Bankinfo
Bankrapport
StockRate
Konsulentydelser
Om Os
Af Advokat Charlotte Zacho Skovbo01.01.2004
Forenklet inkassoproces
Retsplejerådet afgav den 13. januar 2004 et forslag til en forenklet inkassoproces. Forslaget er fremsat på baggrund af et fælles forslag, udarbejdet af Advokatrådet og Dommerforeningen i december 2002 og vedrører krav under 50.000 kr.
I modsætning til vores nabolande bliver mange - især mindre - fordringer i dag opgivet og afskrevet som uerholdelige i stedet for at blive søgt inddrevet ved inkasso. Store virksomheder, som f.eks. teleselskaberne, undlader bevidst at føre mindre sager i retten, men vælger i stedet at afskrive tilgodehavenderne og få momsrefusion.
Dette bevirker ikke alene et stort indtægtstab for virksomheder og borgere, der har penge til gode, men det er også bekymrende for retssikkerheden, idet kreditorerne uden videre afstår fra at inddrive deres tilgodehavender. Årsagerne hertil er hovedsageligt, at det er for omkostningskrævende, for tidskrævende og i det hele taget for omstændigt at søge kravene inddrevet via retssystemet.
Retsplejerådets forslag
Med Retsplejerådets forslag kan både kreditorer, skyldnere og domstole imidlertid spare tid og penge. For kreditorerne vil det være billigere og hurtigere at få fastslået at man har et krav og få afklaret, om skyldneren kan betale eller ej. Skyldneren vil spare omkostninger, da det i sidste ende er skyldneren, der skal betale kreditors udgifter til inddrivelse af pengene. Endelig vil domstolene spare ressourcer på de mange inkassosager, som der intet juridisk problem er i. Skyldnerens retssikkerhed vil være beskyttet ved, at sagen straks kan oversendes til civilretten, hvis skyldneren har indsigelser mod kravet.
Helt konkret går Retsplejerådets forslag ud på, at den kreditor, der har et tilgodehavende hos en skyldner, fremsender et betalingspåkrav til fogedretten. Betalingspåkravet skal indeholde samme oplysninger som en inkassostævning i dag (parternes navne og adresser, kravet og en kort redegørelse for de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå kravet støttes).
Fogedretten foretager indledningsvis en kontrol af kravet svarende til den, civilretten i dag foretager ved afsigelsen af udeblivelsesdomme. Når fogedretten har konstateret, at kravet er begrundet i sagsfremstillingen m.v., forkynder fogedretten betalingspåkravet for skyldneren.
Skyldneren har efter forkyndelsen 14 dages frist til at fremkomme med eventuelle indsigelser mod kravet over for fogedretten. Fremsætter skyldneren ikke rettidigt indsigelser mod kravet, kan kreditor foretage udlæg i skyldnerens aktiver uden fornyet anmodning herom. Betalingspåkravet tjener således som grundlag for tvangsfuldbyrdelse og har i øvrigt samme bindende virkning som en dom.
I tilfælde af, at skyldneren rettidigt fremsætter indsigelser mod kravet, oversender fogedretten sagen til civilretten, hvor sagen kan fortsætte som en civil retssag, såfremt kreditor har ønsket dette. Betalingspåkravet er i denne situation sidestillet med en stævning.
Som det fremgår, har kreditor valgmuligheder i forbindelse med behandlingen af betalingspåkravet. På en standardblanket, som kreditor sender til fogedretten sammen med betalingspåkravet, kan kreditor således afkrydse, hvorledes sagen ønskes fortsat alt afhængig af, om skyldneren har indsigelser til kravet eller ej.
Kreditor kan for det første anmode om at få betalingspåkravet retur fra fogedretten, hvis udlæg er udelukket, fordi skyldneren tidligere har afgivet insolvenserklæring over for fogedretten. I så fald tilbagebetales retsafgiften.
Hvis skyldneren ikke fremsætter indsigelser til kravet, kan kreditor vælge at få foretaget udlæg uden fornyet anmodning herom. Alternativt kan kreditor vælge at få tilsendt en udskrift af betalingspåkravet med rettens påtegning om, at skyldneren ikke rettidigt har fremsat indsigelser, hvorefter kreditor senere på grundlag af betalingspåkravet kan foretage udlæg hos skyldneren.
Såfremt skyldneren fremsætter indsigelser til kravet, kan kreditor vælge at få sagen fortsat som en civil retssag, således at betalingspåkravet træder i stedet for en stævning. Kreditor kan dog også vælge i stedet at få sagen afsluttet og tilbagesendt.
En kreditor kan således få gennemført den samlede inddrivelse af sit tilgodehavende på grundlag af blot én anmodning, nemlig betalingspåkravet.
Nedsættelse af afgifter
Retsplejerådet foreslår endvidere, at retsafgiften nedsættes, således at afgiften er uafhængig af kravets størrelse. Efter forslaget er afgiften for rettens behandling af betalingspåkravet 300 kr., og i alt 500 kr. hvis kreditor ønsker udlæg foretaget på baggrund af betalingspåkravet.
Retsplejerådet foreslår, at den forenklede inkassoproces skal finde anvendelse på alle ubestridte pengekrav på højst 50.000 kr., og i alle sager, der hører under de almindelige domstole eller under boligret. Det er uden betydning, hvad grundlaget for kravet er, eksempelvis en kontrakt, en skadegørende handling eller en offentligretlig forpligtelse. Der skal blot være tale om et forfaldent og ubetinget pengekrav.
Juridisk orientering redigeres afadvokat Kim Utzon Jybæk, LL.M.
Advokatfirmaet KYED & JYBÆK
Frederiksberggade 2
1459 København K.
Tlf: 33 145 145
Fax: 33 112 741
Mail: mail@kyed-jybaek.dk
web-site: www.kyed-jybaek.dk
Disclaimer
Advokatfirmaet Kyed & Jybæk har ophavsret til de juridiske artikler, som offentliggøres under overskriften "Juridisk Orientering" på Bjarne Jensen Consults hjemmeside. Indholdet offentliggøres i oplysningsøjemed, og kan således ikke træde i stedet for juridisk rådgivning. Det tilstræbes, at indholdet er ajourført, men der garanteres ikke for artiklernes indhold.
Det er ikke tilladt at ændre på indholdet eller at sælge, gengive, udleje, fremvise, offentligt fremføre eller på anden måde helt eller delvist sprede indholdet i offentligt eller kommercielt sigte, eller i øvrigt benytte indholdet på en måde, der alene tilkommer Advokatfirmaet Kyed & Jybæk.