Bankinfo
Bankrapport
StockRate
Konsulentydelser
Om Os
Af Advokatfuldmægtig Peter Dianati01.09.2004
Nye regler for landbruget
Den 11. november 2002 nedsatte regeringen et udvalg vedrørende forenklinger i jordlovgivningen. Udvalget afgav i juli 2003. Betænkning nr. 1429 om Forenklinger i jordlovgivningen.
Udvalget bestod af repræsentanter for Landbrugsraadet, Dansk Landbrug, Dansk Er-hvervsgartnerforening, Miljøministeriet (Skov- og Naturstyrelsen), Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen), Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Amtsrådsforeningen, Fødevareøkonomisk Institut og Fødevareministeriet.
Med henblik på at opnå en mere enkel struktur af reguleringen af landbruget, samt på baggrund af udvalgets anbefalinger, fremsatte Fødevareministeren tre lovforslag, som siden hen er vedtaget. Det drejer sig om Lov om drift af landbrugsjorder, Lov om hold af dyr samt Lov om landbrugsejendomme.
På EU-niveau er der gennemført en landbrugsreform, hvor der er indført den såkaldte enkeltbetalingsordning. Ordningen samler den tidligere hektarstøtte, en række husdyrpræmier og flere andre støtteordninger i én ordning. Med den nye ordning bliver landbrugsstøtten delvis uafhængig af, hvad den enkelte landbruger producerer.
Denne artikel vil give en kort introduktion til de nye regelgrundlag.
Lov om drift af landbrugsjorder
Loven regulerer driften af landbrugsjorder, men omfatter alle jorder, der kan dyrkes planter på. Dette er nødvendiggjort af hensyn til driften af landbrugsjorderne, f.eks. ved bekæmpelse af flyvehavre.
Den tidligere landbrugslovs regler om drift af jorden videreføres i vidt omfang i loven, idet der dog lægges større vægt på varetagelse af naturværdier end i de tidligere gældende bestemmelser for anvendelse af landbrugsjorder.
Som noget nyt er der bl.a. gennemført regler om, at alle arealer som udgangspunkt skal holdes fri for opvækst af træer og buske, dels af naturhensyn og dels af hensyn til, at arealer uden større besvær kan tages i dyrkning igen. Der er dog visse undtagelser fra denne rydningspligt, når rydningen vil være for byrdefuld, ligesom bestående natur, der ikke er lysåben, skov og anden lovlig beplantning, ikke underlægges rydningspligt.
Lov om hold af dyr
En række bestemmelser i den tidligere gældende lov om dyrlægegerning m.v., som vedrører besætningsejerens forhold, er blevet overført til lov om hold af dyr. Det er derved forsøgt at sikre en bedre strukturering af lovstoffet.
Som noget nyt er indført regler om offentliggørelse af kontrolresultater. Reguleringen er en parallel til Fødevarelovens § 68 og agtes i givet fald administreret på samme måde. Det er imidlertid ikke hensigten generelt at offentliggøre kontrolresultater for primærbedrifter eller anvende smiley-ordningen på dette område.
Nyt er også, at en besætningsejer eller bruger, der ved dom er fundet skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af loven eller regler fastsat i medfør heraf, ved dommen frakendes retten til at holde dyr for bestandig eller for et nærmere fastsat tidsrum. Endvidere er strafferammen for særligt alvorlige overtrædelser nu hævet til fængsel i indtil 2 år.
Lov om landbrugsejendomme
Formålet med loven er at forenkle og præcisere reglerne om erhvervelse m.v. af landbrugsejendomme og landbrugsjord. Loven erstatter den hidtidige landbrugslov, idet der samtidig er sket en fokusering af lovens regler på erhvervelse og struktur.
Loven indeholder en række forenklinger og lempelser i forhold til den tidligere landbrugslov og forsøger med en præcisering af lovteksten at skabe klarhed over, i hvilke situationer en påtænkt disposition kan gennemføres uden tilladelse fra jordbrugskommissionerne.
Den nye lov giver større råderum for den enkelte landmand med hensyn til at følge med i strukturudviklingen og således opbygge større landbrug, idet der dog opretholdes visse areal-, afstands- og antalgrænser. Det gælder med hensyn til erhvervelse, sammenlægning og samdrift af landbrugsejendomme.
En landmand kan nu erhverve landbrugsejendomme inden for en arealgrænse på 400 ha uden begrænsning i antal ejendomme. Hvis landmanden derimod ikke kommer til at eje mere end 4 landbrugsejendomme, vil der ikke være nogen øvre arealbegrænsning. Ejendommene skal dog ligge inden for en luftlinieafstand af 10 km fra landmandens bopæl.
Ved sammenlægning af landbrugsejendomme er arealgrænsen for den enkelte ejendom nu 200 ha. Det betyder, at en landmand, der ejer 4 ejendomme, i princippet kan supplere hver af disse op til 200 ha.
Afstandsgrænsen ved sammenlægning er som tidligere 2 km, men med den nye lov beregnes den som luftlinieafstand. Dette giver både en liberalisering og en administrativ lettelse. Samtidig betyder det, at sammenlægning ikke begrænses, fordi der f.eks. er for megen trafik på den korteste vej fra ejendommens bolig ud til de lodder, der ønskes sammenlagt med ejendommen.
Endelig gennemfører loven en ændring, der betyder ligestilling mellem mænd og kvinder. Med denne ændring kan en ægtefælle erhverve en landbrugsejendom, uden at der ved erhvervelsesbetingelserne (højst 400 ha eller højst 4 ejendomme) skal medregnes landbrugsejendomme, som den anden ægtefælle er ejer af. Herved sker der også en ligestilling mellem samlevere og ægtefæller i forhold til lovens erhvervelsesregler.
Enkeltbetalingsordningen
Ordningen samler den nuværende hektarstøtte, en række husdyrpræmier og flere andre støtteordninger i én ordning. Med ordningen bliver landbrugsstøtten delvis uafhængig af, hvad den enkelte landbruger producerer.
Alle aktive landbrugere kan søge om støtte. Det vil sige alle de landbrugere, der før har fået hektarstøtte eller husdyrpræmier - men også andre landbrugere f.eks. de fleste frugt- og grøntavlere, og landbrugere med græsarealer.
Landbrugeren får udbetalt en basisstøtte pr. hektar, som er uafhængig af, at der dyrkes en bestemt afgrøde.
Derudover får landbrugeren et kvægtillæg, som fastlægges på baggrund af det antal husdyrpræmier, som landbrugeren fik udbetalt i 2000-2002.
Endelig får landbrugeren et mælketillæg, som beregnes på grundlag af den mælkekvote, producenten har pr. 31. marts 2005.
Betingelserne for at få støtte efter de nye regler, er a) at landbrugeren har fået tildelt en såkaldt "betalingsrettighed", og b) at landbrugeren har råderet over støtteberettigede arealer i mindst 10 måneder.
Betalingsrettighederne tildeles én gang for alle til de landbrugere, der anmelder arealer under enkeltbetalingsordningen i 2005. Det betyder blandt andet, at betalingsrettighederne for bortforpagtede arealer bliver tildelt forpagteren. Efter tildelingen er den enkelte betalingsrettighed ikke knyttet til et bestemt areal, man skal dog altid råde over et støtteberettiget areal for at aktivere en betalingsrettighed og få udbetalt støtte.
Betalingsrettighederne kan handles eller på anden måde overdrages til andre landbrugere.
Juridisk orientering redigeres afadvokat Kim Utzon Jybæk, LL.M.
Advokatfirmaet KYED & JYBÆK
Frederiksberggade 2
1459 København K.
Tlf: 33 145 145
Fax: 33 112 741
Mail: mail@kyed-jybaek.dk
web-site: www.kyed-jybaek.dk
Disclaimer
Advokatfirmaet Kyed & Jybæk har ophavsret til de juridiske artikler, som offentliggøres under overskriften "Juridisk Orientering" på Bjarne Jensen Consults hjemmeside. Indholdet offentliggøres i oplysningsøjemed, og kan således ikke træde i stedet for juridisk rådgivning. Det tilstræbes, at indholdet er ajourført, men der garanteres ikke for artiklernes indhold.
Det er ikke tilladt at ændre på indholdet eller at sælge, gengive, udleje, fremvise, offentligt fremføre eller på anden måde helt eller delvist sprede indholdet i offentligt eller kommercielt sigte, eller i øvrigt benytte indholdet på en måde, der alene tilkommer Advokatfirmaet Kyed & Jybæk.