Bankinfo
Bankrapport
StockRate
Konsulentydelser
Om Os
Af Advokatfuldmægtig Morten Risby Hansen01.12.2005
Virksomhedspant III
Dette er den tredje af tre artikler, som omhandler virksomhedspant.
I to artikler i efteråret 2005 blev reglerne om virksomhedspant overordnet beskrevet, ligesom nogle af hovedbetænkelighederne ved ordningen blev fremført.
Denne artikel vil dykke lidt dybere og behandle spørgsmålet om sikringsakt og kontrol af pantet lidt nærmere, ligesom virksomhedspants stilling i forhold til udlæg vil blive beskrevet og vurderet. Sluttelig vil værdien af den sikkerhed, virksomhedspant giver panthaveren, blive behandlet.
Sikringsakten er tinglysning
Tinglysningen af virksomhedspant skal ske i personbogen ved Retten i Århus. Der er udarbejdet en pantebrevsformular (skadesløsbrev), der skal anvendes ved tinglysningen, hvorpå det - for så vidt angår virksomhedspant - ved afkrydsning angives, hvilke af de positivt oplistede kategorier, der gives pant i, således at pantsætter og panthaver kan vælge, hvad pantet skal omfatte. Panthaver og pantsætter identificeres ved angivelse af CVR-nr. eller CPR-nr., hvis det drejer sig om en enkeltmandsvirksomhed (uanset om denne tillige måtte have et CVR-nr.).
Det må derfor ved den mindste tvivl anbefales, at man som kreditor/panthaver altid sikrer sig, at man er i besiddelse af og får kontrolleret både CPR- og CVR-nr. Man kunne overveje, om det ikke ville være lettere, om man blot krævede, at alle, der ønskede at give pant i en virksomhed, var i besiddelse af et CVR-nr. (hvilket langt de fleste erhvervsdrivende er), så man på den måde undgik risikoen for, at man ved en fejl eller forglemmelse ikke fik kontrolleret CPR-nr.
Ændringer i forholdet mellem pantsætter og panthaver
Det vil være således, at ændringer i forholdet mellem panthaver og pantsætter kan ske ved påtegning (allonge) herom, hvorimod der skal udfærdiges et helt nyt dokument, hvis der sker pantsætning til en ny panthaver. Udvidelsen af de aktivgrupper, virksomhedspantet omfatter, vil naturligvis tillige kræve tinglysning.
Identifikation af det pantsatte
Reglerne om virksomhedspant ligger tæt op af de gældende regler for underpantsætning af løsøre derved, at der ikke sker rådighedsberøvelse af det pantsatte samt at sikringsakten er tinglysning i personbogen.
Den afgørende nyskabelse ved indførelse af reglerne om virksomhedspant består i, at det ved virksomhedspant ikke længere er afgørende, at man præcist kan identificere (individualisering) de aktiver, man har pant i.
Som reglerne var før indførelsen af reglerne for virksomhedspant, var det således afgørende, at panthaver på ethvert tidspunkt præcist kunne pege på de aktiver, som var omfattet af hans panteret. Det følger i overensstemmelse hermed af tinglysningslovens §§ 47a og b, at man ikke kan give det, der kaldes generalpant (alt hvad man ejer og fremtidigt erhverver) samt at man som udgangspunkt ikke kan give underpant i tingsindbegreber (f.eks. varelagre, samlinger mv.).
Med indførelsen af virksomhedspant er der nu givet adgang til, at pantsætter kan give pant i tings-indbegreber og til dels også generalpant - begge dele dog begrænset af den kategorisering, der fremgår af skadesløsbrevet.
Det er ikke noget lovkrav, at panthaver fører kontrol med pantet. Det må dog imidlertid tilrådes, at panthaver fører en eller anden form for kontrol. Ikke sådan, at panthaver ugentligt eller månedligt skal besøge virksomheden for at bese pantet, eller sådan at panthaver nødvendigvis behøver at kræve månedlige eller kvartalsvise revisorerklæringer, som dokumenterer, at virksomhedens aktivmasse er (nogenlunde) uændret.
Det handler formentlig om at finde en gylden middelvej under hensyntagen til, hvilken type virksomhed, man har med at gøre. En løbende dialog med virksomhedsejeren og gennemgang af virksomhedens årsrapport vil formentlig være tilstrækkeligt under normale omstændigheder.
Forholdet til udlæg
Som det i de tidligere artikler kort blev nævnt, skal virksomhedspanthavere tage sig i agt for udlæg. Det fremgår således af tinglysningslovens § 47c, at: "Tinglyst virksomhedspant skal respektere senere udlæg, hvis udlægshaveren senest 3 hverdage efter udlæggets foretagelse har givet meddelelse til virksomhedspanthaveren om udlægget."
Reglen strider mod det ejendomsretlige udgangspunkt om, at den, der er først i tid, også er bedst i ret - altså f.eks., at den panthaver, der tinglyser først, skal respekteres af senere panthavere/kreditorer.
I den første version af lovforslaget, var det kun udlæg for offentlige krav tillagt udpantningsret, som virksomhedspanthaveren skulle respektere, forudsat at panthaver modtog underretning om udlægget senest 3 hverdage fra dettes foretagelse.
Dette var begrundet med, at Skat (Told & Skat) vurderede, at de ville risikere at tabe ca. 1,8 mia. som følge af lovforslagets gennemførelse, hvis ikke de fik mulighed for at foretage udlæg, som gik forud for virksomhedspanthaverens krav. Det ene hovedpunkt var naturligvis den manglende sikkerhed for restancen, som udlæg normalt udgør. Det andet og nok så væsentlige hovedpunkt var, at Skat frygtede, at hvis det pressionsmiddel, som truslen om udlæg også er, bortfaldt, ville selv betalingsdygtige virksomheder være mere tilbageholdende med at betale eventuelle restancer.
Under behandlingen af lovforslaget blev det imidlertid krævet, at fortrinsretten for udlæg også tillagdes andre kreditorer, og dette blev således tilføjet for at sikre lovforslagets gennemførelse.
Det betød, at kredsen af kreditorer blev udvidet væsentligt og risikoen for, at der vil blive foretaget udlæg med fortrinsret, blev altså væsentligt forøget. Det må således forventes, at de fleste virksomhedspanthavere på et eller andet tidspunkt vil blive konfronteret med reglen ved, at der bliver foretaget udlæg i et aktiv, som tilhører den kategori, de har virksomhedspant i.
Hvordan skal virksomhedspanthaver så reagere? Svaret afhænger meget af den konkrete situation, men bliver i de fleste tilfælde nok et af følgende: Sørge for, at kreditor blive betalt (om nødvendigt gennem en forøgelse af virksomhedens kredit), så udlægget aflyses eller indgive konkursbegæring mod virksomheden inden tre måneder fra udlæggets foretagelse, således at udlægget bortfalder, jf. konkurslovens § 71. Det sidste kræver, at betingelserne for afsigelse af konkursdekret er opfyldt, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet, blot fordi virksomheden ikke har betalt sine regninger rettidigt. Er der tale om et mindre udlæg eller udlæg i et ubetydeligt aktiv, kan virksomhedspanthaveren også vælge af ignorere udlægget, men summen af udlæg kan jo langsomt udhule værdien af pantet.
Værdien af virksomhedspant for panthaver
Egentlig er regnestykket til vurdering af en panterets værdi enkelt - hvad kan de aktiver, man får pant i, realiseres til? Det er dog vanskeligt at sige noget generelt om værdien for panthaver af et virksomhedspant, da det beror på en fuldstændig individuel vurdering af den virksomhed, der gives pant i. Men man kan sige noget om, hvad det er, panthaver skal tage med i sine overvejelser ved vurdering af værdien af en panteret i de forskellige kategorier.
Værdien af udestående fordringer, som er den første kategori, der kan gives pant i, afhænger først og fremmest af, hvilken værdi fordringerne repræsenterer og hvor mange debitorer, det drejer sig om, samt deres betalingsevne og -vilje. Det er formentlig ikke så interessant at få en stor mængde små fordringer, som måske giver anledning til et stort arbejde med inddrivelsen, fordi debitorerne af den ene eller anden grund ikke kan eller vil betale.
Værdien af at få pant i anden kategori - lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer - kan være interessant, hvis virksomheden har sådanne lagre. Dog kan man sige, at hvis virksomheden netop ikke kan betale, fordi de produkter, virksomheden producerer, ikke kan sælges, er et virksomhedspant i denne kategori ikke meget værd. Typer halvfabrikata, hvis færdiggørelse kræver en nævneværdig arbejdsindsats, vil ligeledes sjældent være særlig interessant at få pant i.
Værdien af pant driftsinventar og driftsmateriel er nok sjældent rigtig interessant. Kontormateriel, maskiner (som i øvrigt kan være omfattet af evt. pant i ejendommen), og andet løsøre kan være dyrt nok i anskaffelse, men som det oftest ses ved konkurser, sælges disse aktiver normalt til en over-raskende lav pris.
Fabriksnye motorkøretøjer, som aldrig har været registeret i Danmark, er ofte rigtig interessante, da disse normalt følger en standardlistepris. Dog kan der være tale om udgåede modeller, som kan vise sig vanskelige at opnå en god pris for. Denne kategori er imidlertid kun rigtig relevant for virksomhedspanthavere, der yder kredit til automobilimportører og -forhandlere, da andre former for virksomheder kun rent undtagelsesvis ligger inde med sådanne aktiver.
Drivmidler og andre hjælpestoffer, jf. femte kategori, kan være interessant, da sådanne aktiver normalt er let omsættelige og følger en listepris, som kan være med til at sikre en vis værdi. Ligeså forholder det sig med besætninger (normalt husdyr), som tilhører sjette kategori.
Goodwill er på grund af sin natur et aktiv, der ofte viser sig umulig at tvangsrealisere, navnlig til den værdi, som Skat vurderer den til. Derfor er dette aktiv formentlig sjældent ret meget værd at have pant i alene. Det vil dog sammen med domænenavne, varemærker mv. have en værdi, hvis det ved realiseringen af pantet viser sig muligt at videresælge hele eller en del af virksomheden som "going concern". Man kan endda nok med rette anføre, at det oftest er en nødvendighed at have disse rettigheder for, at et salg af virksomheden som "going concern" overhovedet kan lade sig gøre. Derfor må værdien af pant i denne kategori ikke undervurderes.
Rettigheder i henhold til patentloven, varemærkeloven mv., der tilhører samme kategori som goodwill, kan, alt efter rettighedernes indhold og udviklingsstadie, vise sig værdifulde. Ved vurderingen af værdien af sådanne rettigheder skal panthaver dog have sig for øje, at flere immaterielle rettigheder er, eller kan være, tidsbegrænsede i henhold til den lovgivning eller aftale.
Afslutning
Det ville være ønskeligt, at man blot skulle kontrollere et registreringsnummer, når man skal kontrollere, om der er tinglyst virksomhedspant i en given virksomhed. Det mest naturlige ville således være, at reglerne blev fastlagt således, at virksomhedspant blev tinglyst i personbogen under virksomhedens CVR-nr.
Forholdet til udlæg kan måske virke noget problematisk og giver anledning til en vis administration hos panthaver. På den anden side virker pressionsargumentet også rimeligt både for så vidt angår offentlige og private kreditorer. Om reglen så, som tidligere anført, vil føre til tidligere konkursbegæringer og vanskeligheder med at etablere frivillige akkorder, vil tiden vise.
Da det er hovedstolen eller kreditrammen, som danner grundlag for beregning af tinglysningsafgift, ses der ikke argumenter for, at man som panthaver ikke skulle kræve at få pant i alle kategorier. Man må derfor forvente, at det bliver udgangspunktet, at panthavere kræver pant i alle kategorier, som reglerne giver mulighed for.
Juridisk orientering redigeres afadvokat Kim Utzon Jybæk, LL.M.
Advokatfirmaet KYED & JYBÆK
Frederiksberggade 2
1459 København K.
Tlf: 33 145 145
Fax: 33 112 741
Mail: mail@kyed-jybaek.dk
web-site: www.kyed-jybaek.dk
Disclaimer
Advokatfirmaet Kyed & Jybæk har ophavsret til de juridiske artikler, som offentliggøres under overskriften "Juridisk Orientering" på Bjarne Jensen Consults hjemmeside. Indholdet offentliggøres i oplysningsøjemed, og kan således ikke træde i stedet for juridisk rådgivning. Det tilstræbes, at indholdet er ajourført, men der garanteres ikke for artiklernes indhold.
Det er ikke tilladt at ændre på indholdet eller at sælge, gengive, udleje, fremvise, offentligt fremføre eller på anden måde helt eller delvist sprede indholdet i offentligt eller kommercielt sigte, eller i øvrigt benytte indholdet på en måde, der alene tilkommer Advokatfirmaet Kyed & Jybæk.