Bankinfo
Bankrapport
StockRate
Konsulentydelser
Om Os
Af Advokat Marianne Hartling01.11.2005
Skifte af solvente dødsboer - kort fortalt
De vigtigste bestemmelser vedrørende skifte af dødsboer findes i Dødsboskifteloven. Andre vigtige love ved dødsfald er Arveloven, Boafgiftsloven og Dødsboskatte-loven, som groft sagt regulerer henholdsvis spørgsmålet om, hvem der arver, og hvor meget de arver, hvilke bo- og tillægsbo-afgifter der skal betales i forbindelse med arven, og hvilke dødsboer, der har en sådan størrelse, at de skal betale boskat og da hvor meget. De 2 sidstnævnte spørgsmål berøres kort til sidst i denne artikel.
Men tilbage til dødsboskiftelovgivningens regler om, hvordan boer bliver behandlet, eller sagt på en anden måde, hvordan procedurereglerne er for, hvad en afdød efterlader sig.
Stillingtagen til boets behandlingsmåde:
Behandlingen af dødsboer er underlagt de lokale skifteretter.
I forbindelse med dødsfaldet indhenter skifteretten oplysninger om arvinger fra Det Centrale Personregister (CPR) og om afdødes testamentariske dispositioner fra Central-registeret for Testamenter.
Med mindre de pårørende allerede fra starten har bedt en advokat om at forestå skiftet, eller afdøde i sit testamente har bestemt, at der skal skiftes ved bobestyrer, jf. nedenfor, indkalder skifteretten de pårørende til et møde i skifteretten.
Med indkaldelsen til mødet i skifteretten følger en liste over de dokumenter m.v., som skal medbringes til mødet, og de pårørende har pligt til at give de oplysninger om arveforholdene, som de er bekendt med.
Skifteretten vejleder de pårørende om de anmodninger og opgørelser, der skal indgives i forbindelse med bobehandlingen, om det proklama (indkaldelse af kreditorerne i Statstidende), som i mange tilfælde skal og i andre tilfælde kan udstedes, og om, at der hen ad vejen skal tages stilling til, hvad der skal ske med afdødes aktiver, lige som gælden skal indfries.
Såfremt der er tale om et mere omfattende dødsbo, eller afdøde efterlader sig fast ejendom, herunder en ejerlejlighed, råder skifteretten typisk arvingerne til at rette henvendelse til en advokat, der kan hjælpe dem med skiftet.
Der er følgende måder at håndtere et solvent bo på:
- Privat skifte
- Forenklet privat skifte
- Bobestyrerskifte
- Udlæg til en efterlevende ægtefælle
- Uskiftet bo
Jeg vil i korte træk nedenfor redegøre for de nævnte muligheder.
Privat skifte
Et bo kan i hovedtræk udleveres til privat skifte, såfremt
- alle arvinger anmoder derom,
- boets aktiver samt en eventuel sikkerheds-stillelse må antages at være tilstrækkeligt til at dække boets gæld,
- mindst én af boets arvinger kan optræde under skiftet uden at være repræsenteret ved værge eller skifteværge og er i stand til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder,
- afdøde ikke ved testamente har udelukket privat skifte og i stedet - typisk - indsat en bobestyrer, og
- afgørende hensyn, herunder arvingernes manglende betalingsevne, ikke taler imod privat skifte.
Et privat skifte er en velegnet skifteform i boer, hvor arvingerne må formodes at kunne blive enige, ikke kun om udleveringen til privat skifte, men tillige om, hvorvidt de behøver advokathjælp til at klare skiftebehandlingen, hvad der skal ske med boets aktiver, og hvorledes arven - og herunder indboet, som kan være genstand for mange følelser - skal fordeles.
Selv om arvingerne er eller bliver enige om alting, kan den mere formbundne og derfor mere komplicerede bobestyrerbehandling, se nedenfor, imidlertid være nødvendig, f.eks. hvis det viser sig umuligt at afslutte bobehandlingen på de 15 måneder regnet fra dødsdagen, som er til rådighed for et privat skifte. I et bobestyrerbo er der næsten et år mere at løbe på.
Privat skifte indebærer, at arvingerne kommer til at hæfte personligt for afdødes gæld, men tidligere tiders skrækhistorier om arvinger, der blev ruineret, fordi afdøde mod forventning viste sig at have været insolvent, er heldigvis ikke aktuelle længere. Arvingerne kan i en sådan situation bakke ud af skiftet mod at aflevere, hvad de måtte have modtaget.
Forenklet privat skifte
Er betingelserne for privat skifte i øvrigt opfyldt, kan boet efter anmodning udleveres til forenklet privat skifte på visse betingelser, hvoraf de væsentligste er, at der ikke i boet skal svares bo- eller tillægsboafgift, at der ikke er legatarer, og at boet ikke er skattepligtigt, hvilket afgøres af boets størrelse, se nedenfor.
At et bo udleveres til forenklet privat skifte indebærer, at arvingerne blot skal indlevere en opgørelse over aktiver og passiver til skifteretten. Dødsdagen bliver automatisk skæringsdag, og der skal ikke indleveres nogen egentlig boopgørelse.
Er en efterlevende ægtefælle eneste arving, er der en udvidet mulighed for at få boet udleveret til forenklet privat skifte, idet der ikke gælder nogen begrænsning m.h.t. boets størrelse.
Bobestyrerbo (solvent)
Skifteretten udleverer et solvent bo til behandling ved bobestyrer, såfremt
- blot én arving anmoder derom,
- alle arvinger enten er repræsenteret ved værge eller skifteværge eller er under konkurs eller er ude af stand til at opfylde deres forpligtelser, efter-hånden som de forfalder,
- afdøde i sit testamente har foreskrevet bobestyrerbehandling,
- der ikke findes arvinger i boet, eller det er usikkert, hvem der er arvinger,
- skifteretten af særlige grunde træffer bestemmelse om bobestyrerbehand-ling, eller
- der ikke inden rimelig tid har kunnet træffes bestemmelse om, at boet skal behandles på anden måde, typisk fordi arvingerne trods opfordring hertil ikke har begæret privat skifte.
Skifteretten træffer endvidere bestemmelse om, at et bo under privat skifte skal overgå til behandling ved bobestyrer, såfremt
- blot én af boets arvinger anmoder derom, hvilket typisk sker, fordi arvinger, der regnede med at kunne gennemføre skiftet i enighed som privat skifte, alligevel ikke kan blive enige om alle de beslutninger, som skal træffes i boet,
- en kreditor eller legatar anmoder derom, og der er nærliggende risiko for, at en fortsættelse af en privat skiftebehandling vil udsætte vedkommende for tab,
- 15 måneders fristen for indlevering af boopgørelse under et privat skifte ikke overholdes, eller
- boet under et privat skifte i øvrigt ikke behandles forsvarligt.
Afdøde kan i sit testamente have truffet bestemmelse om, hvilken advokat der som bobestyrer skal behandle boet. Hvis sådan bestemmelse ikke er truffet, udleverer skifteretten boet til en autoriseret bobestyrer, d.v.s. til en af de advokater som er fast tilknyttet den pågældende skifteret som bobestyrer.
Bobestyrerbehandlingen er bl.a. karakteristisk ved,
- at arvingerne ikke hæfter for boets gæld,
- at bobestyreren i enhver henseende varetager boets anliggender og træffer de fornødne beslutninger, idet væsentlige spørgsmål dog forinden skal forelægges for arvingerne. I tilfælde af, at en eller flere arvinger ikke er enige i afgørelsen, skal denne drøftes på et møde med arvingerne,
- at bobestyreren normalt skal rette sig efter flertallet blandt arvingerne, men dog kan tilsidesætte en flertalsbeslutning, hvis den er åbenbart uhensigtsmæssig eller i strid med nogens ret,
- at bobestyreren skal give arvingerne skriftlig meddelelse om væsentlige forhandlinger og beslutninger i boet, og
- at der kan klages over bobestyreren til skifteretten, der er kompetent til at træffe afgørelse i næsten alle spørgsmål, hvorom der måtte være tvist.
Bobestyrerbehandling er mere formbunden end et privat skifte, men en bobestyrers varetagelse af boets anliggender betyder, at det bliver muligt - somme tider med skifterettens medvirken i sidste instans - at løse indviklede konflikter mellem arvingerne og at få selv komplicerede boer bragt til afslutning inden for den frist på godt 2 år, der som hovedregel gælder for bobestyrerboer.
Udlæg til en efterlevende ægtefælle
Udlæg af et bo til en efterlevende ægtefælle kan groft sagt finde sted, såfremt ægtefællen fremsætter anmodning derom, og summen af den efterlevendes boslod, arvelod og fuldstændige særeje ikke overstiger kr. 200.000 (2005) - livs- og ulykkesforsikringer, rateforsikringer og kapitalpensionskonti, der tilfalder efterlevende udenom boet, medregnes ikke i beløbet - og ægtefællen påtager sig ansvaret for den afdødes gældsforpligtelser.
Ordningen er næsten omkostningsfri, og den længstlevende ægtefælle slipper for at skulle udrede arv til førstafdødes andre arvinger. I modsætning til, hvad der gælder ved overtagelse af boet til hensidden i uskiftet bo, jf. nedenfor, er den længstlevende ikke undergivet rådighedsbegrænsninger fremover, og fremtidige værdistigninger o.l. er førstafdødes arvinger uvedkommende.
Uskiftet bo
Længstlevende ægtefælle har ret til at overtage ægtefællernes fælleseje til hensidden i uskiftet bo med fællesbørn. Afdødes særbørn kan give tilladelse til uskiftet bo.
Selve udleveringen til hensidden i uskiftet bo foretages af skifteretten, og inden 6 måneder efter førstafdødes død skal den efterlevende ægtefælle indlevere en oversigt over aktiver og passiver i fællesejet og over sit eventuelle eget særeje. Ægtefællen kan qua skifteretsattesten blive noteret som ejer af alle førstafdødes aktiver og overtager samtidig gældsansvaret.
Ægtefællen udøver en ejers rådighed over fællesejet, dog med den begrænsning, at rådigheden ikke må misbruges. Ægtefællen administrerer jo så at sige fællesejet for de fælles livsarvinger, som endnu ikke har fået deres arv efter den førstafdøde ægtefælle.
Fællesboet skal skiftes i grove misbrugstilfælde samt hvis længstlevende ønsker at indgå nyt ægteskab eller i øvrigt måtte ønske at skifte.
Så langt om Dødsboskifteloven.
Skat, afgifter m.v.
Beløbsgrænserne i 2005 for et bos skattepligt er, at værdien af boets aktiver ikke overstiger kr. 2.328.100, og at værdien af boets netto-formue ikke overstiger kr. 1.746.100 på tidspunktet for boets afslutning. Disse beløb pristalsreguleres hvert år.
Boet skal, hvis det er skattepligtigt, indgive en selvangivelse. Boets indkomst beskattes med 50%. I boets skat (2005) fradrages kr. 1.700 pr. påbegyndt måned fra 1. januar til dødsdagen (mellemperioden) og kr. 4.600 pr. påbegyndt måned efter dødsfaldet frem til skæringsdagen (bofradrag), dog max. for 12 måneder.
I uskiftet bo, ved ægtefælleudlæg og når en efterlevende ægtefælle som eneste arving får boet udleveret til forenklet privat skifte bliver ægtefællen dog beskattet både af sin egen indkomst og af den afdøde ægtefælles indkomst i dødsåret.
Som udgangspunkt skal der betales en retsafgift til skifteretten på kr. 2.500. Hvis arvebeholdningen overstiger 1 mio. kr., skal der betales en yderligere retsafgift på kr. 6.500.
Der skal derudover betales boafgift. Boafgiften udgør 15% af den del af boet, der overstiger et bundfradrag, der i 2005 udgør kr. 236.900. Af den del af boets formue, der tilfalder andre end afdødes nærmeste familie, skal der desuden betales en tillægsboafgift på 25% uden bundfradrag, men således, at den del af boafgiften, der beregningsmæssigt hviler på denne del af den afgiftspligtige arvebeholdning, fratrækkes inden tillægsbo-afgiftens beregning.
Der beregnes ikke boafgift af arv til ægtefæller og velgørende foreninger.
Afslutning
Selv om ovennævnte regler, som kun er skildret i grove træk, måske forekommer komplicerede, og det kan være vanskeligt at overskue, hvilken skifteform man i de enkelte tilfælde kan eller skal vælge, er det min opfattelse, at vi i Danmark har en velfun-gerende og tidssvarende dødsboskiftelov-givning, der giver gode muligheder for en hensigtsmæssig behandling af, hvad en afdød person efterlader sig.
Juridisk orientering redigeres afadvokat Kim Utzon Jybæk, LL.M.
Advokatfirmaet KYED & JYBÆK
Frederiksberggade 2
1459 København K.
Tlf: 33 145 145
Fax: 33 112 741
Mail: mail@kyed-jybaek.dk
web-site: www.kyed-jybaek.dk
Disclaimer
Advokatfirmaet Kyed & Jybæk har ophavsret til de juridiske artikler, som offentliggøres under overskriften "Juridisk Orientering" på Bjarne Jensen Consults hjemmeside. Indholdet offentliggøres i oplysningsøjemed, og kan således ikke træde i stedet for juridisk rådgivning. Det tilstræbes, at indholdet er ajourført, men der garanteres ikke for artiklernes indhold.
Det er ikke tilladt at ændre på indholdet eller at sælge, gengive, udleje, fremvise, offentligt fremføre eller på anden måde helt eller delvist sprede indholdet i offentligt eller kommercielt sigte, eller i øvrigt benytte indholdet på en måde, der alene tilkommer Advokatfirmaet Kyed & Jybæk.