Bankinfo
Bankrapport
StockRate
Konsulentydelser
Om Os
Af Advokatfuldmægtig Morten Risby Hansen01.08.2005
Virksomhedspant
1. januar 2006 forventes det, at nye vigtige regler om virksomheds- og fordringspant at træde i kraft. Formålet med reglerne er, at give virksomheder lettere adgang til at skaffe billig finansiering, som er let at registrere og administrere.
Der er reelt tale om to nye finansieringsmuligheder; enten at give "flydende" pant i forskellige, forudbestemte kategorier af virksomhedens aktiver eller at give "flydende" pant i virksomhedens fordringer.
Med "flydende" menes, at pantet ydes i de til enhver tid værende aktiver, inden for de pantsatte kategorier eller de i virksomheden til enhver tid værende fordringer. Den store fordel i forhold til de tidligere kendte sikringsformer er, at der kan ske udskilning af aktiver som led i virksomhedens drift, lige som nye aktiver gribes af panteretten, når disse indlemmes i virksomheden, uden at dette giver anledning til papirarbejde f.eks. i form af registrering.
Virksomhedspant er, som det fremgår nedenfor, den mest omfattende panteret, hvor fordringspant kan betragtes som det mindre i de mere. Det bemærkes, at der derfor ikke samtidig kan stiftes virksomheds- og fordringspant for så vidt angår den samme virksomhed.
Virksomhedspant
De nye regler for virksomhedspant medfører, at en virksomhed/virksomhedsejer kan give pant i alt hvad den/han ejer og fremtidigt erhverver. Dog vil pantsætningen ikke være til hinder for, at varelager, mv. udskilles som følge af den almindelige drift af virksomheden. På samme måde, vil panteretten gælde for nye aktiver, der tilføjes virksomheden.
Man har valgt at lave en positiv, udtømmende oplistning af, hvilke aktiver, der kan omfattes af pantet. Oplistningen omfatter følgende kategorier:
- Kundetilgodehavender,
- Lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer,
- Fabriksnye køretøjer,
- Driftsinventar og -materiel,
- Drivmidler og andre hjælpestoffer,
- Besætning og
- Goodwill, domænenavne, og rettigheder i henhold til patentloven, varemærkeloven, designloven, brugsmodelloven, mønsterloven, ophavsretsloven og lov om beskyttelse af halvlederes udformning (topografi).
Til ovenstående positive, udtømmende oplistning af aktiver, der kan omfattes af pantet kommer en liste over aktiver, der som udgangspunkt ville være omfattet heraf, men som man har valgt at undtage;
- Driftsinventar og -materiel, som er omfattet af pantet i fast ejendom,
- Særlige aktiver, der kan omfattes af en panteret i en andel i en andelsboligforening i medfør af tinglysningslovens § 42 j, stk. 4,
- Inventar og varelager omfattet af § 71, stk. 3, i lov om apotekervirksomhed,
- Køretøjer, der er fritaget for registrering i Centralregistret for Motorkøretøjer,
- Skibe med en bruttotonnage på 5 eller derover mv. og
- Luftfartøjer mv. Det bemærkes, at det ikke er et krav, at en eventuel mulighed for pantsætning f.eks. efter § 71, stk. 3 i lov om apotekervirksomhed rent faktisk er udnyttet - aktivet vil efter reglerne aldrig kunne omfattes af panteretten.
Særligt for virksomhedspant gælder, at virksom-hedspant viger for udlæg, forudsat at udlægshaveren senest 3 dage efter udlæggets foretagelse giver meddelelse til virksomhedspanthaveren om udlægget.
Det gælder videre, at virksomhedspanthaveren hæfter for omkostningerne ved bobehandlingen, hvis pantsætteren går konkurs. Dog er hæftelsen subsidiær i forhold til den sikkerhed skifteretten kan betinge konkursdekretet af, lige som hæftelsen er maksimeret til kr. 50.000,00. Er der flere panthavere hæfter de solidarisk og indbyrdes hæfter de i forhold til pantets værdi. Konsekvenserne heraf vil blive belyst i næste måneds artikel.
Fordringspant
Muligheden for tinglysning af fordringspant er tænkt som en mindre omfattende mulighed for frem-skaffelse af kredit end virksomhedspant, men fungerer i princippet efter samme tankegang. Gives der fordringspant, får panthaveren pant i alle virksomhedens udeståender og fremtidige kundetilgodehavender.
Fordringspant er principielt ikke til hinder for, at virksomheden samtidig kan benytte sig af factoring efter de gældende regler i gældsbrevsloven.
Det fremgår af lovforslaget, at der ikke både kan stiftes virksomhedspant og fordringspant i samme virksomhed.
Fordringspanthaveren indestår ikke på samme måde for omkostningerne til bobehandlingen, hvis pantsætteren går konkurs, og fordringspanthaveren skal ikke respektere udlæg på samme måde som virksomhedspanthaveren.
Negativerklæringer
Samtidig med indførelsen af virksomheds- og fordringspant bliver der indført mulighed for ting-lysning af såkaldte negativerklæringer i personbogen, som det kendes fra fast ejendom. Ved tinglysning af en sådan erklæring forpligter den ene aftalepart sig til ikke at pantsætte sine aktiver efter pant-sætningsreglerne i personbogen uden samtykke fra den anden aftalepart.
Tanken med at indføre adgangen til at tinglyse negativerklæringer er at skabe finansieringsmæssig fleksibilitet. Det kan således være nødvendigt at tinglyse en negativerklæring, hvis man ønsker at anvende factoring eller konsignation efter reglerne i gældsbrevsloven, da kreditor dermed ikke risikerer, at fordringerne pantsættes efter reglerne om virksomheds- eller fordringspant.
Tinglysning
Tinglysningen af virksomheds- eller fordringspantet skal ske i personbogen ved Retten i Århus. Der udarbejdes et præceptivt pantebrevsformular (skadesløsbrev) til brug for tinglysningen, hvorpå det for så vidt angår virksomhedspant ved afkrydsning angives, hvilke af de positivt oplistede kategorier, der gives pant i, således at pantsætter og panthaver kan vælge, hvad pantet skal omfatte. Panthaver og pantsætter identificeres ved angivelse af CVR-nr. eller CPR-nr. hvis det drejer sig om en enkeltmandsvirksomhed (uanset om denne tillige måtte have et CVR-nr.).
Det vil være således, at ændringer i forholdet mellem panthaver og pantsætter kan ske ved påtegning (allonge) herom, hvorimod der skal udfærdiges et helt nyt dokument, hvis der sker pantsætning til en ny panthaver.
Ved underskrivelse af skadesløsbrevet attesterer man samtidig, at pantsætningen ikke sker til fordel for skyldnere eller pantsætterens nærtstående, i det der samtidig med indførelsen af virksomheds- og fordringspant indføres en regel hvorefter sådanne pantsætninger er uden retsvirkning.
Tinglysningsafgift
Tinglysningsafgiften følger de almindelige regler og udgør kr. 1.400,00 plus 1,5% af det pantsikrede beløb.
Sker der tinglysning af et nyt skadesløsbrev med samtidig aflysning af et tidligere, betales der ikke 1,5% af det pantsikrede beløb, forudsat at der gives panteret efter samme bestemmelse i tinglysnings-loven, altså virksomhedspant eller fordringspant. Desuden er det er krav, at det pantesikrede beløb og forretningen heraf er identisk, samt at der ikke ved tinglysningen af virksomhedspant gives pant i andre kategorier, end de, der fremgår af det aflyste skadesløsbrev.
Som udgangspunkt udløser inddragelse af yderligere løsøre under det eksisterende pant fuld afgift. Dette udgangspunkt fraviges dog i de situationer, hvor der sker tinglysning af en ændring af de kategorier af erhvervsaktiver der omfattes af pantet, såfremt der inddrages andet eller yderligere løsøre under pantet. I de tilfælde skal der alene betales kr. 2.800,00. Dog må der ikke må være sket et skifte af pantsætter. Såfremt pantsætter på det nye pantebrev er en anden end efter det tidligere pantebrev, skal der betales fuld afgift efter lovens udgangspunkt.
Ved tinglysning af en forhøjelse det pantsikrede beløb skal der betales en afgift på 1.400 kr. samt 1,5 pct. af forskellen mellem det tidligere og nye beløb.
Virksomheds- og fordringspant i tilfælde af panthavers insolvens
I næste nummer af BankInfo vil virksomheds- og fordringspant i tilfælde af panthavers insolvens blive behandlet. Desuden vil 2. del indeholde en vurdering af, hvilke virksomheder reglerne primært kan tænkes at blive relevante for.
Juridisk orientering redigeres afadvokat Kim Utzon Jybæk, LL.M.
Advokatfirmaet KYED & JYBÆK
Frederiksberggade 2
1459 København K.
Tlf: 33 145 145
Fax: 33 112 741
Mail: mail@kyed-jybaek.dk
web-site: www.kyed-jybaek.dk
Disclaimer
Advokatfirmaet Kyed & Jybæk har ophavsret til de juridiske artikler, som offentliggøres under overskriften "Juridisk Orientering" på Bjarne Jensen Consults hjemmeside. Indholdet offentliggøres i oplysningsøjemed, og kan således ikke træde i stedet for juridisk rådgivning. Det tilstræbes, at indholdet er ajourført, men der garanteres ikke for artiklernes indhold.
Det er ikke tilladt at ændre på indholdet eller at sælge, gengive, udleje, fremvise, offentligt fremføre eller på anden måde helt eller delvist sprede indholdet i offentligt eller kommercielt sigte, eller i øvrigt benytte indholdet på en måde, der alene tilkommer Advokatfirmaet Kyed & Jybæk.