![]() | Juridisk Orientering![]() | ||
| Forside Bankinfo Bankrapport StockRate Konsulentydelser Om Os | Maskeret udbytte Maskeret udbytte er et skatteretligt begreb, der dækker over situationer, hvor kapitaloverførsler mellem et selskab og dets (hoved)aktionær gives en anden retlig form, hvorved overførelserne, som reelt er udbytte, men ved maskering fremtræder som andre overførsler, der er fradragsberettigede i selskabet og/eller ikke skattepligtige hos aktionæren. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvor selskabet afholder aktionærens private udgifter til bolig, fritidsaktiviteter, ferie m.v. En anden form for maskeret udbytte foreligger i tilfælde, hvor indkomster søges overført uden beskatning, hverken hos selskabet eller aktionæren. Dette vil til eksempel være tilfældet, hvor selskabet sælger et aktiv til aktionæren til underpris. Samme situation foreligger, hvor selskabet køber aktivet af aktionæren til overpris. For disse situationer gælder, at de rammes af skatterettens generalklausul om "skatterettens realitet". Indholdet af denne klausul er, at beskatning sker i forhold til, hvad der reelt er tale om - og ikke i forhold til, hvorledes dispositionen er maskeret. Man kunne omskrive klausulen til at man skatteretligt ikke skuer hunden på hårene. Aktionærens bestemmende indflydelse Idet maskeret udbytte som hovedregel indebærer dispositioner, hvorved selskabets økonomiske status forringes til fordel for aktionæren, er det åbenbart, at det ikke er en hvilken som helst aktionær, der kan bevæge selskabet til at foretage sådanne dispositioner. Oftest vil der være tale om en hovedaktionær, der har en bestemmende indflydelse over selskabet. Dette bevirker, at man skatteretligt i bevismæssig henseende opererer med 2 forskellige forhåndsformodninger:
Overførsler til ikke-aktionærer I hovedaktionærtilfældene er det ikke en betingelse, at den økonomiske fordel tilfalder aktionæren direkte. Såfremt dispositionen ikke er bestemt af selskabets forretningsmæssige interesser men derimod er bestemt af aktionærens dominerende indflydelse, vil der også her foreligge maskeret udbytte. I disse tilfælde anser man i skattemæssig henseende den økonomiske fordel for "at have passeret (hoved)aktionærens økonomi", hvorfor aktionæren udbyttebeskattes af den økonomiske fordel - uagtet, at han har givet fordelen videre. Endvidere vil summen hos modtageren blive beskattet som gave! Dette er ganske indlysende, såfremt den økonomiske fordel tilfalder aktionærens ægtefælle, børn eller andre nærtstående. Der kan imidlertid også være tilfælde, hvor invitationen til torskegilde kommer bag på aktionæren. Dette kan eksempelvis komme på tale, hvor selskabet sponserer en aktivitet, som aktionæren har interesse i. Her vil man skatteretligt gå ind og vurdere, i hvor høj grad aktionæren selv direkte nyder godt af sponsorstøtten. Det kan til eksempel tænkes, at aktionæren for eksempel er aktiv dykker i den lokale dykkerklub. Hvis selskabet her går ind og sponserer klubben, så vil aktionæren være i overhængende fare for at blive udbyttebeskattet af beløbet, idet aktionæren er så tæt på modtageren af beløbet og nyder direkte gavn af sponseringen. Hvis selskabet derimod yder en pengegave til Dansk Dykkerforbund, så vil der ikke være tale om maskeret udbytte, idet gaven her må formodes at komme en langt bredere kreds til gavn. Men skulle Dansk Dykkerforbund få den ide at videresende beløbet ubeskåret til den lokale dykkerklub, som aktionæren er medlem af, så er problemet der naturligvis igen - blot i en mere maskeret udgave. Den skattemæssige korrektion af maskeret udbytte Ifølge den ovennævnte skatteretlige generalklausul om skatterettens realitet, vil beskatning ske i forhold til, hvad der reelt er sket. Afhængig af overførslens nærmere karakter må der foretages en forhøjelse af aktionærens eller selskabets indkomst eller eventuelt hos begge. Er overførslen ikke indtægtsført hos aktionæren, vil dennes aktieudbytte blive forhøjet med overførslen og herefter beskattet. Er overførslen indtægtsført, men i maskeret form, må denne indtægtsførelse ophæves og erstattes med yderligere aktieudbytte. Hos selskabet må der ske korrektion, såfremt overførslen er maskeret som en fradragsberettiget udgift (for eksempel, hvis udgifter til aktionærens 60-års fødselsdag er bogført som repræsentationsudgifter). Her må det ukorrekte fradrag tilbageføres. Hvor der ikke foreligger udgift for selskabet men derimod en formindskelse af selskabets indtægter (salg af aktiver til underpris til aktionæren), vil der ske en korrektion således, at selskabet bliver beskattet i forhold til den indtægt, det ville have oppebåret, hvis salget var sket på markedsvilkår. Dette vil være tilfældet ved selskabets salg af aktiver, der er undergivet kapitalgevinstbeskatning; fast ejendom, aktier m.v. Går den, så går den Nej, det gør den ikke. Det er ikke sikkert, at der alene sker en korrektion af det maskerede udbytte. I princippet opfylder samtlige tilfælde af maskeret udbytte nemlig ansvarsbetingelserne for skattesvig, idet der er tale om afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, der netop afgives med henblik på unddragelse af udbyttebeskatning. Juridisk orientering redigeres afadvokat Kim Utzon Jybæk, LL.M. Advokatfirmaet KYED & JYBÆK Frederiksberggade 2 1459 København K. Tlf: 33 145 145 Fax: 33 112 741 Mail: mail@kyed-jybaek.dk web-site: www.kyed-jybaek.dk Disclaimer Advokatfirmaet Kyed & Jybæk har ophavsret til de juridiske artikler, som offentliggøres under overskriften "Juridisk Orientering" på Bjarne Jensen Consults hjemmeside. Indholdet offentliggøres i oplysningsøjemed, og kan således ikke træde i stedet for juridisk rådgivning. Det tilstræbes, at indholdet er ajourført, men der garanteres ikke for artiklernes indhold. Det er ikke tilladt at ændre på indholdet eller at sælge, gengive, udleje, fremvise, offentligt fremføre eller på anden måde helt eller delvist sprede indholdet i offentligt eller kommercielt sigte, eller i øvrigt benytte indholdet på en måde, der alene tilkommer Advokatfirmaet Kyed & Jybæk. |