Bankinfo
Bankrapport
StockRate
Konsulentydelser
Om Os
Af Advokatfuldmægtig Camilla Bonde, LL.M.01.07.2004
M-commerce
- hvad er m-commerce (handel over mobiltelefonen), og hvilke nye udfordringer stiller det til lovgivningsmagten?
Der er meget opmærksomhed omkring hvilke slags tjenester, der vil blive leveret ved anvendelse af mobiltelefoner og andet trådløst udstyr, men der er også en vis bekymring for, hvorledes disse nye tjenester vil blive reguleret. Ligesom et nyt handelsmønster tog form med e-handel, må etableringen af handel over mobiltelefonen eller m-commerce, som er en naturlig udvikling af e-handel, forventes at ville udfordre den eksisterende regulering af rammerne for traditionelle transaktioner.
Nogle potentielle problemer, som opstår i kølvandet på m-commerce, vil helt naturligt blive omfattet af de eksisterende regler, men spørgsmålet er, om der er nye forhold, der bør reguleres, og om de eksisterende regler på visse områder bør ændres i relation til m-commerce. Dertil kommer, at udbyderne af m-commerce, som pt. befinder sig på et forholdsvis tidligt stadium, har svært ved at opfylde alle de krav, lovgivningen stiller.
Artiklen giver en beskrivelse af, hvad m-commerce er, og hvilke lovgivningskrav m-commerce operatørerne har problemer med at opfylde, der hæmmer udviklingen af m-commerce.
Udvikling af teknologien
Mobiltelefoner er stadig mest anvendt til samtaletrafik, men SMS (Short Message Service) udgør i dag en markant del af teleudbydernes indtjeningsgrundlag. Nye virksomheder er opstået i kølvandet på udviklingen inden for SMS.
MMS (Multimedia Messaging Services) er en videreudvikling af SMS på mobiltelefonområdet, der giver mulighed for at sende en besked, der kombinerer tekst, lyd og billede. Udviklingen af teknologien har bevirket, at det er muligt via mobiltelefonen at foretage en internetopkobling. Transmissionen sker som på Internettet; i pakker via GPRS-opkobling (General Packet Radio Service - også benævnt 2,5. generation tjenester "2,5 G"). Det forventes, at anvendelse af avancerede tjenester vil blive endnu større ved udbredelsen af UMTS (Universal Mobile Telecommunication System - også benævnt 3. generation "3 G") med maksimalhastigheder i Mb (megabyte) frem for Kb (kilobyte).
M-commerce
Med introduktionen af den fremskredne teknologi får forbrugerne af mobiltelefoni adgang til indholdstjenester når som helst og hvor som helst. For eksempel vil de være i stand til at bruge mobiltelefonen til at få adgang til bankkontoen og herved betale regninger og foretage købs- og salgstransaktioner.
Indholdstjenester
Indholdstjenester er en bredere betegnelse end m-commerce, fordi det omfatter alle indholdstjenester, også de indholdstjenester, der ikke fører til en egentlig handel over mobiltelefonen. Et eksempel herpå er tilbud, i form af opfordret eller uopfordret reklamemateriale over mobiltelefonen ("spam"). Dette kan enten tage form af massereklameforsendelser sendt ud til en række mobiltelefonnumre på samme tid eller være rettet mod personer i specielle lokaldistrikter ("stedsbestemte informationstjenester"). Et eksempel herpå er, at en forbruger, som går ned af en hovedgade med forretninger, bliver identificeret som værende i nærheden af en eller flere bestemte forretninger og herved modtager særlige tilbud fra dem over mobiltelefonen.
Indholdstjenester i form af m-commerce, kan for eksempel være leveringer af nyheder, sportsresul-tater, vejrudsigter, aktiekurser, turistinformationer m.v. Indholdet kan leveres på abonnementsbasis - eksempelvis ved at sportsnyhederne leveres til mobiltelefonen på timebasis til en månedlig ydelse, eller leveres på individuel basis - eksempelvis ved at en forbruger kontakter det lokale turistkontor på et bestemt telefonnummer for herefter at få oplysninger leveret på en SMS om hoteller beliggende i den by, som brugeren er kommet til. Dette vil ofte ske ved en overtakseret SMS.
Transaktioner, som inkluderer betalingstransaktioner, herunder køb af musik, bøger, biograf- og flybilletter samt køb og salg af aktier kan tilbydes således, at eksempelvis en bog købes og betales ved brug af mobiltelefonen, hvorved udgiften bliver tilføjet på telefonregningen eller straks bliver trukket fra køberens konto ved opkobling til køberens bank og herefter overført til sælgerens forretningskonto. I førstnævnte tilfælde vil mobiloperatøren ofte betinge sig af, at der indestår et beløb hos dem. Denne form kan afstedkomme andre problemer, herunder om der således foreligger finansiel virksomhed, idet finansiel virksomhed forstås som en virksomhed, hvis virksomhed består i at modtage indlån eller andre midler fra offentligheden, der skal tilbagebetales. Derimod er det nødvendigt i sidstnævnte tilfælde, at der sker en opkobling til banken via mobiltelefonnettet.
Operatører
Flere operatører kan være egnet til at tilbyde m-commerce produkter og tjenester. De traditionelle mobiloperatører er oplagte kandidater, da de allerede har en kundedatabase og den tekniske ekspertise samt erfaringen med fakturering.
Mobiloperatørerne kan i øvrigt også gå ind på den finansielle sektors områder ved at rekvirere en banklicens, herunder foretage indlån samt oprette nye former for betalingskort m.v. eller foretage et egentligt køb af en bank. Mobiloperatører kan endda gå skridtet videre ved at producere såvel fysiske som virtuelle betalingskort. De virtuelle betalingskort kan blive implementeret i mobiltelefonernes SIM-kort med de problemer, herunder sikkerhedsforanstaltninger dette afstedkommer.
En anden mulighed er, at et pengeinstitut eller andre finansielle virksomheder bliver mobiloperatører. Dette benævnes med en international betegnelse som MVNO ("Mobile Virtual Network Operator"). En række pengeinstitutter i Europa tilbyder allerede banktjenester over mobiltelefoner.
Juridiske problemstillinger for m-commerce
Forbrugeraftaleloven omfatter bl.a. elektronisk aftaleindgåelse, som forstås som en aftale, der indgås ved brug af fjernkommunikation, uden at forbrugeren og den erhvervsdrivende mødes fysisk. Loven pålægger den erhvervsdrivende en pligt til at give forbrugeren en række oplysninger i forbindelse med elektronisk aftaleindgåelse, herunder den erhvervsdrivendes navn og adresse, varen og tjenesteydelsens karakter og væsentlige egenskaber, prisen for varen eller tjenesteydelsen inkl. moms, vilkår for betaling og levering og eventuelle leveringsomkostninger.
Disse oplysninger skal være klare, tydelige, forståelige og gives inden der indgås aftale. Forbrugeren har således mulighed for at identificere den erhvervsdrivende, inden der indgås aftale. I forbindelse med e-handel vil denne oplysningspligt oftest fremgå af hjemmesiden, som indeholder tilbudet.
Herudover skal der ligeledes oplyses om en fysisk adresse, hvor forbrugeren kan henvende sig med eventuelle klager samt hvor evt. fortrydelsesret tydeliggøres mv.
Justitsministeren fremsatte i foråret et forslag om revision af Forbrugeraftaleloven (forslag til lov om visse forbrugeraftaler og om ændring af lov om forsikringsaftaler og lov om beskatningen af pensionsordninger mv. (Lovforslag nr. L 220)). Med lovforslaget søges gennemført en modernisering af den gældende forbrugeraftalelov og en forenkling af lovens opbygning m.v. samtidig med, at der gennemføres et EU-direktiv om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser.
Lovforslaget indeholder bl.a. et ønske om at anskue indholdstakserede SMS-tjenester som en finansiel tjenesteydelse. Ved at anskue indholdstakserede SMS-tjenester som en finansiel ydelse omfattes mobiloperatører af et yderligere regelsæt, der pålægger operatørerne langt flere pligter end tidligere til at give oplysninger før og efter transaktionen.
Oplysningspligten er især et problem i relation til m-commerce, hvor varen leveres direkte til mobiltelefonen. Det antages ikke være nok at sende oplysningerne på en SMS, da SMS antageligt ikke med den nuværende teknologi - hvor lagringskapaciteten fortsat er så begrænset, at brugeren må slette beskederne fra tid til anden for at have plads nok - kan anses for at opfylde kravene til varigt medium i forbindelse med oplysningspligten i forbrugeraftaleloven. En MMS-telefon har en større lagringskapacitet og vil muligvis kunne anses for at opfylde kravene til et varigt medium.
Det må under alle omstændigheder forventes, at mobiltelefonernes lagringskapacitet i takt med udviklingen af mobiltelefonien vil få et sådant omfang, at kravene til varigt medium med tiden vil kunne anses for opfyldt. Derimod vil en henvisning til sælgerens hjemmeside ikke være tilstrækkelig, da en hjemmeside heller ikke anses som værende et varigt medium, hvilket skyldes, at en hjemmeside oftest opdateres, og det er derfor umuligt for en forbruger at reproducere indholdet af hjemmesiden.
Overtakseret indholdstjenester
Hertil kommer andre problemstillinger, som kan opstå i forbindelse med m-commerce for eksempel ved oprettelse af abonnementer til mindreårige. I en aktuel sag fra i år havde et forældrepar til en 11-årig dreng indgivet en klage til forbrugerklagenævnet over en telefonregning fra teleselskabet Telia. Drengen havde igennem tilmelding til en række overtakserede SMS-abonnementer, haft et forbrug på kr. 1300,00 over en kortere periode. Telia og indholdsudbyderen havde bl.a. ikke oplyst drengen om fortrydelsesretten, hvilket bevirkede, at Telia ikke kunne gøre sit krav gældende.
I kraft af datawarehouses, ("en samling af computere, der anvendes til opsamling af data"), har bl.a. mobiloperatørerne mulighed for at udføre data mining. Data mining er udtryk for intelligent anvendelse af data, der eksempelvis er registreret om en virksomheds kunder, der handler via virksomhedens web-site eller mobiltelefon. Den intelligente anvendelse af data består af sammenkædning af samtlige personrelaterede handlinger til den pågældende person og efterfølgende generering af dataudtræk, der sætter virksomheden i stand til at se kundernes købsadfærd beregnet på e-marketing. Personoplysningsloven sætter visse grænser for behandlingen og videregivelsen af følsomme personoplysninger.
Markedsføringslovens § 6a indeholder betingelser for, hvornår og hvorledes en erhvervsdrivende kan og må rette henvendelse til en forbruger. Det kræves således, at der afgives et samtykke fra forbrugeren, før den erhvervsdrivende må rette henvendelse til forbrugeren, medmindre den erhvervsdrivende i forbindelse med et tidligere salg af en vare eller en tjenesteydelse har modtaget kundens e-mailadresse. Kunden skal dog have mulighed for ved hver eneste udsendte reklame let og gebyrfrit at sige nej til reklamerne. Det kan diskuteres, om det er let og gebyrfrit ved anvendelse af m-commerce, så længe man selv betaler de afsendte e-mails. Der foreligger flere afgørelser på området, hvor teleoperatører ikke har overholdt loven.
Et eksempel er mobilforhandleren Aircom, der har fået en bøde på 400.000 kroner for udsendelse af spam-faxer. Dommens bødeniveau skal ses som udtryk for et præventivt tiltag, men også en beregningsmodel for bødens størrelse.
Herudover har teleoperatøren Debitel udsendt 12.000 SMS’er og 40.000 e-mails, som betegnes som spam, da disse er blevet sendt uopfordret. Sagen er ikke afgjort endnu, men forbrugerombudsmanden anfører, at Debitel risikerer en millionbøde.
I England er 6 virksomheder lige blevet idømt bøder på hver knap 850.000 kroner for at have sendt spam over mobiltelefonen til deres kunder med besked om, at de har vundet større kontantbeløb.
Sammenfatning
Inden for m-commerce er opfyldelsen af reglerne besværliggjort af de tekniske barrierer. Regler om oplysningspligten, som påhviler den m-commerce operatør, er så omfangsrig, at det i praksis er umuligt at præstere på en mobiltelefon. Ydermere anses SMS ikke for et varigt medium, hvorfor det også er svært for mobiloperatørerne at opfylde lovens krav. Disse forhold gør sig primært gældende i de situationer, hvor ydelser udelukkende sker elektronisk. Det vil sige varen leveres direkte til mobiltelefonen.
Det er ikke kun inden for ovennævnte områder, at teknologien sætter begrænsninger for udbydere i forhold til lovgivningen. Muligheden for at frabede sig markedsføringsmateriale i forbindelse med m-commerce er endvidere besværliggjort af de barrierer, mobiltelefonen frembyder.
I langt de fleste tilfælde er det dog muligt at anvende de samme regler på m-commerce, som finder anvendelse på e-commerce området. Mange af de nuværende problemer med teknologien, som begrænser muligheden for at opfylde oplysningspligten, muligheden for at fravælge reklamemateriale mv., forventes løst med udviklingen af mobiltelefonnettet.
Juridisk orientering redigeres afadvokat Kim Utzon Jybæk, LL.M.
Advokatfirmaet KYED & JYBÆK
Frederiksberggade 2
1459 København K.
Tlf: 33 145 145
Fax: 33 112 741
Mail: mail@kyed-jybaek.dk
web-site: www.kyed-jybaek.dk
Disclaimer
Advokatfirmaet Kyed & Jybæk har ophavsret til de juridiske artikler, som offentliggøres under overskriften "Juridisk Orientering" på Bjarne Jensen Consults hjemmeside. Indholdet offentliggøres i oplysningsøjemed, og kan således ikke træde i stedet for juridisk rådgivning. Det tilstræbes, at indholdet er ajourført, men der garanteres ikke for artiklernes indhold.
Det er ikke tilladt at ændre på indholdet eller at sælge, gengive, udleje, fremvise, offentligt fremføre eller på anden måde helt eller delvist sprede indholdet i offentligt eller kommercielt sigte, eller i øvrigt benytte indholdet på en måde, der alene tilkommer Advokatfirmaet Kyed & Jybæk.