Bankinfo
Bankrapport
StockRate
Konsulentydelser
Om Os
Af Advokat Camilla Bonde, LL.M.01.10.2005
IP telefoni
IP telefoni (telefoni over Internettet) rejser stadigvæk et indtrængende spørgsmål, hvorvidt IP telefoni retligt må betragtes som en internet- eller telekommunikationstjeneste, hvilket har betydning for, hvilket regelsæt der finder anvendelse. Reguleringen af IP telefoni afhænger nærmere af, hvilken form for IP telefoni, der anvendes.
Telelovgivningen
Telekommunikation reguleres i telelovgivningen. Telelovgivningen er teknologineutral, hvilket betyder, at telereglerne finder anvendelse på telekommunikationstjenester uanset hvilken teknologi, der bruges til at udbyde tjenesterne. Telefoni over Internettet er derfor definitionsmæssigt omfattet af telelovgivningen.
Telelovgivningen er baseret på EU-regler, navnlig fire særdirektiver og et rammedirektiv. Ifølge rammedirektivet skal medlemsstaterne ved implementeringen af direktiverne tage videst muligt hensyn til, at reguleringen skal være teknologineutral. Dette bør ske af hensyn til den hurtige udvikling i telekommunikations-, medie-, og informationsteknologi, så lovgivningen hverken tilskynder eller forskelsbehandler en bestemt teknologi. Med andre ord - alle former for telefoni, lige fra samtaler over det traditionelle telefonnet til samtaler over Internettet skal som udgangspunkt behandles lige.
Dette udgangspunkt fraviges dog, fordi IP telefoni forekommer i flere forskellige varianter, og EU kommissionen vurderer, at enhver form for automatisk pålægning af reglerne for traditionel telefoni på IP telefoni vil hæmme udviklingen af IP telefoni, hvilket er i modstrid med intentionerne bag et af særdirektiverne – tilladelsesdirektivet – som søger at fremme udbyderne adgang til markedet og investering i dette marked.
Udgangspunktet om ens regulering for traditionel telefoni og IP telefoni afhænger derfor i høj grad af, hvilken form for IP telefoni-tjeneste, der anvendes samt de overordnede målsætninger om at fremme alternative udbyderes adgang til markedet og disses investeringer i infrastrukturen.
Former for IP telefoni
IP telefoni som applikation på det åbne Internet evt. med brug af adresseformidlingstjeneste indebærer, at kommunikationen alene foregår via computere med dertil hørende software, eksempelvis Skype og Microsoft Netmeeting, hvor de kommunikerende parter ikke direkte involverer teleudbydere, men blot downloader et program fra Internettet, som etablerer telekommunikationen. Der er ikke mulighed for at ringe til eller modtage opkald fra brugere på dette traditionelle offentlige telefon- eller mobilnet. Telekommunikationen over Internettet er i princippet gratis, idet der betales en ”flat rate” for adgangen til bredbåndet, uanset mængden og arten af data, der transporteres over bredbåndet.
I telelovgivningen sondres der mellem elektronisk kommunikation og taletelefoni. Taletelefoni er særligt reguleret i udbudsbekendtgørelsen. De internetudbydere, der varetager internettrafik for deres abonnenter uden viden om, hvorvidt der er tale om telefoni eller e-mails, falder uden for de særlige regler i udbudsbekendtgørelsen. Det være sig udbydere af softwaret til afvikling af denne form for internetbaserede telefoni, idet disse udbydere ikke udbyder en elektronisk kommunikationstjeneste gennem et elektronisk netværk. Det samme er tilfældet for de udbydere, som stiller en adresseformidlingstjeneste eller lignende til rådighed for brugerne. Disse udbydere er til gengæld omfattet af internetlovgivningen.
Telelovgivningen omfatter som udgangspunkt udelukkende transport af kommunikation via elektroniske netværk, hvorimod internetretten regulerer indholdstjenester. Det afgørende for, hvornår IP telefoni bliver omfattet af telelovgivningen - og herunder udbudsbekendtgørelsen, er om tjenesten involverer en kobling til det almindelige offentlige telefon-/mobilnet. Denne form for telekommunikation med involvering af udbydere kræver telefonnumre, opkalds- og signalsystemer, telefonterminaler m.v.
Udbydere af IP telefoni-tjenester med adgang til det offentlige net, skal stille gratis alarm- og nummeroplysningstjenester til rådighed, ligesom udbyderne skal give abonnenter adgang til oplysningsfacilitet om telefontakster mv.
Kravet om alarmtjenesten kan volde problemer i relation til IP telefoni. Det skyldes, at IP telefoni er en nomadisk tjeneste, dvs. en tjeneste, der ikke er knyttet til et fast punkt som er tilfældet for traditionel telefoni. Det betyder, at IP telefonitjenesterne ikke på det nuværende tekniske stade har mulighed for at opfylde kravene til alarmtjenester. EU-kommissionen har på denne baggrund indledt en omfattende undersøgelse samt dialog med medlemsstaterne, om hvorledes dette forhold kan løses.
IP telefonitjenester med en kobling til det offentlige telefoninet samt udbydere af datatjenester, der benytter sig af nummerplaner, er omfattet af forpligtelserne som følger af nummerreglerne. Udbyderne er ifølge nummerreglerne forpligtet til at udbyde frit operatørforvalg og nummerportabilitet. Ved frit operatørforvalg forstås ved, at slutbrugerne af telefoni-/mobiltelefon net har ret til via en såkaldt forvalgskode at skifte fra én teleoperatør til en anden og dermed blive i stand til at fordele sit forbrug på forskellige udbydere. Nummerportabilitet betyder, at slutbrugeren er berettiget til at medtage sit abonnentnummer ved skift af udbyder.
Herudover indeholder telelovgivningen en række særlige beskyttelsesregler for forbrugere. Disse regler beskytter forbrugerne over for teleudbyderne i forbindelse med kontraktsindgåelse samt brugerens mulighed for at kontrollere teleforbrug og behandling af persondata. Derudover skal udbyderne stille gratis opkald til alarmtjenesten til rådighed, som nævnt ovenfor, ligesom udbydere skal sørge for, at der kan foretages opkald til minimum én landsdækkende nummeroplysningstjeneste.
Ved IP telefoni på det lukkede net (Local Area Network) eller WAN (Wide Area Network)
er involvering af teleoperatør ikke nødvendigt, idet virksomhederne blot ved installeringen af nødvendigt hardware og software kan overføre deres interne telefoni fra traditionelle telefonlinjer til datanettet.
Det er således et meget minimalt omfang af regler, der finder anvendelse på telefoni i lukket net. Således finder rettighederne om at få stillet nødvendige numre til rådighed anvendelse. Endvidere er der de generelle bestemmelser om hemmeligholdelse af oplysninger og bistand til aflytning efter retsplejeloven.
Former for IP telefoni
Det afgørende for, telelovgivningens anvendelse på IP telefonitjenester afhænger nærmere af, hvilken IP telefonitjeneste der anvendes. IP telefonitjenester, hvor der ikke er involveret en udbyder, hvor brugerne af tjenesten har downloadet softwaren til tjenesten, samt hvor IP telefonitjenesten ikke giver mulighed for at ringe til brugere på det offentlige telefoninet, er således fritaget for forpligtelserne, der følger af telelovgivningen, herunder udbudsbekendtgørelsen, så som at stille alarmtjeneste til rådighed, mulighed for nummerportabilitet samt adgang til fritoperatørforvalg. Kravet om alarmtjeneste i udbudsbekendtgørelsen ses stadig som en regulatorisk barriere for de fleste IP telefoniudbydere, da de ikke teknisk set endnu kan opfylde dette krav. EU kommissionen har derfor valgt at se lempeligt på dette krav, således at kravet ikke skal kolliderer med IP telefoniudbydernes mulighed for at få adgang til markedet og investere i infrastrukturen samt konkurrere med de traditionelle udbydere på markedet indtil de tekniske muligheder for at tilbyde alarmopkald foreligger.
Juridisk orientering redigeres afadvokat Kim Utzon Jybæk, LL.M.
Advokatfirmaet KYED & JYBÆK
Frederiksberggade 2
1459 København K.
Tlf: 33 145 145
Fax: 33 112 741
Mail: mail@kyed-jybaek.dk
web-site: www.kyed-jybaek.dk
Disclaimer
Advokatfirmaet Kyed & Jybæk har ophavsret til de juridiske artikler, som offentliggøres under overskriften "Juridisk Orientering" på Bjarne Jensen Consults hjemmeside. Indholdet offentliggøres i oplysningsøjemed, og kan således ikke træde i stedet for juridisk rådgivning. Det tilstræbes, at indholdet er ajourført, men der garanteres ikke for artiklernes indhold.
Det er ikke tilladt at ændre på indholdet eller at sælge, gengive, udleje, fremvise, offentligt fremføre eller på anden måde helt eller delvist sprede indholdet i offentligt eller kommercielt sigte, eller i øvrigt benytte indholdet på en måde, der alene tilkommer Advokatfirmaet Kyed & Jybæk.