Bankinfo
Bankrapport
StockRate
Konsulentydelser
Om Os
Af Advokatfuldmægtig Camilla Bonde, LL.M.01.04.2004
Ny lov om aktier, optioner m.v.
- lønmodtagere mister aktieoptioner ved egen opsigelse
Den 29. april 2004 vedtog Folketinget "Lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier mv. i ansættelsesforhold" for at afklare lønmodtageres retstilling i relation til tildelte aktier, optioner mv. i fratrædelsessituationer. Loven træder i kraft 1. juli 2004. Den finder anvendelse på ordninger eller aftaler, der er etableret før lovens ikrafttræden, når blot tildelinger, sker efter lovens ikrafttræden.
Hovedprincippet i loven er, at en opsagt lønmodtager som hovedregel bevarer retten til at udnytte allerede tildelte købe- eller tegningsrettigheder i fuldt omfang, ligesom lønmodtageren bevarer retten til en forholdsmæssig andel af tildelte aktieoptioner mv. i det løbende regnskabsår, hvor han eller hun fratræder. Såfremt lønmodtageren selv opsiger sin stilling, mister han eller hun som hovedregel disse rettigheder. Herved afviger loven fra den seneste retspraksis på området, idet denne ville føre til, at også medarbejdere, der selv sagde op, ville bevare deres tildelte optioner. Dette ville være en hæmsko for aktieoptionernes udbredelse.
Retspraksis
Allerede i 1993 afsagde Højesteret dom i en sag om aktieaflønning, og kom frem til, at ordningen faldt ind under funktionærloven § 17a. Efterfølgende har Sø- og Handelsretten om to forskellige aktieoptionsordninger (Novo-sagen og Song-Networks-sagen) fundet, at aktieoptionerne skulle anerkendes som en del af lønnen, hvormed ordningerne faldt ind under § 17a.
Det fremgår af funktionærloven § 17a, at en fratrådt funktionær har krav på en forholdsmæssig andel af bonus og andre løntillæg i fratrædelsesåret, såfremt et sådant løntillæg anses som en fast påregnelig del af lønnen.
Højesteret afsagde den 11. marts 2004 dom i Novo-sagen og statuerede, at medarbejderen havde krav på at beholde tildelte optioner og krav på at modtage en forholdsmæssig del af de optioner, der var stillet i udsigt. Aktieoptionerne blev således i den konkrete sag anset for at være et vederlag omfattet af funktionærlovens § 17a, og selvom optionerne først kunne udnyttes, når der var forløbet tre år efter tildelingstidspunktet, måtte de i relation til funktionærloven anses for at være erhvervet på delingstidspunktet.
Afgørelsen var dog konkret begrundet. Novo Nordisk A/S havde en særlig optionsordning, hvor optionstildelingen erstattede en tidligere bonusordning samt var betinget af opnåelsen af en række regnskabsmæssige mål. Det vil således være for vidtgående, alene på baggrund af Højesterets afgørelse at konkludere, at alle optionsordninger tildelt funktionærer blev betragtet som værende omfattet af funktionærloven § 17a.
Der har på denne baggrund været et stort ønske om en afklaring af retstilstanden på området.
Lovens indhold
Det fremgår nu udtrykkeligt af loven, at hvis et ansættelsesforhold ophører på grund af lønmodtagerens opsigelse, før lønmodtageren udnytter tildelte købe- eller tegningsrettigheder til aktier eller anparter, mister lønmodtageren retten til at udnytte rettighederne, medmindre andet fremgår af ordningens eller aftalens udnyttelsesbetingelser. Endvidere bortfalder retten til tildelinger efter ansættelsesforholdets ophør.
Hvis et ansættelsesforhold ophører på grund af arbejdsgiverens opsigelse, før lønmodtageren udnytter tildelte købe- eller tegningsrettigheder til aktier eller anparter, bevarer lønmodtageren retten hertil, som om lønmodtageren fortsat var ansat. Endvidere bevarer lønmodtageren ret til en i forhold til lønmodtagerens ansættelsestid i regnskabsåret forholdsmæssig andel af de tildelinger, som lønmodtageren ville have haft ret til i henhold til aftale eller sædvane, hvis lønmodtageren havde været ansat ved regnskabsårets afslutning eller på tildelingstidspunktet.
Optionsordninger, der udformes således, at optionsordningerne i et vist omfang bortfalder, når lønmodtageren fratræder sin stilling, kan således ikke opretholdes, såfremt lønmodtageren opsiges, eller såfremt medarbejderens ønske om fratrædelse skyldes arbejdsgiverens misligholdelse.
Den nye lov betyder således, at medarbejdere fremover skal være ekstra opmærksomme på, hvilke vilkår der gælder for tildeling af købe- eller tegningsrettigheder til aktier mv. i ansættelsesforhold.
Feriegodtgørelse mv.
Rettigheder i henhold til ordninger eller aftaler omfattet af loven indgår ikke i beregningen af feriegodtgørelse eller ferietillæg. Det følger endvidere af loven, at disse rettigheder heller ikke har betydning for beregning af godtgørelse eller kompensation fastsat ved lov, som udmåles på baggrund af lønnen, eksempelvis godtgørelse i anledningen af usaglig opsigelse.
Virksomhedens oplysningsforpligtelse
Loven indeholder en række bestemmelser om virksomhedens oplysningspligt. En lang række elementer i aktieoptionsprogrammerne skal angives på dansk samt indføres i lønmodtagerens ansættelsesbevis, herunder følgende forhold:
- Tidspunkt for tildeling af retten til senere at tegne eller købe aktier eller anparter.
- Kriterier eller betingelser for tildeling af retten til senere at tegne eller købe aktier eller anparter.
- Udnyttelsestidspunkt eller udnyttelsesperiode eller reglerne for fastsættelse heraf.
- Den kurs eller reglerne for fastsættelse heraf, som tegningen eller købet af aktier eller anparter kan erhverves for på udnyttelsestidspunktet eller i udnyttelsesperioden.
- Lønmodtagerens retsstilling i forbindelse med fratræden.
Overholder arbejdsgiveren ikke oplysningspligten, kan medarbejderen tilkendes en godtgørelse, hvilket understreger vigtigheden af, at oplysningspligten overholdes.
Lovens ånd
Formålet med loven er at smidiggøre reglerne for tildeling af aktieordninger til lønmodtagere samt styrke incitamentsordningers udbredelse, som bidrager til, at virksomhederne kan tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere og give dem et incitament til at blive i virksomheden samt yde deres bedste. Samtidig søger loven at afklare den retsusikkerhed, der har været på området.
Man kunne spørge, om loven vil få negative konsekvenser i relation til medarbejdere på ledelsesniveau, som har afgørende indflydelse på virksomhedens økonomiske resultat. Hvis en medarbejder inden ansættelsen ved, at han eller hun i tilfælde af egen opsigelse ikke kan få del i tildelte, men ikke udnyttet aktieoptioner, når han eller hun forlader virksomheden, kan han eller hun inkorporere dette i sin ledelsesstil og satse på hurtige resultater.
Det kan godt være en fordel for en virksomhed i relation til lønmodtagere på ledelsesniveau at opretholde et belønningssystem eller en belønningsmotivation, som giver lønmodtageren bedre rettigheder end loven. For at fremme dette kan det være en fordel at indgå en aktieordning med den pågældende ledende medarbejder, som giver denne et incitament til at udvikle langtidsorienterede gode resultater, der også får betydning efter denne medarbejders fratræden.
I modsat fald har den ledende medarbejder måske en større interesse i at korttidsoptimere virksomhedens resultater og få det bedste ud af sin aktieordning på kort tid, og derefter forlade virksomheden med manglende interesse for den fremtidige udvikling, idet vedkommende ikke har økonomisk del i denne.
Konklusion
Ideen med loven er at smidiggøre reglerne for tildeling af aktieoptionsordninger til lønmodtagere. Derudover støtter loven udbredelsen af incitamentsordninger, som bidrager til at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere og til at sikre medarbejderfokus og motivation samt likviditet i virksomhederne. Samtidig søger loven at afklare den retsusikkerhed, der har været på området.
Der er grund til at overveje etablering af incitamentsordninger, ligesom eksisterende ordninger bør revurderes i overensstemmelse med de nye muligheder og begrænsninger og kravet om, at visse elementer i aktieordningerne skal fremgå af medarbejdernes ansættelsesbeviser. Dertil kommer de økonomiske konsekvenser og overvejelser af skattemæssig karakter, der i betydelig grad afhænger af, hvilken ordning der vælges.
Juridisk orientering redigeres afadvokat Kim Utzon Jybæk, LL.M.
Advokatfirmaet KYED & JYBÆK
Frederiksberggade 2
1459 København K.
Tlf: 33 145 145
Fax: 33 112 741
Mail: mail@kyed-jybaek.dk
web-site: www.kyed-jybaek.dk
Disclaimer
Advokatfirmaet Kyed & Jybæk har ophavsret til de juridiske artikler, som offentliggøres under overskriften "Juridisk Orientering" på Bjarne Jensen Consults hjemmeside. Indholdet offentliggøres i oplysningsøjemed, og kan således ikke træde i stedet for juridisk rådgivning. Det tilstræbes, at indholdet er ajourført, men der garanteres ikke for artiklernes indhold.
Det er ikke tilladt at ændre på indholdet eller at sælge, gengive, udleje, fremvise, offentligt fremføre eller på anden måde helt eller delvist sprede indholdet i offentligt eller kommercielt sigte, eller i øvrigt benytte indholdet på en måde, der alene tilkommer Advokatfirmaet Kyed & Jybæk.