Bankinfo
Bankrapport
StockRate
Konsulentydelser
Om Os
Af Advokatfuldmægtig Susanne Richter21.08.2006
Ny markedsføringslov
Den 1. juli 2006 trådte den nye markedsføringslov i kraft. Ændringerne er ikke alene interessante, når man som virksomhed skal tilrettelægge sin markedsføring, men også når man som privatperson bevæger sig ud i den til tider ikke helt gennemskuelige markedsføringsjungle. Nærværende artikel vil i korte træk redegøre for indholdet af de nye regler.
Skærpelse af kravet om god markedsføringsskik
Generalklausulen i markedsføringslovens § 1 fastlægger den overordnede målestok for, hvornår markedsføringen er i strid med god markedsføringsskik. Bestemmelsen fungerer som en form for sikkerhedsnet og fastslog tidligere, at den erhvervsdrivende ikke måtte handle i strid med god markedsføringsskik. Denne formulering er nu ændret, således at de erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik. Det er tvivlsomt, om denne ændring reelt vil medføre en skærpelse af generalklausulen, men signalværdien er ikke til at tage fejl af.
Nyt forbud mod skjult reklame
I markedsføringslovens § 4 er der indsat et nyt forbud mod brug af skjult reklame. Ved skjult reklame forstås alle former for reklame, der ikke fremtræder direkte som reklame. Som eksempel herpå kan nævnes "product placement", som man kender den fra amerikanske film og tv-serier. Et markedsføringstrick som er hyppigt anvendt af store mærker.
Det er som udgangspunkt op til afsenderen af reklamebudskabet at afgøre, hvordan identifikationen skal ske. Ved "product placement" i film og tv-serier kan man i forbindelse med rulleteksterne eksempelvis skrive, at der har været anvendt produkter efter aftale med erhvervsdrivende, og ved artikler i blade eller aviser, der fremtræder som artikler, men som reelt er reklamer, kan identifikationskravet opfyldes ved, at reklamen tydeligt markeres som annonce.
Bestemmelsen forhindrer dog ikke erhvervsdrivende i at stille varer til rådighed for andre eller i at give gaver, når blot modtageren ikke forpligtes til at anvende produktet på en bestemt måde.
Ophævelse af forbuddet mod tilgift
Tidligere indeholdt markedsføringsloven i § 6 et forbud mod at yde tilgift, men med virkning fra den 1. januar 2007 bliver det tilladt for den erhvervsdrivende ved salg af et produkt eller tjenesteydelse at give kunden et andet produkt vederlagsfrit oveni som gave.
Baggrunden herfor er indførelsen af en ny oplysningspligt i forbindelse med salgsfremmende foranstaltninger, der skal give forbrugerne mulighed for at vurdere tilbuddet i sin helhed samt derved tage stilling til, om tilbuddet reelt set er et godt tilbud. Forudsætningen herfor er dog, at den erhvervsdrivende i medfør den nye oplysningspligt gør tilbudsbetingelserne lettilgængelige samt oplyser værdien af det produkt, der gives i tilgift. Køber forbrugeren eksempelvis en skjorte og giver forretningen ham et slips med som tilgift, skal forretningen oplyse, hvad slipset ville koste uden skjorten, samt om der er knyttet nogen betingelser til tilbuddet. Formålet med bestemmelsen er således at sikre gennemsigtighed for forbrugeren.
Ophævelse af forbuddet mod mængdebegrænsninger
Også forbuddet mod mængdebegrænsninger, som tidligere fandtes i markedsføringslovens § 7, ophæves med virkning fra den 1. januar 2007. Det bliver således tilladt for den erhvervsdrivende at sætte et loft for, hvor stort et antal varer den enkelte kunde må købe, samt hvor mange gange man må benytte sig af tilbuddet. Det klassiske eksempel herpå er, hvor den erhvervsdrivende reklamerer med, at hver kunde kun må købe 2 kasser sodavand. Hvor det tidligere var tilladt at lave sådanne reklamer, når blot der ikke var opstillet begrænsninger for, hvor mange gange man måtte benytte sig af tilbuddet, får de erhvervsdrivende nu helt frie tøjler. Derudover bliver det tilladt for den erhvervsdrivende at nægte salg til bestemte kunder såsom andre erhvervsdrivende eller konkurrenter.
Anvendelse af rabatkuponer
Da lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2005, blev det oprindeligt foreslået, at forbuddet mod anvendelse af rabatkuponer skulle ophæves helt. Forbuddet blev dog imidlertid opretholdt og gælder således stadigvæk. Forbuddet findes nu i markedsføringslovens § 10 og medfører, at man ikke må give rabat ved brug af rabatmærker, kuponer eller tilsvarende, der er stillet til rådighed af den erhvervsdrivende forud for køb af en vare eller tjenesteydelse. Det er dog stadigvæk tilladt ved salg af en vare eller tjenesteydelse at give rabat i form af rabatmærker, kuponer eller tilsvarende, når blot rabatmærket er forsynet med den erhvervsdrivendes navn samt en værdi og kan kontantindløses, når der er samlet mærker til en værdi, der er fastsat af Ministeren for familie- og forbrugeranliggender. Beløbet er på nuværende tidspunkt fastsat til kr. 20,00.
Anvendelse af købsbetingede tilfældighedskonkurrencer
Det oprindelige lovforslag indeholdt ligeledes et forslag om ophævelse af forbuddet mod købsbetingede tilfældighedskonkurrencer, men forbuddet opretholdes og findes nu i markedsføringslovens § 11.
Ved en tilfældighedskonkurrence forstås en konkurrence, hvor udfaldet afhænger af tilfældigheder og ikke den deltagendes præstation. En konkurrence, hvor resultatet afhænger af eksempelvis, hvor god man er til at tegne, er således ikke omfattet, hvorimod konkurrencer baseret på lodtrækning er omfattet. Gør den erhvervsdrivende deltagelse i en sådan konkurrence betinget af, at deltageren køber den erhvervsdrivendes produkt, og overstiger gevinststørrelsen en nærmere bestemt beløbsgrænse, vil dette være i strid med forbuddet. Gevinststørrelsen fastsættes af Ministeren for familie- og forbrugeranliggender.
Undtaget fra forbuddet er stadigvæk udgivere af periodiske tidsskrifter, dvs. ugeblade, aviser o. lign.
Oplysningspligt ved brug af "salgsfremmende foranstaltninger"
I markedsføringslovens § 9, stk. 1, er der indsat en ny bestemmelse, som pålægger den erhvervsdrivende at markedsføre sine produkter på en sådan måde, at tilbudsbetingelserne er klare og let tilgængelige for forbrugeren, og at værdien for eventuelle tillægsydelser er klart oplyst.
Bestemmelsen træder i kraft den 1. januar 2007, og det nærmere omfang af de krav, der fremover vil blive stillet til den erhvervsdrivende, vil blive fastlagt løbende i retspraksis.
Oplysningspligt ved "slagtilbud"
Reklamerer den erhvervsdrivende med produkter, som kun findes i et begrænset antal, og som kun sælges i et begrænset tidsrum, er den erhvervsdrivende efter markedsføringslovens nye § 9, stk. 2, forpligtet til gennem sin markedsføring at informere forbrugeren herom.
Det forudsættes dog i den forbindelse, at den erhvervsdrivende har rimelig grund til at antage, at han ikke vil være i stand til at imødekomme efterspørgslen i det omfang, som er rimeligt i forhold til tilbuddets karakter og markedsføringens omfang.
Bestemmelsen træder i kraft den 1. januar 2007.
Ny bestemmelse om markedsføring over for børn og unge
Markedsføringslovens nye § 8 medfører en generel skærpelse af markedsføringslovens bestemmelser, hvor markedsføringen henvender sig til børn eller unge under 18 år. Ændringen betyder, at de erhvervsdrivende nu er forpligtede til at tage særligt hensyn til børn og unges naturlige godtroenhed, manglende erfaring og kritiske sans, som gør dem mere letpåvirkelige end voksne.
Ved vurderingen tages der udgangspunkt i den aldersgruppe, som reklamen er rettet imod. Reklamer rettet mod børn i alderen 8-10 år bliver derved vurderet strengere end reklamer rettet mod unge i alderen 17-18 år.
Derudover må markedsføringen hverken direkte eller indirekte opfordre til vold, anvendelse af rusmidler, herunder alkohol, eller anden farlig eller hensynsløs adfærd eller på utilbørlig måde benytte sig af vold, frygt eller overtro som virkemidler.
Prisoplysninger
De regler, som tidligere fandtes i prismærkningsloven, er nu overført til markedsføringslovens § 13. Som noget nyt genindføres der tilsyn med overholdelsen af prisoplysningsreglerne, idet reglerne nu falder indenfor Forbrugerombudsmandens tilsynsområde. Derudover får forbrugerne krav på prisoplysning ved salg af varer og tjenesteydelser til forbrugere, herunder også ved køb over internettet, samt ved udbud af antikviteter og kunst. Forbrugeren får ret til altid at kræve en specificeret regning eller faktura for tjenesteydelser udført efter regning, ved kreditkøb af varer skal de årlige omkostninger i procent ("ÅOP") i medfør af den nye § 14 angives på en fremtrædende måde, og der indføres i § 16 skiltningspligt ved ydelse af organiseret rabat.
De nye bestemmelser omfatter dog kun i begrænset omfang virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed, herunder pengeinstitutter og realkreditinstitutter. For eksempel omfatter skiltningspligten samt prisoplysningspligten ved udbud af tjenesteydelser ikke disse former for virksomheder.
Gebyrer
Der er i § 15 indsat en ny bestemmelse om adgangen til at ændre eksisterende gebyrer eller indføre nye gebyrer i løbende kontraktsforhold mellem forbrugere og erhvervsdrivende. Kan gebyrets størrelse eller opkrævningen af gebyrets hyppighed mv. ændres til ugunst for forbrugeren, skal dette være klart fremhævet i kontrakten. Alle ændringer skal derudover varsles med en rimelig frist, og er der tale om en væsentlig ændring, skal denne varsles ved individuel kommunikation, inden ændringen får virkning. Medfører ændringen, at forbrugeren har mulighed for at opsige aftalen, skal dette fremgå af varslingen, samt under hvilke betingelser opsigelse kan ske. Det bemærkes, at de nye regler om gebyrer ikke omfatter virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed.
Afslutning
Som nærværende fremstilling viser, indeholder den nye markedsføringslov både lempelser og skærpelser af de erhvervsdrivendes ansvar, og det bliver derfor spændende at se, hvor ændringerne kommer til at fungere i praksis. For en yderligere gennemgang af de nye regler henvises der til Forbrugerombudsmandens orientering herom af 12. juni 2006.
Juridisk orientering redigeres afadvokat Kim Utzon Jybæk, LL.M.
Advokatfirmaet KYED & JYBÆK
Frederiksberggade 2
1459 København K.
Tlf: 33 145 145
Fax: 33 112 741
Mail: mail@kyed-jybaek.dk
web-site: www.kyed-jybaek.dk
Disclaimer
Advokatfirmaet Kyed & Jybæk har ophavsret til de juridiske artikler, som offentliggøres under overskriften "Juridisk Orientering" på Bjarne Jensen Consults hjemmeside. Indholdet offentliggøres i oplysningsøjemed, og kan således ikke træde i stedet for juridisk rådgivning. Det tilstræbes, at indholdet er ajourført, men der garanteres ikke for artiklernes indhold.
Det er ikke tilladt at ændre på indholdet eller at sælge, gengive, udleje, fremvise, offentligt fremføre eller på anden måde helt eller delvist sprede indholdet i offentligt eller kommercielt sigte, eller i øvrigt benytte indholdet på en måde, der alene tilkommer Advokatfirmaet Kyed & Jybæk.