Bankinfo
Bankrapport
StockRate
Konsulentydelser
Om Os
Af Advokatfuldmægtig Maria-Louise Pedersen01.02.2006
A conto udbytte
Den 1. juli 2004 indførtes der nye regler i anparts- og aktieselskabslovene om blandt andet adgangen til at udbetale a conto udbytte til anpartshaverne/aktionærerne. Inden de nye bestemmelsers ikrafttræden, var det ikke lovligt at udbetale a conto udbytte efter dansk ret.
Et selskab kunne således udelukkende udlodde udbytte efter den ordinære generalforsamling på grundlag af den reviderede og godkendte årsrapport. For perioden mellem ordinære generalforsamlinger kunne selskabskapitalen kun tilbagebetales via formel kapitalnedsættelse, hvor der bl.a. er krav om udstedelse af proklama til kreditorerne.
I forbindelse med regeringens fremsættelse af lovforslaget om ændring af reglerne i anparts- og aktieselskabslovene om adgangen til at udbetale a conto udbytte blev det fremført, at et af motiverne for ændringerne var at sikre selskaberne bedre vilkår og styrke deres konkurrenceevne.
Lovforslaget er en del af regeringens handlingsplan for regelfortolkning og administrative lettelser, som er pågået siden august 2002. Mottoet for denne modernisering er ”frihed under ansvar”, hvilket også er et gennemgående træk for de nye regler for a conto udbytte.
2. EF-selskabsdirektiv
De danske regler om ekstraordinært udbytte er i vid udstrækning baseret på 2. EF-selskabsdirektiv (77/91/EØF). Direktivet harmoniserer dele af medlems-staternes nationale lovgivninger om aktieselskaber og tilsvarende selskabsformer i de øvrige EU-lande. Direktivet er et såkaldt minimumsdirektiv. Det indebærer, at de nationale lovgivninger kan vedtage mere byrdefulde regler. Direktivet finder ikke anvendelse for så vidt angår danske anpartsselskaber.
Direktivet påbyder ikke medlemsstaterne, at der skal være mulighed for at foretage udbetaling af a conto udbytte, men det opstiller minimumskrav i tilfælde, hvor medlemsstaterne tillader det. Minimumsbestemmelserne efter direktivet er som følger:
- Der skal opstilles en mellembalance.
- Beløbet, der uddeles, må ikke overstige det resultat, der er opnået siden afslutningen af det sidste regnskabsår, for hvilket årsregnskab er vedtaget, med tillæg af overført overskud samt af beløb overført fra de til dette formål anvendelige reserver og med fradrag af overført underskud samt af beløb, der i henhold til lov eller vedtægter skal henlægges til reserverne.
Fremgangsmåde
Den danske selskabslovgivning bærer præg af et udpræget ønske om at beskytte selskabers kreditorer bl.a. ved at stille krav om selskabets kapital. Man har fra lovgivers side ønsket at sikre, at selskaberne drives økonomisk forsvarligt. Dels for at sikre selskabernes kreditorer samt aktionærerne, så ledelsen ikke træffer dispositioner, der strider imod deres interesser.
For at reglerne om a conto udbytte således ikke skal medføre det rene tag selv bord for virksomhederne, er det bestemt, at bestyrelsen på den ordinære generalforsamling kan bemyndiges til at beslutte ekstraordinær uddeling af udbytte i tiden ind til næste ordinære generalforsamling.
Reglerne gælder både for selskaber i drift og selskaber under likvidation. Baggrunden herfor er, at selskaber under likvidation i modsætning til selskaber under konkurs eller tvangsopløsning er fuldt likvide. Da de er i stand til at indfri alle kreditorers krav, er hensynet til kreditorerne er således tilgodeset.
Bestyrelsens bemyndigelse
Bestyrelsen kan bemyndiges til at træffe beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte ved simpelt stemmeflertal på generalforsamlingen. Det kan ske på såvel den ordinære generalforsamling som på en ekstraordinær generalforsamling. Reglerne om simpelt stemmeflertal finder anvendelse, med mindre andet er bestemt i selskabets vedtægter.
Det er op til generalforsamlingen, hvorvidt den ønsker, om bestyrelsens bemyndigelse skal begrænses. Det kan f.eks. ske ud fra et ønske om, at der kun skal ske udbetaling i tilfælde, hvor udbetalingen er af en vis størrelse eller indenfor en vis periode. For anpartsselskaber gælder det, at det er direktionen, der bemyndiges i tilfælde, hvor selskabet ikke har en bestyrelse.
Generalforsamlingens bemyndigelse skal optages i vedtægterne og anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. På den måde sikres det, at kreditorer og lignende kan gøre sig bekendt med bemyndigelsen.
Bemyndigelsesperiode
Bemyndigelsen kan højst gives for en periode frem til næste ordinære generalforsamling. På den måde sikres det, at generalforsamlingen aktivt skal tage stilling til, om man fortsat ønsker, at bestyrelsen skal være bemyndiget til at foretage udbetalinger i den mellemliggende periode. Det er således muligt for generalforsamlingen på ny at træffe beslutning om bemyndigelse til bestyrelsen ved hver ordinære generalforsamling.
Hvis bestyrelsen træffer bestemmelse om uddeling på baggrund af bemyndigelsen, skal beslutningen optages i bestyrelsens protokol. Beslutningen skal træffes på baggrund af en mellembalance og følges af en erklæring fra bestyrelsen, som derpå optages i bestyrelsens protokol.
Formålet med udarbejdelsen af en mellembalance er at sikre, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Mellembalancen skal være udarbejdet efter principperne i årsregnskabsloven og skal være gennemgået og påtegnet af selskabets revisor.
Der er ikke fastsat tidsbegrænsning for, hvor lang tid før bestyrelsens beslutning mellembalancen skal være udfærdiget. Det kan virke uhensigtsmæssigt, at man ikke fra lovgivers side har fastsat en tidsperiode indenfor hvilken bestyrelsen skal træffe beslutning om, hvorvidt man ønsker at udbetale udbytte.
Til sikkerhed for at bestyrelsen ikke lægger en mellembalance til grund, der ikke er tidssvarende ved beslutning om udbetaling, er den anden betingelse, at der skal foreligge en erklæring fra bestyrelsen om, at det ekstraordinære udbytte ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets og i moderselskaber koncernens økonomiske stilling. Dermed sikres det, at hensynet til selskabets økonomi er i højsædet, når bestyrelsens beslutning træffes. Begivenheder af betydning for mellembalancen, der sker i den mellemliggende periode, indtil der sker udbetaling, skal tages i betragtning i forbindelse med bestyrelsens beslutning. Det er således ansvarspådragende for bestyrelsen, hvis de foretager en udbetaling vel vidende, at betingelserne for udbetaling ikke længere er til sted. Bestyrelsen er således underlagt de almindelige regler for bestyrelsesansvar.
Midler til a conto udbytte
De midler der kan anvendes til udbetaling af udbytte er beløb, der er opført som summen af overført overskud og andre frie reserver i selskabets seneste godkendte årsrapport. Der skal ske fradrag af overført underskud. Hertil kommer, at der til a conto udbytte kan anvendes overskud optjent i det indeværende regnskabsår frem til datoen for mellembalancen. Der kan således ske udlodning af alle frie reserver.
Reglernes betydning for erhvervslivet
Reglerne om udbetaling af a conto udbytte kan have betydning i flere sammenhænge. Virksomhederne har i videre udstrækning mulighed for at styre likviditeten end de havde før reglernes indtræden. Det kan f.eks. have betydning i tilfælde, hvor en virksomhed skal sælges. Hvor en virksomhed med betydelige frie reserver skal sælges, kan det være hensigtsmæssigt, at de frie reserver nedbringes af hensyn til købers likviditet. Det kan ligeledes være af f.eks. skattemæssige årsager, at det er hensigtsmæssigt at nedsætte likviditeten.
Det kan derudover være gavnligt ved generationsskifte, at man kan sikre skiftet ved at nedbringe likviditeten. Øget fleksibilitet er således med til at sikre, at dansk erhvervsliv fortsat er attraktivt for danske virksomheder såvel som for udenlandske virksomheder. Det havde været hensigtsmæssigt, at lovgiver ved samme lejlighed havde revideret reglerne for aktionærlån, da hensynet til bevarelsen af forbudet mod aktionærlån synes at være mindsket med vedtagelsen af de nye regler. Ved at tillade aktionærlån, vil man yderligere sikre at virksomhederne kan styre likviditeten.
Sammenfatning
Ved indførelsen af mulighed for udbetaling af a conto udbytte i perioden indtil næste ordinære generalforsamling er der åbnet op for, at virksomhederne bedre kan regulere deres likviditet. Der er selvfølgelig nogle omkostninger forbundet med at udarbejde mellembalancen til revisor mv., så det er ikke i alle tilfælde det kan betale sig at udnytte denne mulighed. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at begrænse bestyrelsens bemyndigelse, således at der kun betales a conto udbytte, hvis der kan udbetales beløb af vis størrelse.
Virksomhedens aktionærer og kreditorer sikres mod uhensigtsmæssig udnyttelse af reglerne ved, at bemyndigelse gives på en generalforsamling, og der kan vedtages begrænsninger i bestyrelsens bemyndigelse. Desuden er bestyrelsen underlagt de almindelige regler om bestyrelsesansvar, i tilfælde hvor bestyrelsen overskrider deres beføjelser.
Juridisk orientering redigeres afadvokat Kim Utzon Jybæk, LL.M.
Advokatfirmaet KYED & JYBÆK
Frederiksberggade 2
1459 København K.
Tlf: 33 145 145
Fax: 33 112 741
Mail: mail@kyed-jybaek.dk
web-site: www.kyed-jybaek.dk
Disclaimer
Advokatfirmaet Kyed & Jybæk har ophavsret til de juridiske artikler, som offentliggøres under overskriften "Juridisk Orientering" på Bjarne Jensen Consults hjemmeside. Indholdet offentliggøres i oplysningsøjemed, og kan således ikke træde i stedet for juridisk rådgivning. Det tilstræbes, at indholdet er ajourført, men der garanteres ikke for artiklernes indhold.
Det er ikke tilladt at ændre på indholdet eller at sælge, gengive, udleje, fremvise, offentligt fremføre eller på anden måde helt eller delvist sprede indholdet i offentligt eller kommercielt sigte, eller i øvrigt benytte indholdet på en måde, der alene tilkommer Advokatfirmaet Kyed & Jybæk.