Bankinfo
Bankrapport
StockRate
Konsulentydelser
Om Os
Af Advokat Marianne Hartling og advokat Helle Lokdam20.11.2006
Arvelovsreform på vej
Den nugældende arvelov har mere end 40 år på bagen, og nu er der optræk til en modernisering.
Behovet for modernisering skyldes bl. a., at det har vist sig, at mange mennesker ved testamente fraviger den nugældende arvelovs hovedregler. Det gælder især ægtefæller, der ønsker at sikre hinanden bedre, end arveloven gør det, og ugifte samlevende, der ønsker at give hinanden gensidig arveret. Reformen sigter mod, at arvelovgivningen i højere grad end nu kommer til at svare til, hvad folk typisk ønsker sig.
Reformen kommer til at bygge på en fyldig betænkning, som er afgivet i marts 2006 af det såkaldte Arvelovsudvalg, og som bl.a. indeholder et udkast til en ny arvelov. Justitsministeren er nu på vej med et lovforslag, som forventes fremsat sidst i november 2006. Der er grund til at tro, at lovforslaget kommer til at ligge meget tæt op af Arvelovsudvalgets udkast. Det er derfor interessant at se på nogle af hovedtrækkene i udkastet.
De allervigtigste elementer i Arvelovsudvalgets udkast er:
- Styrkelse af ægtefællens arveretlige stilling
- Begrænsning af livsarvingers arveret
- Arveret for visse grupper af ugifte samlevende
- Nye regler om oprettelse af testamenter
For at lette læsningen af nedenstående om udkastets vigtigste elementer kommer der her nogle definitioner/forklaringer:
- Livsarvinger er en persons børn, børnebørn, oldebørn etc.
- Tvangsarvinger er betegnelsen for de personer, som har krav på et vist mindstemål af arv efter en afdød. Tvangsarvinger er en persons ægtefælle og livsarvinger. For livsarvingernes vedkommende tilkommer tvangsarveretten børnene med udelukkelse af børnebørn osv., så længe børnene er i live. Er et barn afgået ved døden, træder dets børn, eller i anden række dets børnebørn osv. i barnets sted som tvangsarvinger.
- Tvangsarven er den arvelod, tvangsarvingerne mindst har ret til.
- Friarven er, hvad der frit kan disponeres over ved testamente - modsat tvangsarven.
- Legal arv er den arveret, som følger af arvelovens almindelige regler, og som kan fraviges ved testamente. I relation til tvangsarvinger er retten til fravigelse begrænset.
- Arvebeholdningen/efterladenskaberne efter en gift person omfatter personens særeje og/eller halvdelen af fællesboet (afdødes boslod), men ikke den anden ægtefælles halvdel af fællesboet (længstlevendes boslod).
1. Styrkelse af ægtefællens arveretlige stilling
Den arveretlige stilling for længstlevende ægtefælle foreslås i Arvelovsudvalgets udkast bl. a. styrket ved forøgelse af arvelodden i tilfælde af, at førstafdøde har en eller flere livsarvinger. (Er dette ikke tilfældet, svarer udkastet til, hvordan lovgivningen er i dag, idet længstlevende ægtefælle, hvis førstafdøde var barnløs, som legal arv arver alt, hvad den pågældende efterlader sig, og idet halvdelen heraf er den længstlevende ægtefælles tvangsarv.)
Arvelovsudvalget foreslår, at ægtefællen i konkurrence med livsarvinger efter førstafdøde legalt skal arve 1/2 af, hvad førstafdøde ægtefælle efterlader sig, og at halvdelen heraf - altså en 1/4 af efterladenskaberne - skal være tvangsarv. Kombinerer man dette oplæg med oplægget vedr. livsarvingers arveret, når der også er en ægtefælle, jf. herom nedenfor, bliver resultatet, at den længstlevende ægtefælles arv efter førstafdøde ægtefælle ved testamente kan forhøjes til op til 7/8.
Som situationen er i dag, arver den længstlevende ægtefælle i konkurrence med livsarvinger legalt 1/3 af, hvad førstafdøde ægtefælle efterlader sig, hvilket kan reduceres ved testamente til 1/6, og hvilket kan forhøjes ved testamente til 2/3.
2. Begrænsning af livsarvingers arveret
M.h.t. livsarvingers arveret er der forskel mellem de nugældende regler og forslaget, såvel i tilfælde af, at afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle, som i tilfælde af, at afdøde efterlader sig en ægtefælle.
Er der ingen ægtefælle og heller ikke noget testamente, arver børnene (subsidiært deres børn) efter udkastet som hidtil det hele, men efter udkastet udgør tvangsarven kun 1/4 mod efter den gældende arvelov 1/2.
Efterlader afdøde sig udover livsarvinger en ægtefælle, er den legale arvelod til børnene efter udkastet 1/2 mod i dag 2/3, og tvangsarven kun 1/8 mod i dag 1/3. Ved anvendelse af testamente kan børnenes samlede arvelod efter udkastet maksimalt komme til at udgøre 3/4.
Begrænsningerne af livsarvingernes arveret indebærer en væsentlig forskel i forhold til den nugældende arvelov med hensyn til muligheden for at disponere til fordel for andre end tvangsarvingerne eller for at disponere til fordel for en enkelt tvangsarving (livsarving eller ægtefælle) "uden om de øvrige".
Har afdøde således alene livsarvinger, men ingen ægtefælle, udgør friarven 3/4 mod hidtil 1/2, og er der en ægtefælle og livsarvinger, udgør friarven 5/8, stadig mod hidtil 1/2.
Efter udkastet er der ydermere en mulighed for at begrænse hver livsarvings arv til 1 mio. kr. og en mulighed for ved testamente at træffe bestemmelse om, at arven skal udbetales kontant. Som det er nu, kan man ikke fratage en arving retten til at ønske sig aktiver fra boet og - i tilfælde af, at andre ønsker sådanne aktiver - at deltage i en lodtrækning herom, hvilket ofte er i strid med ønskerne hos testatorer med særbørn, som de ikke har nogen kontakt med.
3. Arveret for visse grupper af ugifte samlevende
Som situationen er i dag, har ugifte samlevende groft sagt ingen rettigheder i tilfælde af, at der ikke er oprettet et testamente.
Dette foreslår Arvelovsudvalget afhjulpet på følgende måder:
- Der foreslås indført en legal arveret for ugifte samlevende svarende til 1/4 af, hvad den afdøde samlever efterlader sig, dog højst kr. 500.000,00. Der er nogle betingelser for denne arveret, hvoraf de væsentligste er mindst 2 års fælles bopæl, og at parterne har eller får et barn sammen. Det er ingen tvangsarveregel, og den førstafdøde samlever kan altså have bestemt ved testamente, at den legale arveret ikke skal være gældende.
- Der foreslås indført hjemmel for, at skifteretten kan bestemme arveret for en samlever, der ikke opfylder betingelserne for legal arveret.
- Der skal kunne oprettes et såkaldt "udvidet samlevertestamente", hvori en samlever bestemmer, at den anden samlever skal have en status, som svarer til en ægtefælles, hvis førstafdøde kun efterlod sig særeje.
Der er også her betingelser, nemlig for det første, at det skal være muligt at indgå ægteskab eller registreret partnerskab mellem parterne, hvilket udelukker udvidet samlevertestamente mellem f. eks. søskende, og for det andet, at der skal være tale fælles bopæl og mindst et fælles barn eller mindst 2 års fælles bopæl.
4. Nye regler om oprettelse af testamenter
Den hidtidige mulighed for at oprette vidnetestamenter foreslås afskaffet, men til gengæld foreslås der indført en slags midlertidige testamenter, som skal oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes for en advokat. Sådanne "advokattestamenter" bortfalder, når der i tre måneder efter oprettelsen ikke har været hindringer for, at oprettelse for notar kunne finde sted.
Ordningen forekommer fornuftig, idet man som advokat ofte oplever et behov for, at hovedlinjerne i et testamente, som testatorer hyppigt har på det rene, bliver tillagt gyldighed i perioden, mens der arbejdes med detaljerne.
Det foreslås yderligere, at tilbagekaldelse eller ændringer i testamentet skal ske i overensstemmelse med reglerne for oprettelse af testamentet, hvilket ikke er tilfældet i dag, hvor det er tilstrækkeligt, at det utvetydigt fremgår, at et givet testamente er tilbagekaldt, og at løsørefortegnelser under visse betingelser tillægges gyldighed, selv om de ikke er en del af afdødes testamente.
Gode råd her og nu
Der arbejdes som indledningsvist nævnt på, at der fremsættes forslag til ny arvelov ultimo november 2006. Dette kan meget vel komme til at betyde, at den ikrafttrædelsesdato, som Arvelovsudvalget opererer med i sin betænkning - 1. januar 2008 - også bliver den faktiske ikrafttrædelsesdato. Dels vil det naturligt nok tage en vis tid at få et så omfattende og væsentligt lovforslag gennem behandlingen i Folketinget, dels er der tale om en ny lov, som ikke bliver sat i kraft med øjeblikkelig virkning, men først efter en "akklimatiseringsperiode" mellem Folketingets vedtagelse af den nye lov og ikrafttrædelsen.
Vi er allerede nu, efter at Arvelovsudvalgets betænkning foreligger, i en slags mellemperiode, hvor man dels skal regne med de nugældende regler som det faste holdepunkt et års tid endnu, dels skal søge at fremtidssikre testamenter, således at de så vidt muligt bliver entydige også efter ikrafttrædelsen af den nye arvelov, og således at man samtidig efter behov udnytter det større råderum, som højst sandsynligt kommer til at ligge i den nye arvelov.
Ved oprettelse af testamente på nuværende tidspunkt er det altså klogt at tage højde for nogle af de påtænkte ændringer. Vi tænker her først og fremmest på følgende:
- Det bør præciseres, hvad man mener med "mest muligt/mindst muligt". Der er jo mulighed både for en fortolkning, der går ud på, at der er tale om tvangsarv/mest mulig arv efter den til enhver tid gældende lovgivning (og altså efter ikrafttrædelsen af en ny arvelov med andre tvangsarvebrøker end de nuværende) og for en fortolkning, der går ud på, at det, testator har tænkt på, er, at den pågældende arving skulle have mest muligt/mindst muligt efter de ved testamentets oprettelse gældende arveretlige regler (læs: den nugældende arvelov).
- Ved store formuer bør et evt. ønske om beløbsbegrænsning til 1 mio. kr., for så vidt angår arven til en livsarving, nævnes, ligesom et evt. ønske om, at tvangsarven skal udbetales kontant, bør præciseres.
- Ved samleveres oprettelse af testamenter er det allerede nu naturligt at tage stilling til, om testamentet skal indeholde bestemmelser, der indebærer et "udvidet samlevertestamente", således at arveretten så vidt muligt kommer til at svare til en ægtefælles.
- Det er naturligt at lade et testamente, der oprettes på nuværende tidspunkt, bestemme, om det skal kunne genkaldes efter de nugældende regler eller kun efter de regler, som forventes indført.
Ovenstående skal ikke opfattes som en skjult opfordring til at udsætte oprettelsen af testamenter - tværtimod er det et "must" for mange mennesker at have et testamente med henblik på, at en utilsigtet fordeling af, hvad man efterlader sig, finder sted. Tænk blot som et eksempel på den tragiske situation, den længstlevende part i et samlivsforhold ofte befinder sig i, når der ikke er oprettet et testamente til fordel for den pågældende, eller på konsekvensen af, at personer uden familie ikke får oprettet et testamente.
Budskabet er, at det ved oprettelse af testamenter i den nærmeste fremtid er klogt at undgå den tvist mellem arvingerne, som kan blive konsekvensen, hvis man ikke inddrager de foreslåede nye arveregler i overvejelserne og tager stilling til testamentets fortolkning i lyset heraf, og at der allerede nu er al mulig grund til at udnytte de muligheder for øget bestemmelsesfrihed m.v., en ny arvelov forventes at ville indebære.
Juridisk orientering redigeres afadvokat Kim Utzon Jybæk, LL.M.
Advokatfirmaet KYED & JYBÆK
Frederiksberggade 2
1459 København K.
Tlf: 33 145 145
Fax: 33 112 741
Mail: mail@kyed-jybaek.dk
web-site: www.kyed-jybaek.dk
Disclaimer
Advokatfirmaet Kyed & Jybæk har ophavsret til de juridiske artikler, som offentliggøres under overskriften "Juridisk Orientering" på Bjarne Jensen Consults hjemmeside. Indholdet offentliggøres i oplysningsøjemed, og kan således ikke træde i stedet for juridisk rådgivning. Det tilstræbes, at indholdet er ajourført, men der garanteres ikke for artiklernes indhold.
Det er ikke tilladt at ændre på indholdet eller at sælge, gengive, udleje, fremvise, offentligt fremføre eller på anden måde helt eller delvist sprede indholdet i offentligt eller kommercielt sigte, eller i øvrigt benytte indholdet på en måde, der alene tilkommer Advokatfirmaet Kyed & Jybæk.