Bjarne Jensen Consult


Juridisk Orientering


• Forside
• Bankinfo
• Bankrapport
• StockRate
• Konsulentydelser
• Om Os

   English version Deutsche version 
Af Advokatfuldmægtig Marianne Pedersen
01.07.2003

Nærtstående til selskaber

Med virkning for det regnskabsår, der begyndte 1. januar 2002, trådte de nye bestemmelser i Årsregnskabslovens § 70 i kraft, gående ud på, at virksomheden skal beskrive de transaktioner, den har foretaget med nærtstående parter, herunder grundlaget for forbindelsen med de pågældende parter.

Baggrunden for bestemmelsen
Baggrunden for bestemmelsen er, at man har ønsket at give regnskabslæserne en øget mulighed for at foretage en risikovurdering på baggrund af regnskabet ved at skabe en større gennemskuelighed. Ofte forholder det sig jo sådan, at transaktioner mellem nærtstående ikke altid foregår på markedsvilkår. Ved nu at stille krav om, at der dels gives oplysninger om, hvilke nærtstående parter, der er indgået transaktioner med, og dels hvilken form for transaktioner det drejer sig om samt omfanget heraf, får regnskabslæseren en mulighed for at vurdere, hvor der kræves særlig opmærksomhed.

Begrebet nærtstående
Det fremgår ikke direkte af lovteksten, hvad der forstås ved nærstående, men der er til bestemmelsen knyttet et bilag 1, A, nr. 4, som definerer nærtstående parter som værende parter, hvor den ene part har bestemmende eller betydelig indflydelse over den anden part, elle hvis parternes driftsmæssige og finansielle ledelse er underlagt bestemmende indflydelse af den samme person eller virksomhed.

Ved bestemmende indflydelse forstås en part, der har mulighed for at gennemtvinge en beslutning – for eksempel en eneaktionær, og ved betydelig indflydelse forstås en part, som i væsentlig grad har mulighed for at påvirke finansielle og driftsmæssige beslutninger – for eksempel majoritetsaktionærer eller en bestyrelsesformand.

På selskabssiden vil nærtstående således være moder-, datter- og søsterselskaber samt selskaber, der uden at være koncernforbundne, er kontrolleret af den samme person eller virksomhed.

En undtagelse til disse selskaber, er datterselskaber, såfremt
  1. dattervirksomhedens regnskab ved fuld konsolidering, pro rata-konsolidering eller ved indregning til regnskabsmæsig indre værdi indgår i et koncernregnskab, der er aflagt af modervirksomheden eller af en af dennes modervirksomheder i stedet,
  2. den modervirksomhed, der aflægger det i nr. 1 omhandlede koncernregnskab, har hjemsted her i landet eller henhører under lovgivningen i et andet EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale,
  3. det i nr. 1 omhandlede koncernregnskab er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis den modervirksomhed, der aflægger koncernregnskabet, er udenlandsk, efter reglerne i Rådets direktiv 83/349/EØF med senere ændringer og det er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler og
  4. den modervirksomhed, der aflægger det i nr. 1 omhandlede koncernregnskab, direkte eller indirekte besidder alle kapitalandelene i dattervirksomheden


På personsiden omfatter reglen hovedaktionærer og medlemmer af bestyrelse og direktion samt nærtstående familiemedlemmer til disse personer. Igen er der ingen klar definition af begrebet nærtstående, men hvis man henholder sig Konkurslovens definition, er det ægtefæller, slægtninge i op- og nedstigende linie, søskende, de nævnte personers ægtefæller og andre personer, der har stået hinanden særligt nær.

Selvom en virksomheds långivende pengeinstitut ofte har en bestemmende indflydelse og til tider har mulighed for at gennemtvinge en beslutning, er disse ikke omfattet af bestemmelsen, det samme gør sig gældende for stor-leverandører.

De oplysninger, der skal angives for hver part er navn, bopæl/hjemsted samt en angivelse af på hvilken måde parten er nærtstående.

Transaktionerne
Det er ikke tilstrækkeligt at angive, hvilke nærtstående parter, der har indgået i transaktionerne, der stilles også krav om, at transaktionernes karakter beskrives på en sådan måde, at regnskabsbrugeren bliver i stand til at drage slutninger om transaktionernes betydning for virksomheden og et retvisende billede af dennes forhold. Dette kan enten gøres ved at angive et samhandelsforhold i beløb eller i procentdel af omsætningen. Et låneforhold til en nærtstående part kan beskrives ved at angive hovedstol, rente, løbetid samt sikkerhed. På samme måde kan et ansættelsesforhold, hvor et familiemedlem til en hovedaktionær eller et bestyrelsesmedlem er ansat, angives ved oplysninger om løn, arbejdstid og opsigelsesvarsel. Krav om oplysninger om vederlag m.m. til ledelse eksisterer allerede i Årsregnskabslovens § 69.

Ligeledes er der en række andre bestemmelser i Årsregnskabsloven, der fordre, at man giver oplysninger om aktiebesiddelse, kapitalandele, tilknyttede virksomheder m.m.

Specielt for advokatvirksomheder
Idet mange virksomheder har en advokat siddende i sin bestyrelse – meget ofte som formand, gør der sig det særlige gældende for dette forhold, at man her må vurdere om de ydelser, der leveres til virksomheden af den pågældende advokat og dennes advokatvirksomhed, falder ind under bestemmelsen.

Her vil man først og fremmest vurdere, hvilken indflydelse advokaten har i advokatfirmaet – man vil sondre mellem et mindre advokatfirma, hvor det må antages, at samtlige indehavere har en betydelig indflydelse, og de større advokatkontorer, der ledes af en partnerbestyrelse. Det afgørende er, om advokaten har en betydelig indflydelse på advokatfirmaets finansielle og driftsmæssige dispositioner. Hvis den pågældende advokat, der er valgt som bestyrelsesformand i en virksomhed, har en sådan betydelig indflydelse, vil hele dette advokatfirma være nærtstående til den pågældende virksomhed, uanset hvilken jurist der måtte varetage opgaverne. I sådanne tilfælde vil både advokatfirmaet og den virksomhed, hvor advokaten sidder som bestyrelsesformand, i deres årsrapport skulle give oplysninger om det nærtstående forhold.

For børsnoterede selskaber gælder dog det særlige forhold i Aktieselskabslovens § 51, stk. 3, at formanden for bestyrelsen ikke må udføre hverv for selskabet, der ikke er en naturlig del af hvervet som bestyrelsesformand, bortset fra enkeltstående opgaver, som den pågældende bliver anmodet om at udføre af og for bestyrelsen. Her vil det altså ikke være tilstrækkeligt, at oplyse om forholdet, det må helt undgås. Derimod kan andre advokater på bestyrelsesformandens kontor varetage opgaver for det pågældende selskab, som så giver oplysninger herom i sin årsrapport.

Afslutning
Når oplysningerne i regnskaberne skal angives, vil det være tilstrækkeligt at angive dem som en note til regnskaberne.

Afgørende for, om forholdet skal med tages i årsrapporten, er, om der var tale om et nærtstående forhold på balancedagen. Har man således haft samhandel med en part, som først efter denne dag er blevet aktionær eller medlem af bestyrelsen, skal forholdet ikke medtages. Gør det samme sig derimod gældende med en part, som efter regnskabsårets afslutning har afhændet sin aktiepost eller er udtrådt af bestyrelsen, skal forholdet medtages.

Virkningerne af de nye regler vil allerede så småt være at spore, idet de regnskabsår for hvilke reglerne for første gang trådte i kraft, nu er afsluttet og regnskaberne indleverede til skattemyndigheder og Erhvervs- og Selskabsstyrelse. De, der ønsker oplysninger om en virksomheds forhold, vil således have mulighed for at skaffe sig kendskab til forhold om transaktioner med mellem nærtstående parter ved at granske de seneste regnskaber.


Juridisk orientering redigeres af
advokat Kim Utzon Jybæk, LL.M.
Advokatfirmaet KYED & JYBÆK
Frederiksberggade 2
1459 København K.
Tlf: 33 145 145
Fax: 33 112 741
Mail: mail@kyed-jybaek.dk
web-site: www.kyed-jybaek.dk

Disclaimer
Advokatfirmaet Kyed & Jybæk har ophavsret til de juridiske artikler, som offentliggøres under overskriften "Juridisk Orientering" på Bjarne Jensen Consults hjemmeside. Indholdet offentliggøres i oplysningsøjemed, og kan således ikke træde i stedet for juridisk rådgivning. Det tilstræbes, at indholdet er ajourført, men der garanteres ikke for artiklernes indhold.

Det er ikke tilladt at ændre på indholdet eller at sælge, gengive, udleje, fremvise, offentligt fremføre eller på anden måde helt eller delvist sprede indholdet i offentligt eller kommercielt sigte, eller i øvrigt benytte indholdet på en måde, der alene tilkommer Advokatfirmaet Kyed & Jybæk.