvendte persondataloven? I denne lignende sag kunne man nemt identificere personer, der blev filmet, og her havde web-kameraet en zoomfunktion.
Sagen drejede sig om et amtscenter for undervisning i Sønderjyllands amt, som ville opstille to web-kameraer ved Vidåslusen (den Sønderjyske marsk) med henblik på, at elever skulle få adgang til geografisk unikke steder. Fra de to kameraer skulle der ske transmission til en hjemmeside, hvor det ville være muligt at se levende optagelser fra kameraerne. Det skulle via hjemmesiden desuden være muligt at zoome med kameraerne. Datatilsynet rådede undervisningscentret til at demontere web-kameraerne, da det ville være i strid med persondataloven at opsætte dem. Datatilsynet udtalte bl.a., at behandling af personoplysninger, hvor man via kameraerne kunne gå helt tæt på personer ved hjælp af en zoomfunktion og herved genkende personer, der blev filmet, efter tilsynets opfattelse ikke kunne tillades, medmindre der forelå udtrykkeligt samtykke fra de "overvågende". Det var heller ikke ifølge Datatilsynet tilstrækkeligt at opsætte et skilt med ordlyden "Tv-overvågning".
Der lægges således af Datatilsynet vægt på genkendelighed m.v.; forhold som dommen i havnesagen ikke tillægger betydning. Man kunne rejse det spørgsmål, hvordan havnesagen ville være faldet ud, hvis den var blevet afgjort efter persondataloven.
Tv-overvågning reguleres således af såvel tv-overvågningsloven som persondataloven, hvilket ikke altid er uproblematisk, da de to love overlapper hinanden uden at være koordinerede.
Tv-overvågningsloven
I tv-overvågningsloven skelnes mellem på den ene side myndigheders tv-overvågning og på den anden side privates. Der gælder i medfør af tv-overvågningsloven et generelt forbud mod privates tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, hvorimod det som udgangspunkt er lovligt for offentlige myndigheder under nærmere bestemte betingelser.
Ved tv-overvågning forstås i denne lov vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende apparat.
Forbudet mod privates tv-overvågning gælder dog ikke tv-overvågning af tankstationer, fabriksområder, overdækkede butikscentre og lignende områder, hvor der drives erhvervsvirksomhed, såfremt overvågningen foretages af den, der har rådighed over området. Undtaget fra forbudet er endvidere tv-overvågning af pengeautomater, vekselautomater og pengetransportbiler, såfremt overvågningen foretages af den, der råder over automaten eller køretøjet, og overvågningen er indrettet således, at den alene er rettet mod personer, som befinder sig i umiddelbar nærhed af automaten eller køretøjet. Endelig er overvågning af egne indgange, facader, indhegninger eller lignende ikke omfattet af forbudet, så længe overvågningen ikke er forbundet med optagelse af billeder på videobånd, film mv.
Private, der i medfør af de nævnte undtagelser fra forbudet foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almen adgang, eller af arbejdspladser, skal ved skiltning eller på anden tydelig måde oplyse dette. Dette gælder dog ikke tv-overvågning af pengetransportbiler, eller hvis tv-overvågningen sker som led i overvågning af egne indgange eller facader.
Skiltningskravet gælder også ved privates tv-overvågning af arbejdspladser. Skiltningskravet suppleres imidlertid af persondatalovens regler om oplysningspligt, som medfører, at der gælder et krav om underretning af ansatte udover, hvad der følger af tv-overvågningslovens skiltningskrav.
Persondataloven
Persondataloven omfatter behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling og ikke-elektronisk databehandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Det følger bl.a. heraf, at digital tv-overvågning som udgangspunkt er omfattet af persondataloven, hvilket gælder både for tv-overvågning foretaget af offentlige myndigheder og privatpersoner, hvorimod anden ikke-elektronisk, systematisk behandling (fx analog tv-overvågning, hvor optagelserne opbevares systematisk) alene er omfattet af persondataloven, hvis behandlingen udføres for private.
Efter persondataloven må indsamling af personoplysninger alene ske til udtrykkelige og saglige formål, og det kræves bl.a., at efterfølgende behandling af oplysningerne skal være i overensstemmelse med disse formål. I Datatilsynets praksis er det antaget, at indsamling af persondata via tv-overvågning opfylder kravet om et udtrykkeligt og sagligt formål, når indsamlingen sker med henblik på at forebygge kriminalitet og skabe tryghed.
Forholdet mellem Tv-overvågningsloven og persondataloven
Det kan ikke udelukkes, at der sker et sammenstød mellem reglerne i tv-overvågningsloven og reglerne i persondataloven, idet regelsættenes anvendelsesområder delvis overlapper hinanden. Det vil sige, at tv-overvågning i disse tilfælde skal leve op til såvel reglerne i tv-overvågningsloven som i persondataloven. Det betyder, at der kan opstå situationer, hvor tv-overvågningsloven kan være udslagsgivende i nogle tilfælde og i andre tilfælde persondataloven. De to regelsæt kan føre til forskellige resultater.
Uklar lovgivning
Justitsministeren har netop besluttet at nedsætte et udvalg, der skal foretage en gennemgang af de gældende bestemmelser i lovgivningen om tv-overvågning på grund af Datatilsynets henvendelse til Justitsministeriet, hvor der peges på, at den stigende interesse for at anvende tv-overvågning "aktualiserer behovet for en samlet gennemgang af og stillingtagen til reguleringen på området". Desuden har Datatilsynet peget på, at den eksisterende regulering giver anledning til en række tvivlsspørgsmål om samspillet mellem tv-overvågningsloven og persondataloven. Baggrunden for beslutningen er bl.a. også, at pengeinstitutsektoren har anført, at man for at begrænse det store antal røverier bør have mulighed for at foretage tv-overvågning med videooptagelse af pengeinstitutternes facader, evt. således at kun politiet kan få adgang til optagelserne.
Juridisk orientering redigeres afadvokat Kim Utzon Jybæk, LL.M.
Advokatfirmaet KYED & JYBÆK
Frederiksberggade 2
1459 København K.
Tlf: 33 145 145
Fax: 33 112 741
Mail: mail@kyed-jybaek.dk
web-site: www.kyed-jybaek.dk
Disclaimer
Advokatfirmaet Kyed & Jybæk har ophavsret til de juridiske artikler, som offentliggøres under overskriften "Juridisk Orientering" på Bjarne Jensen Consults hjemmeside. Indholdet offentliggøres i oplysningsøjemed, og kan således ikke træde i stedet for juridisk rådgivning. Det tilstræbes, at indholdet er ajourført, men der garanteres ikke for artiklernes indhold.
Det er ikke tilladt at ændre på indholdet eller at sælge, gengive, udleje, fremvise, offentligt fremføre eller på anden måde helt eller delvist sprede indholdet i offentligt eller kommercielt sigte, eller i øvrigt benytte indholdet på en måde, der alene tilkommer Advokatfirmaet Kyed & Jybæk.