Bankinfo
Bankrapport
StockRate
Konsulentydelser
Om Os
Af Advokat Karsten T. Henriksen, LL.M.01.04.2003
Midtbank-dommen skaber klarhed og påpeger kravene til ledelsen
Den 15. april 2003 afsagde Byretten i Herning dom om danmarkshistoriens største insiderhandel. Sagen er meget usædvanlig fordi udbyttet blev på 54 mio. kr., og fordi ingen i den nu straffede ledelse fra Midtbank opnåede personlig vinding ved aktiehandelen. Endelig er sagen bemærkelses-værdig, fordi aktiehandelen fandt sted på initiativ af Realkredit Danmark og ikke ledelsen selv.
Midtbank blev idømt en bøde på 1 mio. kr. og fire medlemmer af ledelsen blev som bekendt idømt betingede straffe fra 6 til 18 måneders fængsel, og sagen er nu anket til Vestre Landsret.
Sagens baggrund
Ledelsen i Midtbank, herunder især administrerende direktør Steen Hove, var blevet noget nær folkehelte i det midtjyske, fordi mange småaktionærer i Midtbank havde fået glæde af de store kursstigninger efter Svenska Handelsbankens opkøb af Midtbank. Denne artikel vil herefter se lidt nærmere på, hvordan det gik galt, med fokus på de bestemmelser i insiderforbudet der er svære at anvende i praksis, og som derfor gav anledning til, at en i øvrigt professionel ledelse for en bank overtrådte insiderforbudet og nu skal straffes, medmindre Vestre Landsret frikender ledelsen.
Overskriften til kapitel 10 i Lov om handel med værdipapirer handler bl.a. om "misbrug af intern viden". Intern viden er i § 34, stk. 2, beskrevet som "ikke offentliggjorte oplysninger, som må antages at få betydning for kursdannelsen, hvis oplysningerne blev offentliggjort." Videre i § 35 er nævnt den centrale bestemmelse for insiderforbudet: "Køb, salg og tilskyndelse til køb eller salg af et værdipapir må ikke foretages af nogen, der har intern viden, som kan være af betydning for handelen." På trods af ordlyden i § 35, stk. 1, er det ikke enhver handel med værdipapirer, der er omfattet af forbudet, selv om den foretages af en med intern viden. Kun i tilfælde hvor købet er kommet i stand på baggrund af sådanne omstændigheder, at handelen i det hele kan betragtes som et "misbrug" af intern viden, vil den være omfattet af insiderforbudet. I Midtbank-dommen refereres til Børsudvalgets betænkning fra marts 1991, hvor det nævnes, at formålet med insiderforbudet er at beskytte mod uhæderlig anvendelse af intern viden, og at insiderforbudet ikke tilsigter at skabe uønskede konsekvenser for den almindelige handel baseret på almindelig forret-ningsmæssig adfærd. Særligt for værdipapirhand-lere er det i § 35, stk. 3 bestemt, at uanset forbudet mod handler med aktier, når der foreligger intern viden hos den, der handler, da vil sådan handel ikke være i strid med insiderforbudet, hvis handelen kan beskrives som en "sædvanlig handel" og som "et normalt led i værdipapirhandlerens funktion som market-maker i det pågældende værdipapir." Som det kan ses af den ganske korte beskrivelse af insiderforbudets indhold, så er der tale om udøvelsen af et skøn over, hvad der kan betegnes som intern viden, og et skøn over hvornår der foreligger et misbrug af sådan intern viden samt endelig et skøn over, hvornår en handel kan beskrives som normal eller sædvanlig.
Hovedtiltalen i Midtbank-sagen omfattede tre forskellige aktiehandler foretaget henholdsvis den 6. november 2000, hvor Midtbank købte 10.000 Midtbankaktier fra Realkredit Danmark, den 27. november 2000, hvor en lignende handel på 15.000 aktier fandt sted og endelig den tredje handel, der fandt sted den 6. februar 2001, hvor Midtbank fra Realkredit Danmark købte 104.288 stk. egne aktier.
Der var endvidere et særligt forhold for så vidt angår bestyrelsesformand Ib Schmidt Hansen, der allerede i august 2000 handlede 850 aktier som led i supplering af sin pensionsordning. Vedrørende den handel kom byretten frem til, at kontakten til Svenska Handelsbanken på daværende tidspunkt ikke var så tilstrækkelig, at oplysningerne herom, såfremt de var blevet offentliggjort, ville have påvirket kursdannelsen, hvorfor der således ikke var tale om, at bestyrelsesformand Ib Schmidt Hansen på handelstidspunktet i august 2000 besad intern viden. På denne baggrund blev bestyrelsesformand Ib Schmidt Hansen frifundet for denne tiltale.
Alle tiltalte blev frifundet for Midtbanks handler i november 2000. Retten havde imidlertid fundet det bevist, at der i perioden september – oktober 2000 var opstået intern viden hos de tiltalte, fordi der i september 2000 var fremkommet et købstilbud fra Svenska Handelsbanken til kurs 540, og fordi der i Midtbanks ledelse var drøftelser om, at man ville være rede til at indgå i en egentlig forhandlingssituation, hvis der kom udspil herom fra Svenska Handelsbankens side. Retten fandt således, at disse oplysninger, såfremt de havde været offentliggjort, kunne have påvirket kursdannelsen. Retten frifandt imidlertid de tiltalte for misbrug af intern viden med henvisning til, at de to handler var kommet i stand på foranledning af Realkredit Danmark, der i henhold til en aktionæroverenskomst var forpligtet til at tilbyde aktierne til Midtbank, og under hensyntagen til at handlerne skete som led i bankens sædvanlige drift bl.a. motiveret af, at aktiekøbene fra Midtbanks side var et led i at opretholde en situation på markedet, hvor aktien altid ville være likvid. Byretten kom således efter en samlet vurdering frem til, at der forelå intern viden, men at handlerne var sådanne sædvanlige handler som nævnt i undtagelsesbestem-melsen i § 35, stk. 3.
For så vidt angår den sidste handel, der fandt sted den 6. februar 2001 kom byretten frem til, at der ligesom ved handlerne i november 2000 fortsat i januar og starten af februar 2001 var intern viden hos ledelsen i Midtbank, da drøftelserne med ledelsen i Svenska Handelsbanken var fortsat med nærmere drøftelser om prisniveauet. Svenska Handelsbanken havde bl.a. givet udtryk for, at man ville være villig til at forhøje sit tilbud i forhold til den senest tilbudte kurs på 540, ligesom Midtbanks bestyrelse i starten af januar 2001traf beslutning om, at det ikke ville være et ultimativt krav fra bestyrelsen at kræve betaling svarende til 3 x egenkapitalen. Situationen mellem bankerne havde udviklet sig sådan, at Midtbank traf yderligere, detaljerede forholdsregler for så vidt angår en eventuelt kommende forhandlingssituation, og retten fandt "i det hele, at relationen mellem bankerne herefter havde fået et omfang og en karakter, som må antages at have haft betydning for kursdannelsen på Midtbankaktierne, hvis oplysningerne var offentlig kendt."
Forsvaret for de tiltalte havde i relation til denne aktiehandel særligt fremhævet, at købet af aktierne skete for at gennemføre en kapitalnedsættelse i stedet for at udlodde udbytte, og at henvendelsen fra Realkredit Danmark i øvrigt udløste et dilemma hos Midtbanks ledelse, bl.a. fordi det var Steen Hoves opfattelse, at aktierne fra Realkredit Danmark ellers ville være blevet solgt til anden side. Forsvaret lagde således meget vægt på, at der ikke var nogen sammenhæng mellem beslutningen om at købe aktierne og den viden, som ledelsen besad på købstidspunktet.
Heroverfor lagde domsmandsretten imidlertid mere vægt på forklaringen afgivet af administrerende direktør Sven Holm fra Realkredit Danmark, der i retten forklarede, at salget af aktierne absolut ikke var nogen hastesag og sagtens kunne have ventet nogle måneder, da Realkredit Danmark ikke havde noget ønske om at genere Midtbank. Retten kom herefter frem til, at det beskrevne dilemma ikke havde nødvendiggjort, at handelen blev gennemført på daværende tidspunkt og på baggrund af handelens størrelse og omstændighederne ved denne lagde retten således til grund, at handelen ikke var omfattet af bankens almindelige drift og dermed faldt uden for det område, der var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i værdipapirlovens § 35, stk. 3. Retten fandt videre, at der var tale om misbrug af intern viden, og at dette misbrug var forsætligt. På dette grundlag blev de tiltalte dømt.
Det interessante ved dommens beskrivelse af faktum og den hertil knyttede juridiske vurdering er, at der er tale om tre kategorier af aktiehandler: Den tidligste handel, foretaget af bestyrelsesformand Ib Schmidt Hansen, blev foretaget på et tidspunkt, hvor der efter rettens opfattelse ikke var intern viden. For så vidt angår de to handler i november 2000 fandt retten imidlertid, at der var tale om, at ledelsen havde intern viden på daværende tidspunkt, men i det konkrete tilfælde fandtes handlerne, som nævnt, at være foregået som led i sædvanlig handel, hvorfor der ikke var tale om en overskridelse af insiderforbudet. I den tredje handel fandt retten det bevist, at der såvel var intern viden, og at situationen ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelsen, samt at der var tale om misbrug af intern viden, hvorfor der domfældtes.
Afslutning
Dommen er i juridiske kredse opfattet som forbilledlig for forståelsen af insiderreglerne, og der er med dommens præmisser skabt en væsentlig større afklaring i retspraksis af, hvornår der er tale om intern viden samt hvornår undtagelsesbestemmelsen i § 35, stk. 3 kan finde anvendelse. Ledelsen i enhver børsnoteret virksomhed vil fortsat skulle foretage de i indledningen nævnte skøn over de forskellige led i insiderforbudet, og der vil fortsat kunne opstå mange situationer, hvor ledelsen vil kunne placeres i et dilemma forud for en påtænkt gennemførelse af en større aktiehandel, som i karakteristika minder om sædvanlige handler, men på et tidspunkt hvor ledelsen besidder intern viden om fx forestående forhandlinger om køb eller salg af virksomheden. Der stilles således store krav til ledelsen om altid at foretage de korrekte skøn og derfor bør større handler med egne aktier i perioder, hvor der eksisterer sådan intern viden, formentlig undgås.
Juridisk orientering redigeres afadvokat Kim Utzon Jybæk, LL.M.
Advokatfirmaet KYED & JYBÆK
Frederiksberggade 2
1459 København K.
Tlf: 33 145 145
Fax: 33 112 741
Mail: mail@kyed-jybaek.dk
web-site: www.kyed-jybaek.dk
Disclaimer
Advokatfirmaet Kyed & Jybæk har ophavsret til de juridiske artikler, som offentliggøres under overskriften "Juridisk Orientering" på Bjarne Jensen Consults hjemmeside. Indholdet offentliggøres i oplysningsøjemed, og kan således ikke træde i stedet for juridisk rådgivning. Det tilstræbes, at indholdet er ajourført, men der garanteres ikke for artiklernes indhold.
Det er ikke tilladt at ændre på indholdet eller at sælge, gengive, udleje, fremvise, offentligt fremføre eller på anden måde helt eller delvist sprede indholdet i offentligt eller kommercielt sigte, eller i øvrigt benytte indholdet på en måde, der alene tilkommer Advokatfirmaet Kyed & Jybæk.