Bankinfo
Bankrapport
StockRate
Konsulentydelser
Om Os
Af Advokatfuldmægtig Morten Risby Hansen01.09.2005
Virksomhedspant II
Dette er den anden af tre artikler, som omhandler virksomhedspant.
I første del blev de overordnede tanker med virksomheds- og fordringspant beskrevet, ligesom reglerne for stiftelsen blev beskrevet.
Denne del af artiklen vil omhandle de overordnede regler om virksomheds- og fordringspant i tilfælde af pantsætterens insolvens samt en vurdering af de betænkeligheder, reglerne giver anledning til, dels i forhold til forskellige typer virksomheder, dels helt generelt.
Pantsætterens insolvens
"Frysningsreglen"
På grund af de forskellige typer af insolvensbehandling, konkursloven giver adgang til, vil en indgående beskrivelse af den teknisk komplicerede frysningsregel være for omfattende til nærværende artikel.
Kort beskrevet går reglen ud på, at virksomheds- eller fordringspant stiftet inden afsigelsen af konkursdekret over pantsætteren, eller inden pantsætteren har anmeldt betalingsstandsning, ikke omfatter aktiver, erhvervet efter afsigelsen eller anmeldelsen.
Efter frysningstidspunktet bortfalder pantsætterens ret til at udskille aktiver i forbindelse med regelmæssig drift. Der må således foretages en "stadeopgørelse" på fastfrysningstidspunktet, hvor aktiver, der umiddelbart lader sig individualisere, f.eks. ved serienummer, stelnummer eller lignende, registreres og hvor det må sikres, at aktiver, der ikke umiddelbart lader sig individualisere, bliver holdt adskilt fra aktiver, som senere erhverves.
Pantsætteren kan fortsat anvende de aktiver, som er omfattet af virksomhedspantet forudsat, at anvendelsen ikke er til skade for virksomhedspanthaveren. Dette må antages at indebære, at pantsætteren fortsat kan anvende f.eks. driftsinventar og -materiel, hvorimod forbrug af råstoffer, varelager, o.l. ikke kan finde sted.
Indeståelse for bobehandlingsomkostninger
I forbindelse med indførelsen af reglerne om virksomheds- og fordringspant er der indført en regel, som medfører, at virksomhedspanthaveren hæfter (hvis flere solidarisk) med kr. 50.000,00 for omkostningerne ved konkursbehandlingen, hvis konkursboets midler ikke rækker. Hæftelsen er dog subsidiær i forhold til en eventuel rekvirents hæftelse jf. konkurslovens § 27, stk. 1.
Er der ikke tinglyst virksomhedspant på fristdagen, påhviler denne forpligtelse den eller de virksomhedspanthavere, der har aflyst deres panteret senere end 2 år før fristdagen, medmindre aflysningen under hensyn til omstændighederne fremtrådte som ordinær.
Det må antages, at de omkostninger, der hæftes for, er de samme omkostninger som omfattet af konkurslovens § 93, stk. 1, nr. 2. Det drejer sig hovedsaligt om salær til kurator, medhjælper, revisor m.fl., udgifter til bekendtgørelser, porto, registrering, etc.
Omstødelse
Omstødelse af fordringspant følger de nugældende regler i konkurslovens § 70 og vil således ikke blive omtalt nærmere her.
Virksomhedspant har derimod fået sin egen bestemmelse i § 70 a. Bestemmelsen medfører, at den forøgelse af pantet, der sker ved, at aktiver senere end 3 måneder før fristdagen bliver omfattet af pantet, kan omstødes, medmindre forøgelsen fremtrådte som ordinær.
I relation til virksomhedspant er det således ikke afgørende, om pantet er tilsagt fordringshaveren ved gældens stiftelse eller om pantet er sikret mod retsforfølgning uden unødigt ophold efter gældens stiftelse. Det afgørende er, om panthaverens sikkerhed er blevet forøget inden for de tre sidste måneder før fristdagen på en måde, som ikke fremtræder som ordinær.
Det er klart, at hvis panthaveren har en usikret fordring på pantsætteren, som bliver sikret ved virksomhedspant, stiftet inden for omstødelsesfristen, uden at panthaveren i øvrigt yder pantsætteren kredit, vil hele sikkerheden umiddelbart kunne omstødes.
Yder panthaveren imidlertid pantsætteren ny eller forøget kredit samtidig med eller senere end stiftelsen af virksomhedspantet, vil den del af sikkerhedsstillelsen, der modsvares af kreditmuligheden, ikke umiddelbart kunne omstødes.
Har panthaveren virksomhedspant allerede inden omstødelsesfristen og stiger værdien af de aktiver, som er omfattet af panteretten, inden for omstødelsesfristen, vil spørgsmålet være, om denne stigning kan anses for ordinær.
Det vil formentlig være ordinært, hvis det ved fremlægning af f.eks. lagerbeholdninger fra tidligere år kan påvises, at en stigning i varelageret, f.eks. af en sæsonbestemt vare, er normalt for virksomheden på netop det relevante tidspunkt af året. Ligeledes vil det være ordinært, hvis et aktiv, f.eks. en immateriel rettighed stiger i værdi som følge af markedsefterspørgsel, nye produktions metoder eller lignende. Derimod vil det næppe være ordinært, hvis virksomheden opkøber store partier råvarer eller varer til varelageret uden, at der foreligger en plausibel grund (forudsat at disse kategorier er omfattet af virksomhedspantet).
Udlæg
Det skal nævnes, at virksomhedspant træder tilbage for udlæg forudsat, at udlægshaveren giver meddelelse til virksomhedspanthaveren om udlægget senest 3 hverdage fra udlæggets foretagelse.
Betænkeligheder ved reglerne i forhold til den enkelte virksomhed
Hovedbetænkeligheden ved disse regler er, om virksomheden i det konkrete tilfælde får noget ud af at udnytte muligheden for at stille virksomhedspant.
Spørgsmålet lader sig ikke entydigt besvare og det afhænger i høj grad af, hvordan kreditgiverne har tænkt sig at administrere reglerne, herunder hvilken værdi, de mener, virksomhedspant har.
En ting man skal huske er, at det formentlig vil blive sådan, at har man én gang givet virksomhedspant, vil det være endog meget svært at komme ud af ordningen igen.
For de eksisterende virksomheder kan man spørge, om den konkrete virksomhed har en profil, som giver noget at handle med? Her tænkes på, om virksomheden har "interessante" aktiver inden for de kategorier, som reglerne giver adgang til at pantsætte, f.eks. et stort, værdifuldt varelager, en stor portefølje af udestående fordringer eller lignende.
Har virksomheden det, kan man efterfølgende spørge, om de reelt har noget at handle om. Taget den nuværende, lave rente i betragtning, er spørgsmålet, om det er gunstigt at handle f.eks. renten på kassekreditten et eller to procentpoint ned, eller om man hellere skulle vente til renten var på et højere niveau. Man kan også overveje, om man ikke hellere skulle reservere muligheden til et tidspunkt, hvor man kan forudse, at likviditeten for alvor vil blive trang.
For nye virksomheder er spørgsmålet, om kreditgiver ikke blot vil stille krav om, at der stilles virksomhedspant på sammen måde, som når virksomhedsejeren i dag må underskrive en selvskyldnerkaution, hvis denne ønsker f.eks. en kassekredit. Bliver det tilfældet, vil virksomhedspant blot blive et supplement til selvskyldnerkautionen.
I sådanne tilfælde kan kreditten naturligvis senere udvides, ligesom vilkårene kan genforhandles i takt med, at virksomheden udvikler sig. Men man skal være opmærksom på, at kreditgiveren i mange tilfælde vil sidde med "den lange ende", når der skal forhandles. Hvis værdien af virksomhedspantet således er beskeden, når virksomheden startes (hvilket den ofte vil være), er spørgsmålet, om virksomhedsejeren ikke bør overveje så vidt muligt at reservere muligheden for at give virksomhedspant til et senere tidspunkt.
Generelle betænkeligheder ved reglerne
I de konkursboer, hvor reglerne om virksomhedspant er udnyttet til fulde, vil der ske en væsentlig forskydning af ligebehandlingen. Det må således formodes, at der ikke vil være meget til deling blandt lønmodtagerne (v/LG), Told & Skat endsige, de simple kreditorer, når virksomhedspanthaveren har fået dækket sit krav.
Man kan i relation hertil overveje, om ikke reglerne vil føre til tilbageholdenhed med at yde almindelig leverandørkredit, således at virksomheden tvinges til i højere grad at udnytte sin kassekredit. Videre er det betænkeligt, at det tab LG og Told & Skat påføres, i sidste ende betales af alle virksomheder, uanset om de anvender muligheden for virksomhedspant eller ej.
Man kan desuden frygte, at reglerne om virksomhedspant vil gøre muligheden for rekonstruktion af en virksomhed mere vanskelig. Hvis en virksomhed har udnyttet muligheden fuldt ud og givet virksomhedspant i alle kategorier, vil der formentlig ikke være flere "interessante" aktiver i virksomheden at belåne. Dermed vil muligheden for en rekonstruktion stort set udelukkende afhænge af virksomhedspanthaveren.
50.000 kr. lyder måske umiddelbart som et stort tal, men i forbindelse med en bobehandling rækker det ikke langt. Er boet uden midler, er det således tvivlsomt, om f.eks. omstødelige dispositioner vil blive opdaget og forfulgt, medmindre de er relativt åbenlyse. Man kan derfor frygte, at reglerne fører til, at virksomhedspanthaverne tilgodeses ved omstødelige dispositioner i det håb, at det ikke opdages under konkursbehandlingen.
Slutteligt kan man overveje, om ikke reglerne vedrørende respekt for udlæg vil føre til, at der indgives konkursbegæring tidligere end tilfældet er i dag. Udlæg foretaget senere end tre måneder før fristdagen bortfalder som bekendt ved konkurs. Derfor kan en virksomhedspanthaver føle indgivelsen af konkursbegæring nødvendiggjort for at skabe fristdag, hvis dennes mulighed for fyldestgørelse trues af et udlæg.
Afslutning
I hvilket omfang reglerne vil få gennemslagskraft vil i høj grad afhænge af kreditgiverne. For virksomheder, som "passer" ind i reglerne og som derfor har noget at handle med, er reglerne helt sikkert interessante. Så er spørgsmålet blot, om de muligheder, denne kreds af virksomheder får, opvejes af de betænkeligheder, reglerne giver anledning til.
Juridisk orientering redigeres afadvokat Kim Utzon Jybæk, LL.M.
Advokatfirmaet KYED & JYBÆK
Frederiksberggade 2
1459 København K.
Tlf: 33 145 145
Fax: 33 112 741
Mail: mail@kyed-jybaek.dk
web-site: www.kyed-jybaek.dk
Disclaimer
Advokatfirmaet Kyed & Jybæk har ophavsret til de juridiske artikler, som offentliggøres under overskriften "Juridisk Orientering" på Bjarne Jensen Consults hjemmeside. Indholdet offentliggøres i oplysningsøjemed, og kan således ikke træde i stedet for juridisk rådgivning. Det tilstræbes, at indholdet er ajourført, men der garanteres ikke for artiklernes indhold.
Det er ikke tilladt at ændre på indholdet eller at sælge, gengive, udleje, fremvise, offentligt fremføre eller på anden måde helt eller delvist sprede indholdet i offentligt eller kommercielt sigte, eller i øvrigt benytte indholdet på en måde, der alene tilkommer Advokatfirmaet Kyed & Jybæk.